Netbank-svindel kan også ramme Danmark

Eksperter mener at danske netbank-kunder kan blive det næste mål for phishing-angreb.

I USA er netbank-svindel allerede et udbredt fænomen, men eksperter advarer om, at danske bankkunder også kan blive ramt. Senest har svindlere forsøgt at lokke kunder hos den norske bank DnB NOR til at afsløre kontonummer og kodeord ved at sende falske mails, også kendt som phishing.

Martin Thorborg fra det danske firma Spamfighter mener at danske netbank-kunder kan blive det næste mål.

»Der er mange der mener at Danmark er et meget nemt og oplagt mål. Vi er så vandt til at spam er på engelsk, så første gang der kommer en phishing mail på dansk, så vil rigtig mange hoppe på den. Når nu de arbejder i Norge, så kommer Danmark med rigtig, rigtig snart, det er der ingen tvivl om. Det er ikke mere end et par måneder siden at der var forsøg i Sverige,« siger Martin Thorborg til ComON.

Han regner med, at der kommer et phishing-angreb mod en stor dansk bank allerede inden sommer.

Det bekræftes af sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS, som anbefaler at netbank-kunder bør være meget forsigtige med at udlevere personlige oplysninger.

»Generelt gælder det, at seriøse banker aldrig kunne drømme om at anmode kunder via e-mail om at videregive følsomme oplysninger. Hvis man modtager en sådan e-mail - også selv om indholdet er på dansk - bør man være skeptisk. Hvis man er i tvivl, er det altid en mulighed at løfte telefonen og give banken et ring for derved at bekræfte, om banken har udsendt en sådan mail. Engelsksproget indhold, som ser ud til at stamme fra danske banker, kan man slette uden at gøre sig de store overvejelser,« siger Peter Kruse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere