Virksomheder bruger ikke digital signatur

TDC har kun udstedt 10.000 digitale signaturer til virksomheder og medarbejdere. Teleselskabet havde regnet med 100.000 bestillinger fra erhvervslivet.

Den digitale signatur har fået en meget kølig modtagelse hos de danske virksomheder. Kun 10.000 virksomheder og medarbejdere har bestilt certifikater til den digitale signatur, og dermed går udbredelsen til erhvervslivet væsentligt langsommere end forventet, skriver ErhvervsBladet.

»Hvis det fortsætter som nu, skal vi være glade, hvis vi får 50.000 digitale signaturer ud til virksomheder og medarbejdere inden 18. juni i år,« siger vicedirektør Morten Brøgger, TDC Erhverv, til ErhvervsBladet.

I kontrakten med staten har TDC forpligtet sig til at udstede mindst 350.000 signaturer til private og virksomheder inden den 18. juni. TDC står til at skulle betale en million-bod, hvis denne målsætning ikke kan overholdes.

Af de 350.000 certifikater skulle mindst 100.000 udstedes til virksomheder og medarbejdere, men TDC satser nu på, at udbredelsen til private kan kompensere for den beherskede interesse fra erhvervslivet.

Til dato har 90.000 danskere bestilt en digital signatur, og hver uge modtager TDC omkring 1.000 bestillinger. Det er dog slet ikke nok til at nå målet på 350.000 signaturer inden den 18. juni.

TDC havde knyttet store forventninger til erhvervsportalen Virk.dk, som skulle gøre lettere for virksomhederne at foretage elektroniske indberetninger, men portalen har haft en meget svag start.

»Vi havde havde håbet, at Virk.dk var blevet en større succes. Når Virk.dk kommer op at køre vil det for alvor flytte noget,« siger Morten Brøgger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere