20 medarbejdere i Statens IT fik mandag en fyreseddel. Målet er fokusere driften.
"Vi reducerer medarbejderstaben både i it-områderne, de administrative og støtteområderne," siger direktør i Statens IT Lone Strøm til Version2.dk.
17 medarbejdere er i samtidig blevet omplaceret, skriver mediet. Det er blandet ansatte i den nu nedlagte arkitektur- og kvalitetsafdeling.
"Vi har bedt alle i huset om at melde sparemål ind, og så har ledelsen overordnet set på, hvad vi bedst kan – og absolut ikke kan – undvære," siger Lone Strøm.
Statens IT har cirka 200 ansatte og leverer it-services til otte ministerområder og deres 10.000 brugere.