Billig bundkortteknologi til Windows 7

Forud for den kommende lancering af Windows 7 er AMD allerede nu klar med ny bundkortteknologi, der skal give Phenom II- og Athlon X2-processorer i mellemklassen optimale arbejdsbetingelser. Se de dugfriske bundkort til AMD-processorer her.

Texanske AMD har senest udvidet Phenom-familien af processorer med Phenom II og en ny udgave af Athlon X2.

Det betyder også, at historien om AMD's vingeskudte Phenom-processor - det oprindelige modsvar til Intels Core 2-familie - efterhånden er en saga blot.

Athlon X2 - et processornavn, der utvivlsomt vækker minder hos nostalgiske hardware-entusiaster - har intet med den "gamle" Athlon-model at gøre.

Tværtimod er den nye version arkitektonisk set identisk med den kraftigere Phenom II-model, men antallet af fysiske processorkerner er reduceret fra fire og tre til to.

Til enhver processor i mellemklassen er et fornuftigt chipsæt påkrævet, og hos AMD har 780G og 790GX længe været i fokus.

Modellerne med G-betegnelsen nyder godt af en integreret grafikprocessor i Radeon HD-klassen, og selvom du ikke skal forvente at kunne køre de nyeste 3D-spil i sindsoprivende opløsninger, er de integrerede løsninger egnede til mediecentre, også kaldet HTPC (Home Theater PC).

Det skyldes grafikprocessorens evne til at overtage afkodningen af krævende h.264/x264-videoformater i 1080p-opløsning, så processoren har mere overskud til andre opgaver.

Forbedrede videoegenskaber

Det nye chipsæt hedder 785G og dækker hovedsageligt over en opgradering af grafikprocessoren, der er opdateret fra Radeon HD 3000-arkitekturen til HD 4000, hvilket er ensbetydende med DirectX 10.1-understøttelse og forbedret videoafspilning - herunder mulighed for afspilning af flere grafik-accelererede videoklip samtidig samt HDMI 1.3 med indbygget lyd.

Hvis den integrerede grafikchip ikke er nok, kan du naturligvis tilføje et almindeligt PCI Express-kort i stedet.

785G-bundkort findes både til AM2+- og AM3-processorsoklerne, hvor AM3 er kendetegnet ved DDR3-understøttelse. Visse af Athlon- og Phenom II-modellerne understøtter DDR3, men de fungerer også på DDR2-bundkort.

Det omvendte gælder dog ikke; det er således ikke muligt at installere AM2+-processorer på et AM3-bundkort.

Billig Windows 7-computer

Asus, Gigabyte og MSI er blandt de producenter, der allerede nu er klar med bundkort bygget over det forbedrede chipsæt. AMD lover, at bundkortene kompatibilitetsmæssigt vil fungere perfekt med det kommende Windows 7.

Et 785G-bundkort og en Athlon II X2-processor kan danne grundlaget for et - pris- og ydelsesmæssigt - meget attraktivt system.

Således viser dagens pristjek, at du eksempelvis kan købe et Asus M4A785TD-V EVO-bundkort og en AMD Athlon II X2 245-processor for bare 1.227 kroner inklusive fragt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere