Sakset fra:
http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/Turn-off-a-computer-frequently-asked-questionsHvad er dvale?
Dvale er en strømbesparende tilstand - ligesom slumretilstand. Men i modsætning til slumretilstand, hvor dine indstillinger normalt gemmes i hukommelsen, og der bruges en lille smule strøm, betyder dvaletilstand, at de åbne dokumenter og programmer gemmes på harddisken, og at computeren lukkes. Dvale er den af alle de strømbesparende tilstande i Windows, som bruger mindst strøm.
Hvis du vil sætte computeren i dvaletilstand, skal du klikke på knappen Start, klikke på den lille pil ud for knappen Lås og så klikke på Dvale.
I Windows sættes bærbare computere automatisk i dvaletilstand, når computerens batteriniveau er kritisk lavt.
På en bærbar computer bør du bruge dvaletilstanden, når du ved, at du ikke skal bruge den i længere tid, og du ikke har mulighed for at lade batteriet op.
De fleste computere kan aktiveres igen ved at trykke på tænd/sluk-knappen. Alle computere fungerer imidlertid ikke ens. Du skal muligvis aktivere den ved at trykke på en tast på tastaturet, klikke med musen eller åbne låget på en bærbar computer. Tjek den dokumentation, som fulgte med computeren, eller gå til producentens websted.
Opbruges strømmen på batteriet i en bærbar computer ikke, når den er sat i slumretilstand?
Nej. Der kræves kun ganske lidt strøm under slumretilstanden - kun ca. lige så meget som en natlampe. Hvis strømniveauet på batteriet i en bærbar computer til sidst bliver kritisk lavt, gemmes evt. åbne dokumenter og programmer på harddisken vha. Windows, herunder oplysninger om de programmer, du brugte, hvorefter computeren lukkes for at undgå, at batteriet aflades fuldstændigt.