Avatar billede smukilla Nybegynder
20. juli 2012 - 16:12 Der er 12 kommentarer

Har måske købt en stjålet iPhone - hvad gør jeg???

Jeg står og har købt en splinterny iPhone, af en pige der påstod at hun havde fået den i gave og derfor skulle af med den. Jeg spurgte mere ind til hvorfor hun skulle af med den og hun sagde at hun ikke længere kunne få pengene tilbage da datoen var overskredet til at få pengene tilbage.
Vil lige sige at grunden til jeg slog til, var at jeg skulle betale 3.900 kr. hvor den normalt koster 6200+ (Der er tale om en iPhone 4S, 64 GB)

Der var også kvittering på og IMEI nummeret der stod på kvitteringen passede med telefonens.

Dagen efter lægger pigen en ny annonce op hvor hun sælger endnu en iPhone, magen til den jeg havde købt.

Jeg bliver mistænkelig, da jeg synes det er meget mærkeligt at man først og fremmest har flere iPhones som er uåbnede og sælger for samlet 7.800 kr når de faktisk har kostet 12.400 kr.
Men er jeg den eneste der synes det er mærkeligt?

Jeg kom så til at tænke på at hun sagde at datoen var overskredet, til at man kunne få pengene tilbage, men på kvitteringen står der faktisk at telefonen er sendt d. 09/07/2012, dvs. hun har faktisk indtil d. mandag d. 23/07-2012 til at få returneret pengene.


Men.... hvordan kan jeg tjekke om telefonen faktisk er stjålet ? ? ?
Og kan nogle hjælpe mig med, hvordan jeg skal tackle denne situation..

På forhånd tak,
Smukilla.
Avatar billede kgkg Nybegynder
20. juli 2012 - 16:24 #1
Kontakt forretningen, som har udstedt kvitteringen og hør om den virkelig er købt hos dem. Og hvis der er ugler i mosen, så kontakt Politiet og hør hvad de siger.
Avatar billede The_Buzz Novice
20. juli 2012 - 16:43 #2
Syns du skal kontakte politiet alligevel, så er din røv fri.

Desuden så kan det være at hende du har købt den af har købt den med et stjålet kreditkort - og så er du altså også på den.

Kontakt policen...
Avatar billede Opadome Nybegynder
20. juli 2012 - 16:47 #3
Opfordrer til hæleri

Dette indlæg er blevet modereret af en CoAdmin

Avatar billede smukilla Nybegynder
20. juli 2012 - 17:04 #4
Tak for jeres svar :-)

TIl Opadome:
Jeg skrev også til hende, og hun blev sur og sagde at hun solgte den for sin far denne gang.
Jeg skrev også til hende at jeg synes det virkede mærkeligt at de havde så mange iPhones og ville tabe så mange penge på det. Men hun blev igen sur og sagde at det var noget underligt noget, at jeg brokkede mig over den, når jeg trods alt havde fået den til så billige penge.


Derfor har jeg tænkt:
Hvad hvis nu, at de faktisk ER stjålet, og de sætter dem så billigt til salg, for at undgå at deres købere ikke "sikkerhedstjekker" igennem politiet osv. ?
Avatar billede jjbirk Nybegynder
20. juli 2012 - 17:21 #5
Kontakt politiet.
Hvis den ikke er helt lovlig, er du lige så meget på den som hun er.
Avatar billede Opadome Nybegynder
20. juli 2012 - 18:13 #6
Opfordrer til hæleri

Dette indlæg er blevet modereret af en CoAdmin

Avatar billede kgkg Nybegynder
20. juli 2012 - 19:53 #7
#6

Stjålen eller ej så er det ikke dig der har stjålet den

Nej, men hæleren er lige så god som stjæleren. Det er ulovligt at aftage stjålne ting.

Men som jeg skrev i #1, så kontakt dem som har udstedt kvitteringen og find ud at om den er ægte. Hvis den er betalt med kreditkort, så kan forretningen sikkert tjekke om det kort der er brugt til at betale med er blevet meldt stjålet.

Og så kom vi tilbage til at kontakte politiet.
Avatar billede Opadome Nybegynder
20. juli 2012 - 20:20 #8
#7 Selvfølgelig, men den sætning bruges nu mest hvis hæleren ved besked, ellers er "offeret er lige så god som stjæleren" en mere passende sætning selvom det er forkert, OP ved jo ikke med sikkerhed om den er stjålet :)

At kontakte politiet er nok det rigtige at gøre, men ikke det jeg anbefaler. Som jeg skrev før så kontakt i stedet den person hvis navn står på kvitteringen, hvis hun har fået den i gave som hun siger, må han/hun der købte den fra ny vel kunne bekræfte om det er sandt og om den er stjålet eller ej. Ellers så kontakt dem som har udstedt kvitteringen og hør om kortet telefonen blev købt med er meldt stjålet som #7 også siger. Hvis ikke kortet er meldt stjålet og hvis personen som købte telefonen fra ny ikke siger den er stjålet så kan du roligt beholde telefonen uden at bekymre dig.
Avatar billede smukilla Nybegynder
20. juli 2012 - 22:36 #9
Hej Igen :)

Hun har for 1 time siden sat endnu 2 iPhones til salg.... jeg bliver igen mistænksom.

Telefonen var ikke sim-låst og den er taget i brug ( det var faktisk en telefon til min mor nemlig ).

Jeg tror at jeg vil ringe til Call Me og spørge om de faktisk har solgt disse iPhones osv. :)

Hvis jeg får bekræftet at de ikke har, kan jeg jo tage fat i politiet.

Mange tak for jeres svar :)
Avatar billede 220661 Ekspert
21. juli 2012 - 11:53 #10
Du skriver du har betalt 3900 for den. Har du gjort dette med kontanter eller kreditkort?
Har du brugt kreditkort har du måske en mulighed for at få pengene igen. Kontant så er de formodentligt tabt.
Avatar billede lars_computerworld Seniormester
22. juli 2012 - 13:36 #11
Jeg har modereret flere indlæg i tråden som kunne opfattes som opfordring til hæleri. Brugeren får også direkte besked.

Eksperten er ikke en del af ulovligheder - og vil altid opfordrer dig til at kontakte politiet. Ender det med at politiet skal kontakte dig kan du risikere en sigtelse for hæleri.

Husk i øvrigt altid at få en kvittering når I handler brugt. Bare sådan en med at "XXX har solgt produkt YYY med serienymmer QQQ til BBB" og så sælgers navn og adresse - skulle man så være så uheldig at have købt stjålne varer (i god tro fordi prisen ikke er mistænkelig billig) så kan man henvise til sælgeren...og ikke selv stå med aben.

Vh

Admin
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juli 2012 - 15:15 #12
#11 Enig
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester