Avatar billede herberth Juniormester
23. juni 2012 - 19:07 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Opgave til en frisk programmør

Vi har 75.000 kr. og et problem.

Er du vores løsning?

Der søges en programmør som kan hjælpe med at opbygge en ny webside.  Du skal kunne opbygge "bagsiden" af vores site - altså skal du kunne opbygge databaser, lave bruger administration,  sørge for at der kan modtages betalinger og i det hele taget være temmelig skrap til IT.

Vi har lavet websiden i dens grundskabelon (som en mark-up). Vi har ikke lagt os fast på noget CMS, eller nogle bestemte retninger for det tekniske setup. Det vil vi gøre i samarbejde med dig, når vi har forklaret ideen og hvad websiden skal kunne håndtere.

Vi søger snarest en person som kan opfylde følgende krav:

o    Du skal kunne levere en indsats svarende til et fuldtidsjob igennem 3 måneder - dog er denne indsats fordelt ud på de kommende 9 måneder, så du har altså også tid til at passe din skole eller hvad du nu ellers laver.

o    Du skal være skrap til IT. Den webside som skal opbygges opfinder ikke den dybe tallerken, men bygger på allerede eksisterende teknologier. Disse skal dog tilpasses til vores brug, så det er altså ikke nok at du er god til et bestemt CMS og hurtig kan få nogle moduler til at spille. Du skal kunne de grundlæggende kodesprog og være i stand til at håndtere databaser med elegance.

o    Du er over 18 år.

o    Du kan påbegynde opgaven indenfor de næste to måneder.


Vi tilbyder:

o    En kontant aflønning på 75.000 kr. Udbetalt i rater efterhånden som kravspecifikationen opfyldes.

o    Mulighed for en bonus på 25.000 kr. hvis du levere til tiden og imponere os med dine løsninger.

o    Mulighed for medejerskab, hvis du selv har interesse herfor og kemien viser sig at være i orden.

Vi ved at det vi kan tilbyde ikke er meget for så omfangsrig en opgave, der ligger forude, men vi kan love at det bliver sjovt og udfordrende at være med til at løfte dette website som har unik potentiale.

Proceduren herfra:

o    Hvis du er interesseret så skriver du til os. Vedlæg en ganske kort beskrivelse om dine kvalifikationer indenfor IT.

o    Hvis vi finder din profil interessant fremsender vi en nærmere beskrivelse af projektet som du får mulighed for at læse igennem og såfremt du stadig er interesseret skriver du tilbage til os.

o    Vi tager herefter et møde hvor vi diskutere hvordan løsningen kunne komme til at se ud. På mødet søger vi endvidere at afdække hvilke eksterne ressourcer der yderligere er nødvendige for at løfte opgaven - grafikere, designer,  køb af programmel, køb af licenser, 3 parts programmeringshjælp, etc.

o    Efter en kort evalueringsrunde afgør vi hvem vi har lyst til at gå videre med, og hvis det er dig vil du modtage en kontrakt fra os, hvori er listet de vilkår vi i fællesskab er nået frem til.

o    Når vi modtager kontrakten tilbage i underskrevet stand, kører bussen.

Skriv til os - eller ring og hør nærmere.

Venlig hilsen
Herbert Brandt
Mail: herbert@netspirit.dk
Tlf: +45 26235940
Avatar billede claes57 Ekspert
23. juni 2012 - 19:48 #1
men vi er for gode til at skrive vores adresse, så kun ansøgere fra færøerene har interesse...???
Avatar billede herberth Juniormester
23. juni 2012 - 20:24 #2
Hej Claes - den kommentar må du lige udbygge lidt. Jeg forstår dem simpelthen ikke.
Avatar billede claes57 Ekspert
23. juni 2012 - 21:03 #3
du har tlf og mail - men ingen som helst angivelse af, hvor i dk (?) man evt skal møde til møder... Hvis jeg er på Bornholm, betaler du så for rejseudgifter - eller skriver du bare, hvor du er, og at ansøgere selv må finde frem.
Jeg synes det er topmålt egocentreret ikke at skrive hvor firmaet ligger - med mindre du betaler rejse/hotel for alle møder (udover den åbenbart for lille løn)
Avatar billede Hans Mester
23. juni 2012 - 21:08 #4
Hvis du er interesseret, så besøg det angivne site. Der står deres kontaktinformationer. Det er vist meget normalt :)
Avatar billede claes57 Ekspert
23. juni 2012 - 21:18 #5
så kunne manden da lige så godt bare lave et link til et stillingsopslag - hvorfor skal jeg klikke frem gennem flere sider for at få en adresse, som så viser sig at være uinteressant?
Hvis manden vil have en let/hurtig respons, så kom med alle relevante fakta i første hug.
Avatar billede herberth Juniormester
23. juni 2012 - 21:19 #6
Til Claes 57 - Okay. Det er da et fair spørgsmål. Vi bor i København. Det kunne du jo måske hurtig have set hvis du havde checket fx mit telefon nr. Men din tone siger jo ligesom også at man her på dette forum kan forvente sig lidt af hvert når man tilbyder en ærlig projektopgave og prøver på bedste vis at beskrive hvad det er man er ude efter.

Til Tilaffald - Tak.
Avatar billede claes57 Ekspert
23. juni 2012 - 21:26 #7
jeg skal altså kunne se på dit tlfnr, at det er fastnetnummer, og at det er i kbh? Jeg kan have tjekket en masse - men hvorfor bare ikke skrive det i opslaget? Jeg fatter ikke, at det skal være så svært.

Det er så ikke nødvendigvis 100% sigtet på dig - men jeg synes bare, der mangler primære info i stillingsopslag. Lær det - og undgå, at folk fra resten af landet spilder tid på din annonce (med mindre vi vil til kbh).
Avatar billede morten1900 Nybegynder
24. juni 2012 - 01:36 #8
#7 Negativitet længe leve. Med den tone skal du nok komme langt.
Avatar billede herberth Juniormester
12. januar 2015 - 11:41 #9
lukkes
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester