Artikel top billede

Cuba raser mod Call of Duty

Den cubanske regering raser over nyt computerspil, hvor spilleren skal myrde Fidel Castro.

Det menes at USA har gennemført mere end 600 attentatforsøg mod Fidel Castro i de sidste halvtreds år – uden held. Nu kan du selv prøve, om du kan gøre det bedre. I det nye Call of Duty: Black Ops skal spilleren gennemføre et attentat mod den cubanske præsident i den første mission. Spilleren konfronterer Castro i hans soveværelse – hvor han gemmer sig bag en kvinde.

Det har udløst voldsomme reaktioner fra Cuba, hvor den statslige nyhedstjeneste cubadebate.cu – der bliver set som et talerør for regeringen – raser mod spillet.

På den ene side glorificerer spillet ”de ulovlige angreb fra den amerikansk regering på Fidel” og på den anden side skaber det voldelige tendenser hos amerikanske børn og unge, skriver cubadebate.cu.

”Det, som USA's regering ikke har opnået i 50 år, forsøger man nu at gøre virtuelt,” lyder kritikken fra Cuba.

Det er den tidligere chef for den cubanske efterretningstjeneste, Fabian Escalante, der for nogle år siden afslørede at USA har forsøgt at slå den cubanske leder ihjel mere end 600 gange – med alt fra eksploderende cigarer til en forgiftet dykkerdragt. Castro trådte tilbage som præsident i 2008.

Den cubanske kritik kommer næppe til at lægge en dæmper på salget af spillet – måske tværtimod. Call of Duty: Black Ops blev lanceret torsdag og tegner til at blive det hurtigst sælgende spil nogensinde med flere end syv millioner solgte eksemplarer på den første dag. De fleste af dem er solgt i USA.

Hos spiludgiveren Activision glæder man sig muligvis over den ekstra opmærksomhed. Den hidtidige rekordindehaver Modern Warfare 2 udløste også debat med en scene, hvor spilleren kunne begå et blodbad i en lufthavn. I august var det spillet Medal of Honor, der vakte forargelse, fordi man kunne vælge at være Talibankrigere.

Spiludgiveren Electronic Arts ændrede senere modstandernes navn fra Taliban til det mere neutrale ”Opposing Force”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere