iMessage (beskeder) på Mac virker ikke ordentligt, help!
Hej eksperter.Jeg har lige købt den nye Macbook Air for en uges tid siden, og er super, super glad for den indtil videre. Den virker bare - lige bortset fra på 1 punkt: Beskeder.
Jeg kan godt få iMessage til at virke på den, men det er simpelthen SÅ ustabilt, og jeg er lige ved at blive tovlig over det! Beskeder-app'en fryser simpelthen ved ca. hver 25. iMessage der kommer ind.
Følgende sker:
1. Beskeder-app holder op med at virke/fryser.
2. Hvis jeg forsøger at sende en besked, så kommer det røde udråbstegn der fortæller, at beskeden ikke er sendt.
3. Jeg trykker på det røde !, og trykker på 'Send igen' hvorefter beskeden går igennem til modtageren.
4. Hvis jeg har fået beskeder i mellemtiden, så popper de allesammen frem på skærmen på én gang (nærmest som en prop der er blevet løsnet) hulter til bulter. F.eks. beskeder fra dagen forinden ligger pludselig som om de er de nyeste beskeder jeg har modtaget.
5. Jeg er nødt til at lukke programmet og starte det op igen. Herefter virker det fint indtil samme scenarie gentager sig.
Det er mega frustrerende at det ikke bare virker, og jeg kan ikke rigtig finde en løsning nogen steder på nettet, så derfor skriver jeg herinde nu.
Håber der er nogle venlige sjæle herinde, som kan hjælpe mig med problemet.
Tak på forhånd!
Mvh
bhf