Artikel top billede

Folketingets it-chef, Ole Søndergaaard. Foto: Henrik Frydkjær

It-chef: Sort skærm i Folketinget stadig uopklaret

Årsagen til omfattende it-nedbrud hos Folketinget er stadig ukendt. Mistanken peger i flere retninger.

Folketinget har stadig ikke fundet årsagen til det nedbrud, som mandag formiddag sendte folkestyrets it-systemer og hjemmeside i sort i timevis til langt hen på eftermiddagen. Men man arbejder intenst på at finde ud af, hvad er skete.   
 
"Det er en større analyse. Der er en hel masse logs, som både mine egne folk og eksterne eksperter skal igennem. Så jeg har ikke nogen klar tilkendegivelse af, hvad der konkret skete," siger Folketingets it-chef, Ole Søndergaaard.
 
Nedbruddet bevirkede, at personale og politikere var ude af stand til at bruge Folketingets systemer, som eksempelvis e-mail. Samtidig forsvandt Folketingets hjemmeside ft.dk fra nettet.
 
Flere teorier om årsag
Ifølge it-chefen arbejder man i øjeblikket med flere teorier om årsagen til det omfattende nedbrud.
 
"Det kan være, at operativsystemet fik forstoppelse, for nogle af de eksperter, vi har talt med, har kendskab til lignende situationer fra andre installationer," siger han.
 
Men mistanken peger også på nogle redundante systemer, hvor en eventuel løs forbindelse i en dubleret fiber kan være årsagen til nedbruddet, forklarer han og understreger, at det er for tidligt at slå fast.
 
"Man arbejder med forskellige spor," siger Ole Søndergaaard.
 
Folketinget arbejder i øjeblikket på en række tekniske udvidelser på it-området, men foreløbig er der intet, der tyder på, at der er en sammenhæng med mandagens nedbrud. 

Ingen sky efter nedbrud 

Selvom it-afdelingen venter på en analyse af den konkrete fejlårsag, stod det i går klart, at en genstart af VMWare-miljøet med over 100 servere løste problemet.
 
"Da man havde set situationen i øjnene, blev beslutningen taget om at genstarte alle servere," siger Ole Søndergaard.
 
Genstarten tog dog noget tid, fordi manøvren skulle foretages under overvågning og er en større opgave. Herefter kom systemerne et efter et tilbage på netværket.
 
Giver det her dig lyst til at proppe det hele i en sky?
 
"Nej, nej. Det er lang tid siden, vi har haft et nedbrud, der nærmer sig denne her karakter. Så nu skal vi bare have struktur på tingene igen," siger Ole Søndergaaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.