Frontblæsere kører på 100% konstant
HejJeg har i går aftes (lørdag) rodet lidt med blæserhastigheder på min PC. Det er en Dell XPS 630i. Jeg brugte en driver man kan hente på Nvidia's hjemmeside til at styre 'Performance'. Den hedder noget med tools 6.06. Det virkede egentlig fint nok i starten, men senere på aftenen da jeg ville skrue lidt op for blæserne reagerede de ikke rigtig, og lige pludselig tog fanden ved dem, hvorefter de har kørt på 100% lige siden.
Jeg har prøvet følgende:
- Afinstallere Nvidia-driveren
- Geninstallere Nvidia-driveren
- Reset af BIOS
- Formatering af HDD
- Tænde computeren uden HDD
Før jeg formaterede computeren prøvede jeg om jeg kunne kontrollere andre blæsere i maskinen, og det så det ud til at jeg godt kunne, men de to frontblæsere har fået deres eget liv.
Jeg kan ikke selv se relevansen i at skrive min opsætning, men har lidt på fornemmelsen, at det vil blive spurgt efter.
Dell XPS 630i
- Intel Core 2 Quad-Core Q6600, 2,4GHz
- 4x 1GB Dual Channel DDR2 RAM, 800MHz
- Nvidia GeForce 9800GT, 512MB
- 2x 640GB HDD
- 750W PSU
Jeg har ingen info omkring MotherBoardet. Der står kun Dell.
Jeg er nærmest 100% sikker på at det ikke har noget at gøre med temp. i computeren. Temperaturene kort efter opstart er som følger:
- HDD: 22C - 23C
- GPU: 43C
- CPU: 27C - 31C
Hvis der er nogen derude som har en ide til hvordan jeg får kontrol over blæserne igen, så er jeg meget interesseret i at høre hvordan.
På forhånd tak.