Optage telefonopkald
Hej eksperter,Jeg er sgu blevet frustreret. Min S/E X10 Mini Pro stod af i går, og jeg måtte derfor investere i en ny telefon. Den nye hedder S/E Xperia Arc, og det gør den primært, fordi der stod på "fungerer med"-listen på den call recorder-app, der fungerede så glimrende med min X10 Mini Pro, at den også ville virke med Xperia Arc.
Det gør den ikke.
Den kan kun optage min side af samtalen ligesom alle andre Android-telefoner, og det er irriterende, når jeg som journalist vil have mulighed for at gennemlytte mine interviews.
Derfor overvejer jeg nu en ekstern løsning. Jeg har kig på Olympus TP-7, som så vidt jeg kan se, er noget telefon->headset->diktafon-værk. Jeg har ikke altid min diktafon på mig, så jeg leder efter en mere simpel løsning.
Så opgaven er egentlig ret simpel: Kom med masser af forslag til, hvordan jeg kan optage mine opkald så let (og billigt) som muligt. Både ved at rode rundt i selve telefonen og ved at bruge eksterne hjælpemidler. Der er pointfordeling til dem, der kommer med de mest brugbare forslag.
På forhånd tak!