Ventilator kører konstant
Jeg har søgt højt og lavt på Eksperten.dk og generelt på Google, men er ved at blive vanvittig. Jeg har tidligere haft en løsning på dette problem - men kan ikke genfinde den. Hjælp.Mit problem:
Jeg har en desktop PC (ASUS MB m. 4 GB RAM og en DualCore procs.) som jeg netop har haft en tur nede og vende. Jeg har lagt Windows 7 på (igen) og alt kører perfekt - på nær de her ventilatorer, som kører konstant på 2550 (CPU fan) og 850 (kabinet fan) RPM - og det LARMER. Jeg kan huske, at da jeg installerede Windows 7 for længe siden, fandt jeg en løsning til at skrue ned for ventilatorerne, så de kun kører når PC er belastet - men kan som sagt ikke genfinde den.
Jeg måler på sensorerne og CPU ligger omkring 20-25 grader, så det er ikke derfor (har selvfølgeligt renset bladene på ventilatorerne under min oprydning) og har forsøgt mig med Speedfan - dog uden held. Hvad hulen skal jeg gøre?
Jeg håber, der sidder én derude, som kan hjælpe mig.
Mvh//Peter