Problemer med Beevpn (Cisco AnyConnect)
Hej derudeJeg har et problem med Beevpn. Jeg har haft kontakt til deres support, men de kan ikke hjælpe mig videre.
For at bruge Beevpn skal et program fra Cisco installeres. Det hedder AnyConnect.
Problemet med programmet er, at hver gang jeg logger på min computer, så skal jeg manuelt indtaste en kode, før jeg kan logge på Beevpn.
Jeg tog kontakt til Beevpn, som sendte mig et link til et script, der automatisk kan logge mig ind når det køres.
Problemet opstår, da scriptet ikke virker, hvis AnyConnect kører i forvejen. Jeg gik derfor ind i msconfig under det faneblad der hedder "startup" (Jeg kører en engelsk version af Windows 7 btw).
Her fjernede jeg fluebenet i boksen ud for AnyConnect, hvorved det fremover ikke skulle starte automatisk ved logon. Herefter genstartede jeg, og ved at gå ind i msconfig igen, kunne jeg se, at der nu ikke var et flueben ud for AnyConncect.
Derefter kørte jeg det omtalte script, og jeg blev automatisk logged på.
Herefter genstartede jeg, men ved login til windows startede AnyConnect så igen.
Når jeg nu går ind i msconfig igen, så kan jeg se, at der igen er et flueben ud for AnyConnect.
Når jeg igen fjerner fluebenet og genstarter kan jeg køre scriptet, hvor det virker, men ved endnu en genstart gentager scenariet sig.
Ved kontakt til Beevpn oplyser de, at ovenstående ikke sker ved to forskellige windows 7 maskiner, som de har testet scriptet på, og de kan ikke forklare, hvad der går galt.
Jeg har i øvrigt også forsøgt mig med at geninstallere Anyconnect, men med samme resultat.
Er der nogen her der ved, hvorfor ovenstående sker?
På forhånd tak :)