Gammel Windows-klient fældede Skype

Skype taler ud om årsagen til massivt nedbrud.

Det var en gammel version af Skype til Windows, der var skyld i, at Skype-brugere verden over ikke kunne ringe ringe til familie og venner og ønske dem glædelig jul lige op til juleaften.

Skypes tekniske chef (CIO), Lars Rabbe, fortæller i et blogindlæg om de fatale kædereaktioner, der fældede det store P2P-telenetværk med de danske rødder.

"Desværre, som resultat af en sammenstrømning af hændelser, server overbelastning, en bug i Skype for Windows-klienter (version 5.0.0.152), og faldet i antal supernoder, var Skypes funktionalitet ikke til rådighed for mange brugere i omtrent 24 timer," skriver Lars Rabbe.

Det hele begyndte, fortæller CIO'en, da en klynge af support-servere, der står for offline chat-beskeder til P2P-klienterne, den 22. december blev overbelastet. De sendte derfor forsinkede beskeder til klienter, og en del af dem, den omtalte version 5.0.0.152 til Windows, håndterede dem forkert og gik ned. Andre brugeres klienter gik ikke ned. Det var til gengæld en anden fejl, der fik nedbruddet til at brede sig som domino-brikker.

Hele 50 procent af verdens Skype-brugere havde nemlig den gamle Windows-version installeret, hvoraf omtrent 40 procent crashede. Blandt disse klienter var en fjerdedel af netværkets supernoder, der fungerer som en form for rygrad i netværket. Supernoderne, der fungerer som bibliotek for andre P2P-klienter. Nedbruddet skabte altså en overbelastning af de sidste supernoder i netværket.

Nedbruddet skete netop som Skype-telefonerne normalt gløder, ved nattetid i Danmark, og derfor fik de resterende op til 100 gange så mange forespørgsler som normalt. Supernoder har indbyggede mekanismer, der får dem til at lukke ned, hvis de er i fare for at distrahere værten, og derfor lukkede flere supernoder. Nedbruddet var altså svært at stoppe på dette tidspunkt.

Skype løste problemet ved at danne flere supernoder.

Skype, der både bliver brugt af private og firmaer, lover nu at forbedre deres system for at fikse bugs og få brugerne til at opgradere til den seneste klient-version. Skype vil desuden forbedre test-fasen, siger Lars Rabbe.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere