Kontoret er ikke, hvad kontoret har været. Det er måske slet ikke et kontor, men et tog, et fly, en café eller noget helt fjerde.
”Vi er blevet ekstremt mobile og kan arbejde overalt. Men det giver udfordringer. Også med at sikre, at ingen sniger sig til f.eks. at opsnappe fortrolige oplysninger. Derfor har vi bygget en række funktioner ind i vores maskiner, så det bliver lidt mere sikkert at arbejde uden for kontoret,” siger Henrik Johansson, Category Area Manager, Notebook & Mobility, HP.
Hav altid det diskrete privacy filter ved hånden
Bevæger man sig gennem et tog eller et fly, er der sædvanligvis en del notebooks i brug – og undertiden medpassagerer, der af kedsomhed kigger diskret med over brugerens skulder.
Det betyder næppe meget, hvis vedkommende er på Facebook. Men det er knap så heldigt, hvis der f.eks. skal arbejdes med regnskaber eller følsomme kundeinformationer. Derfor har mange brugere traditionelt klistret filtre på notebookens skærm, så det udelukkende er brugeren, der kan se indholdet på den.
”Det virker, men er besværligt og meget lidt elegant. I stedet har HP indbygget den såkaldte Sure View-funktion i en lang række af de nye Elite 1000-notebooks. Her kan du med et tryk på en knap forhindre alle andre end den person, der sidder lige foran skærmen, i at se andet end et flimret tågebillede. Det er lige så nemt at slå fra igen og skærmen er lige så tynd som på en almindelig notebook. Så det er en gennemtænkt og bekvem måde at kunne arbejde diskret, uanset hvor du er,” konstaterer Henrik Johansson.
Lås automatisk pc’en når du er væk
I samme ombæring nævner han funktionen WorkWise, der binder PC’en til en app på brugerens smartphone. Den låser ganske enkelt computeren, så man skal indtaste password igen, hvis telefonen – og dermed sandsynligvis brugeren – rykker væk fra computeren.
”Det er ligesom Sure View en lavpraktisk og effektiv måde at beskytte potentielt følsomme informationer på. Hvilket bestemt ikke er blevet mindre relevant med det kommende Persondatadirektiv fra EU, der som bekendt slår hårdt ned på virksomheder, der behandler personfølsomme informationer lemfældigt,” siger Henrik Johansson.
Smart B&O-lyd optimerer Skypemødet
Med til det mobile arbejdsliv hører også hyppige Skypemøder, der rummer en konstant risiko for en række distraherende irritationsmomenter.
”Noget af det mest frustrerende ved Skypemøder er ringe lyd. Det har vi sat ind mod ved dels at samarbejde med B&O om at få indbygget højttalere og kredsløb, som kan forstærke netop de frekvensområder, hvor stemmer befinder sig. Derfor skal du ikke bruge kræfter på at tyde, hvad der siges, men kan lettere koncentrere dig om at følge med i mødet,” forklarer Henrik Johansson.
”Vi har også indbygget en ret avanceret Noise Cancellation-teknologi, som frasorterer uvedkommende støj. Derfor slipper du for at skulle lede efter et stille lokale, før du kan deltage i et Skypemøde. I stedet kan man reelt tage møder direkte fra storrumskontoret eller endda stuen derhjemme, mens børnene og deres kammerater leger krig i stuen,” tilføjer han.
Design og brugervenlighed får større betydning
Endelig har notebooks i HP Elite 1000-serien også en række Skype-genvejsknapper direkte på tastaturet, så man f.eks. lynhurtigt kan foretage opkald, tænde eller slukke for lyd og mikrofon m.v.
”Det er måske banalt, men utrolig praktisk. Samtidig har vi – synes jeg – bygget nogle notebooks, der er rigtig veldesignede, flotte og som man bestemt ikke skal skamme sig over at tage frem til andet end interne firmamøder. Det har alligevel også en vis betydning i en tid, hvor medarbejderne i stigende grad går op i, om de får stillet arbejdsredskaber til rådighed, som både er veldesignede og gør brugeroplevelsen mærkbart bedre. For langt de fleste brugere spiller det faktisk en langt større rolle, end om computeren har en superhurtig chip eller ej,” siger Henrik Johansson.
Læs mere om HP Elite 1000-serien og de nye sikkerhedsfunktioner på http://hpdanmark.dk/
Screens simulated, subject to change; Apps sold separately, availability may vary.