iPhone 3GS går ud og kan ikke tænde
Hej.Jeg er efterhånden begyndt at blive træt af, hvad der ellers tidligere var en velfungerende telefon for mig.
Min iPhone 3GS er på det seneste begyndt at gå ud meget ofte, og det sker som regel bare lige pludselig.
Tidligere gjorde den det typisk når der var omkring 30% batteri tilbage, men nu gør den det også selvom der f.eks. er 50% batteri tilbage.
Det underlige er så, at hvis jeg prøver at tænde den igen, så vil den ikke starte, men viser blot på skærmen, at den mangler opladning. Hvis jeg så venter et stykke tid eller bliver ved med at tænde den, så kan den pludselig godt starte op, og har stadig samme mængde strøm tilbage som før (30-50%).
Og det er sateme begyndt at blive irriterende, når man står og skal bruge telefonen til noget vigtigt.
Den nuværende version på den er 5.1.1. Jeg er ikke sikker, men synes at det var efter denne opdatering, at telefonen begyndte at sluge strøm hurtigere og pludselig gå ud. Måske en softwareopdatering til iOS 6 ville hjælpe? Eller det bare batteriet der efterhånden er helt fucked? Telefonen er trods alt ved at være en 2-3 år gammel.