Server regler til sortering af indkommende emails.
Jeg har en kunde, som ønsker en regel sat op på exchange.Den skal sørge for at hvis en mail er mærket "fortroligt", skal exchange smide den ned i en specifik mappe hos modtageren.
Det er især vigtigt når det er intern mail.
Det kunne f.eks. dreje sig om fortrolig mail til fra personalechefen til direktøren, som ikke vedkommer direktørens sekretær (som til dagligt styrer hans indbakke)
Grunden til det er vigtigt at Exchange styrer reglerne fremfor Outlook er, at mails kan tilgås både via Outlook og OWA. Dette betyder, at hvis sekretæren tilgår indbakken via OWA før Outlook har været åbnet, vil den fortrolige mail ligge frit tilgængeligt her.
Kundens system er en SBS2008 (Exchange 2007).
Det jeg søger er ikke et totalt indbrudsikkert system, men bare en anden leveringsmappe hos modtageren såfremt den er mærket fortrolig. Noget i retning af mappen uønsket post, hvortil "måske spam" bliver leveret, men man alligevel kan komme ind og se.