Artikel top billede

IDC: Apple passer godt til små danske firmaer

Apples satsning på erhvervslivet kan vise sig at bære frugt i Danmark, vurderer analysehuset IDC. It-selskabet skal dog ikke forvente at kapre alle typer erhvervskunder, lyder det fra IDC.

It-selskabet Apple forsøger ihærdigt at bygge videre på sin succes på privatmarkedet ved en netop indgået erhvervs-alliance med it-serviceselskabet Unisys.

Indtil videre er det kun i USA, at de to it-giganter skal kapre erhvervskunder sammen, men ideen om, at Apple kan kapre rigtig mange kunder også i Danmark, er analytiker Anders Elbak fra it-analyseselskabet IDC helt med på.
 
"I Danmark er vi meget teknologiinteresserede og tjener relativt godt. Det er nogle af årsagerne til, at Apple er gået en del frem herhjemme. Derfor er det også sandsynligt, at den effekt kan overføres til erhvervslivet, selv om det i første omgang nok kun bliver små eller mellemstore virksomheder," siger Anders Elbak.
 
Økonomi, teknik og organisation
Årsagen til, at Apple sandsynligvis skal starte hos de små og æde sig op igennem markedet er, at store virksomheder allerede har Windows-miljøer i luften.
 
Og IDC-analytikeren forklarer, at der vil være alt for mange økonomiske, tekniske og organisatoriske argumenter for ikke at skifte ud hos de større selskaber i første omgang.
 
Økonomiske fordi Apples computere og andre produkter generelt er dyrere end pc'er.
 
De tekniske udfordringer er alt fra applikationer, sikkerhedsspørgsmål og eventuelle dual-boots med to licenser på Mac'en. De organisatoriske problemer er, at medarbejderne - inklusiv it-afdelingen - skal arbejde i helt nye systemer.
 
"En håndværker med tre ansatte kan jo hurtigt skifte sine tre Windows-maskiner ud med Mac-computere. Det er straks mere vanskeligt i en virksomhed med 1.000 ansatte," siger Anders Elbak.
 
Branding baner vejen
Han peger på, at Apples succes på privatmarkedet rent branding-mæssigt kan trække selskabet ind i varmen i erhvervslivet.
 
Det skyldes, at medarbejdere også er privatbrugere med iPhones og iPads, og den vej kan de presse på for at få Apples maskiner ind på arbejdsskrivebordet.
 
Samtidig bruger flere virksomheder allerede Apple-produkter som eksempelvis iPhone og kan dermed få en større synergi-effekt ud af at erstatte hele deres miljø.
 
"Men hvis Apple skal blive rigtig store, så skal de store selskaber hele deres miljøer ud. Og det er ret usandsynligt på nuværende tidspunkt," siger Anders Elbak med henvisning til, at finanskrisen stadig sender skygger indover mange virksomheders budgetter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere