Sådan bruger du inkognitotilstand (privat browsing)
Når du vil søge i hemmelig tilstand, kan du bruge inkognitotilstanden i Google Chrome. Sådan fungerer inkognitotilstand:
•De websider, du åbner, og de filer, du downloader, mens du er inkognito, bliver ikke registreret i din browser- og downloadhistorik.
•Alle nye cookies slettes, når du lukker alle åbne inkognitovinduer.
•Ændringer af indstillingerne for Google Chrome-bogmærker og generelle indstillinger, som foretages i inkognitotilstand, gemmes altid.
Tip: Hvis du bruger Chrome OS, kan du bruge funktionen gæstebrowsing i stedet for inkognitotilstand. Når du browser som gæst, kan du browse på nettet og downloade filer som normalt. Når du afslutter din gæstesession, bliver alle browsingoplysninger fra sessionen slettet helt.
Åbn et inkognitovindue
1.Klik på skruenøgleikonet i browserens værktøjslinje.
2.Vælg Nyt inkognitovindue.
Et nyt vindue åbnes med i hjørnet. Du kan fortsætte med at søge på normal vis i det andet vindue.
Du kan også bruge tastaturgenvejene Ctrl+Shift+N (Windows, Linux og Chrome OS) og ⌘-Shift-N (Mac) for at åbne et inkognitovindue.
Ved at søge i inkognitotilstand forhindrer du blot Google Chrome i at lagre oplysninger om de websteder, du besøger. De websteder, du besøger, kan dog stadig have registreringer vedrørende dit besøg. Alle filer, der er gemt på din computer, vil forblive på din computer.
Hvis du f.eks. logger ind på din Google-konto på
http://www.google.com, mens du er i inkognitotilstand, registreres dine efterfølgende internetsøgninger i din Google-webhistorik. For at forhindre dine søgninger i at blive gemt i din Google-konto skal du sætte sporing på pause i din Google-webhistorik.
http://support.google.com/chrome/bin/answer.py?hl=da&answer=95464