Avatar billede noex Nybegynder
17. april 2012 - 12:48 Der er 1 kommentar

Hvilken pico projektor skal jeg vælge?

Jeg leder efter en lille projektor. Efter at have google sådan en dims kan jeg se, at sådanne dimser går under flere betegnelser, herunder "pico projektor".

Min situation er, at jeg som konsulent deltager i møder og workshops - ofte med en deltagerskare på blot 3-6 personer. Til disse møder skal jeg ofte vise en powerpoint eller noget lignende fra min laptop. Ofte kan jeg få adgang til en traditionel projektor, og det er fint nok, men jeg vil gerne i min konsulenttaske have en pico projektor, som jeg kan tage i brug i tilfælde af, at der ikke er en traditionel projektor ledig eller i tilfælde, hvor deltagerskaren er så lille, at det er rigelig tilstrækkeligt med en picoprojektor.

Nu er spørgsmålet så bare: "hvilket mærke/model skal jeg vælge"? Den klassiske udfordring er, at der jo findes en masse alternativer...

Umiddelbart er mine præferencer:

1) Størrelse...
Indenfor betegnelsen picoprojektorer lader det til, at der trods alt er en vis varians mht. størrelse. Jeg vil gerne have en projektor, der er ret lille, da den skal være i en taske, der i forvejen er fuld af alle mulige dimser/gadgets, som jeg bruger i mit konsulentvirke. Ergo: jo mindre, desto bedre.

2) Mærke...
Jeg tænker at have præference for et anerkendte mærke i stedet for et eller andet "no name" agtigt...

3) Kvalitet...
Hmmm... tja, der er nok mange parametre, som man kunne nævne her. Tænker umiddelbart:

a) den skal være så tilstrækkelig lysstærk, at man reelt kan bruge den til noget. Men jeg aner ikke, hvad det oversat til lumen er for en størrelse? Pointen er blot, at det jo ikke er noget ved at have en projektor, der er så lyssvag, at man reelt ikke kan se, hvad den viser. Jeg vil oftest være i lokaler, hvor man ikke kan slukke lyset/trække gardinerne for, og i sådanne lokaler skal den også fungere.

b) den skal have højest mulig opløsning. En hurtig søgning på nettet viser, at 720p HD er muligt. Hmm... det lyder vel okay, eller bør man være endnu mere ambitiøs? Gad vide hvad der er mulig indenfor prisrammen?

c) tilslutningsmulighederne har jeg ikke særlige krav til. Den skal bare kunne tilsluttes min laptop via det almindelige stik, som man bruger til projektorer.

4) Pris...
Jeg vil gerne finde noget, som koster mindre end 3.000,- Og jeg tænker, at det vil være ufedt, hvis man konstant skal f.eks. skifte pærer, så jeg vil gerne finde en model, som er billigst i løbende vedligeholdelsesomkostninger.

Det lige umiddelbart mine tanker. Jeg håber, at nogen kan hjælpe med nogle anbefalinger - gerne baseret på egne erfaringer ;-)
Avatar billede noex Nybegynder
17. april 2012 - 13:14 #1
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester