Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 19:41 Der er 17 kommentarer

fejl ved start

hej eksperten,

mit problem/udfordring består i at min pc starter men intet sker.
jeg tænder for stikkontakten og herefter trykker jeg på startknappen hvor jeg så kan høre mine blæsere gå helt amok og bare køre derudaf istedet for, at de falder lidt til ro som de plejer hvorefter harddiskene normalt giver "aktivitetslyd" og min startskærm popper frem på skærmen...

nu har jeg blot en larmende pc og en sort skærm der blinker analog/digital.

nogen ideer om hvad forårsager dette og hvad jeg kan gøre for at få lavet dette?

ser frem til jeres hjælp da jeg ikke aner hvad jeg skal gøre.
pft og god aften til jer derude.



pcen er en HP m7530.dk med flg specs:
Athlon 64 (O) 3800+ 2.4 GHz
4gb ram
500gb hdd
GEforce 9500GT 1GB grafikkort med dvi
skærm er en samsung 22" med dvi tilslutning
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 19:48 #1
Lyder som den ikke kommer længere end til starten af boot ved bios. Måske pga noget hardware der ikke svarer.
Har du forsøgt strømtrikket, med at tage kablet af bagpå, og herefter holde startknappen nede i 10 sek. Genmonter og prøv igen.
Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 20:50 #2
ovenstående er forsøgt dog uden held... jeg har også haft det af i en længere periodea 1 - 3 -8 timers varighed... eneste jeg får ud af det er at pcen starter op i det sekund jeg plugger strømstikket igen men resultatet er det samme...
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 20:57 #3
Hvad sker, hvis du tager data kabel af boot harddisk og starter?
Går blæserne så ned i hastighed, efter et øjeblik?
Den vil skrive no system disk, men det ignorerer du bare.
Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 21:24 #4
jeg har stadigvæk en sort skærm  der blinker analog/digital for bagefter og gå i sort... og der er fuld gang i blæserne...
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 21:28 #5
Bipper din pc 1 gang under BIOS opstart?
Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 21:36 #6
nej der er ingen biplyde...
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 21:44 #7
Så kommer den slet ikke gennem post (Power on self test).
Kan skyldes der er hardware der ikke virker. Ram grafik kort og bundkort.
Kan du komme ind i bios? kan du kan du forsøge at resette bios til defaut settings. Står på menu skærmen.
Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 21:55 #8
nej det tror jeg ikke den gør...jeg kan slet ikke noget...

men det samme sker også hvis jeg fjerner grafikkortet mht opstarten...
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 22:11 #9
Prøv det samme med ram. Tag dem ud og prøv at starte. Nu skal bios (hvis den virker) bippe.
Hvis det ikke løser noget må det være bundkort fejl, vil jeg tro.
Kan ikke lige se at din strømforsyning skulle være synderen her.
Er der nogle der kigger med havde det været fint med lidt hjælp her.
Avatar billede 220661 Ekspert
24. november 2010 - 22:11 #10
Lukker ned for i dag.
Avatar billede luisdk Nybegynder
24. november 2010 - 22:18 #11
siger tak for din indsats. jeg prøver dit seneste forslag...
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
25. november 2010 - 04:20 #12
Hej Luisdk

  Nu skal du bare høre (Som de siger i børne TV)

220661 har faktisk givet nogle rigtig fine løsningsforslag - men når disse ikke har virket (skidtet er helt dødt), bliver du nødt til at gå mere arrigt til værks.

  SÅ kører vi ! (Hold på hat og briller) :

  Mål spændingen på din strømforsyning - med et multimeter måler du spændingen på alle benforbindelser på 20/24 pins stikket - de skal være 3,3 volt, 5 volt, og 12 volt (samt evt -5/-12 volt).
  Såfremt spændingerne (når kræet er tændt, naturligvis) ligger +/- et par procent eller 5 fra de ovenstående, bør PSU´en (Strømforsyningen)betragtes som umiddelbart funktionsdygtig. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men det vender vi tilbage til om lidt.

  Når kræet ligger på ryggen, er der en serie af mulige forklaringer, vi nævner efterfølgende de mest sandsynlige (dækker op til 90 % af fejlene)

  Gik en BIOS opdatering gik galt - for så er du på den !?!

  Nå ikk´- Okay. her er mulighederne, og fejlløsning længere inde i dokumentet hér :

  Dit bundkort/strømforsyning (Din PC) er fra perioden 2000-2008, og er muligvis ramt af dårlige elektrolytkondensatorer (Lytter). Dette kan du heldigvis konstatere ved visuel inspektion i 9 ud af 10 tilfælde.
  AT google "Bad caps" - og kig grundigt på billederne. hvis dine kondensatorer ser ud som dem du ser på diverse sider (Check evt badcaps.net) dvs. buler (let eller mere) op i overfladen, er utætte i top / bund - ja så har du et problem, og du bør ikke lede efter fejlen længere - for "This is it !".

  Dårlige kondensatorer var et MEGET omfattende problem på 7 ud af 10 bundkort fra ovennævnte periode, samt på 8 ud af 10 strømforsyninger. det gælder særligt for perioden 2000-2006. Typisk for HP og Compaq, er anvendt strømforsyninger fra eks. Bestec, generelt med Jamicon elektrolytkondensatorer, og når de opgiver ævret, popper de toppen som en bordbombe nytårsaften - ofte desværre med mindre larm....

  Du kan konstatere ved selvsyn om det er tilfældet. Afmontér strømforsyningen, Er det en Bestec, kan du (næsten) pr. automatik bestille en ny !
  Fjern skruerne rundt om på strømforsyningen, og løft forsigtigt låget af. Du skal ikke fjerne printpladen med alle komponenterne fra strømforsyningskabinettet, for så risikerer du at få et ordentligt stød fra elektrolytkondensatorerne på primærsiden (de 1-2 store runde blokke) - og de indeholder ofte strøm nok til at slå en middelsvær dansk malkeko i jorden. (Gammelstrøm)

  Lad blot printpladen sidde i strømforsyningen, så kan du inspicere den uden at brænde lapperne. På den modsatte side af de 1-2 store kondensatorer på primærsiden, ser du alle ledningerne som går ud af strømforsyningen og til bundkort, harddiske, m.m. Lige bag ved dem, ofte skjult mellem alle ledningerne, sidder dine sekundærlytter.

  Det er DEM som går fløjten.

  Start lommelygten, skrivebordslampen eller andet, og check toppen af disse lytter. de skal være HELT flade i toppen - oftest med et mønster (et kryds eller lignende) som egentlig er en udstansning / fræsning som sikrer at HVIS der opstår overtryk inde i lytten, så blæser toppen, istedet for resten (det ville give mere sprængkraft end en bordbombe...)
  Hvis toppen på bare EEN af disse lytter er bulet let opad, er revnet, eller i tilfældet Jamicon er både bulet, revnet, og brændt tørre, ja så er din strømforsyning defekt. En strømforsyning med defekte lytter leverer en ualmindelig grim strøm til din PC - med masser af Ripple /støj, der næsten altid ender med at brænde alle øvrige komponenter af !
  Nu du alligevel har taget "Hatten" af strømforsynigen, så se lige om der er nogle steder på printet som bærer præg af at have været voldsomt varme. Er der steder hvor det typisk lysebrune print er blevet mørkebrunt (Oftest i midten af strømforsyningen, omkring transistorerne under køleprofilerne), ja så er det tid til en udskiftning. (Eller en brand, hvad man end foretrækker !)

  Det samme princip for lytters tilstand kan anvendes på bundkortet, undtagen med eks. Teapo (fabrikat) lytter, som ofte ikke bærer synlige tegn på defekter. Normalt er ASUS A8M2N-LA udstyret med Panasonic (Matsushita) lytter, som ikke har problemer, eller Nippon Chemi-con, hvor kun et enkelt batch eller 2 havde problemer, eller Ost lytter, som ikke havde ANDET end problemer - check grundigt. Når en Elektrolytkondensator ryger i svinget, ja så bliver alle komponenter i det efterfølgende kredsløb udsat for voldsomt stress, og disse komponenter vil relativt hurtigt stille træskoene, med mindre lytterne bliver skiftet hurtigt !

  Check billederne nederst på siden af dette link - så ved du hvad du leder efter :

http://home.earthlink.net/~doniteli/index27.htm

  Dit bundkort er et ASUS A8M2N-LA, og er notorisk kendt for at dø ganske umotiveret. Det har ikke nødvendigvis noget med dårlige lytter at gøre - men alligevel.

  Støv / overophedning : Maskinens komponenter skal blæses fuldstændig rene min 1 gang pr. 12 Måneder. Dette gælder strømforsyning, bundkort, CPU køler / blæser, systemventilatorer, grafikkort, indstikskort, kabinet iøvrigt, o.s.v.
  Glemmes dette, er risikoen for overophedning / en accelleration af kondensatorproblematikken uundgåelig - og et nedbrud er forprogrammeret.

    Bundkortet trækker stel : Løse skruer, en forskydning af bundkort, forurening med elektrisk ledende støv og skidt o.s.v kan forårsage et problem med stelforbindelse (evt. tilsigtet stel smutter, den utilsigtede opstår, o.s.v.)
  Sker dette, starter maskinen typisk ikke.

    Dårlig RAM : grundet støv, fingerfumlen, eller hvadsomhelst andet... er dine RAM-blokke ophørt med at fungere som tilsigtet - du vil så typisk høre maskinen brokke sig med lidt bipperi.

  Din CPU-blæser er ophørt med at fungere - eller roterer for langsomt. Dette kan betyde, at BIOS lukker maskinen ned. (Men når din blæserstyring ikke dæmper blæserhastigheden, tyder det mere på at :

  Din BIOS Flash kreds er defekt, eller sidder i sokkel - og grundet eks. støv, eller en træt sokkel, mangler 1 eller flere af benene kontakt, og maskinen er død.

  Dit grafikkort sidder ikke korrekt monteret, men så burde du igen kunne høre en del bippen.

  Såfremt du har kortlæser i din HP - kan den være problemet.

  Jeg kunne fortsætte side op og side ned med mulige problemstillinger, men lad os istedet fokusere på hvad du kan gøre for at løse problemet.


  OK - Hér er en oversigt over hvad du selv kan gøre :

1). Prøv med en anden garanteret funktionsdygtig strømforsyning - du kan placere den på bordet ved siden af din HP - og tilslutte alle ledninger til bundkort, drev, m.m. - husk det 4-pins 12volt strømstik til bundkortet (sidder bag ved Keyboard stikket). Tilslut 220 volt - og start maskinen. Starter den, ja så har du fundet fejlen.

2). Den hér løser ofte problemet med utilsigtet stel / dårlig samling, og meget mere : Adskil maskinen i alle enkeltdele - gør det med omtanke, og husk kun at placere dine fingre i kanten af eks bundkort, grafikkort, og særligt RAM. Husk at fjerne RAM klodserne som noget af det første - og læg dem et sikkert sted. RAM kredse er særligt følsomme overfor ESD (Electro Static Discharge) - og skal behandles som rådne æg. husk KUN berør RAM modulerne på kanten.
  Hvis du ikke har ESD udstyr i nærheden (og hvorfor skulle du have det ?) - så brug standard tolietpair som mellemlæg når du skal håndtere RAM modulerne. Normalt toiletpair har intet indhold af syntetiske elementer / kunststof, og skærmer mod ESD.

  Når du har afmonteret alle dele (du kan lade CD/DVD-drev og harddisk / diskdrev sidde), renser du både kabinettet og alle kort med trykluft.

  Har du ikke adgang til en kompressor, anvender du en UBRUGT opvaskebørste med BLØDE hår - og børster forsigtigt til alle komponenter er fuldstændig rene. Selvom børsten er baseret på nylon eller andet kunststof, vil komponenterne ikke tage skade, medmindre de har forbindelse til jord (så kan de få et ESD slag) så placér dem forsigtigt på bordet, og børst dem helt rene.
  HVIS du bruger trykluft, så undgå at blæse hårdt direkte bag på CD / DVD drevet, der er ingen grund til at støve drevet mere til internt end det allerede er !.
  Det samme gælder for harddisken. Harddisken er forseglet, men en arrig luftstråle direkte på et indbygget filter kan skade kræet - så rolig med Diskdrev, harddisk, og DVD drev.

  Mange ASUS boards er udstyret med sokler til BIOS. Er dette tilfældet, kan forbindelsen være dårlig, eller selve Flash kredsen kan have løsnet sig.
  På Asus A8M2N-LA boardet sidder BIOS kredsen typisk under hovedstrømstikket (24-Pin) i højre side af boardet.

  Tryk relativt forsigtigt (+300-500 gram) oven på din Flash Bios kreds, den er typisk rektangulær og sort, ca. 14*11 mm - og ofte er der placeret et lille klistermærke ovenpå, som kan være hvidt eller ligyldigt ! - Soklen er typisk brun (lys eller mørk.)
  Jo mere den "knager" i soklen, jo bedre for dig !
  (Husk toiletpair)
 
  Du skal naturligvis kun gøre ovenstående hvis BIOS kredsen er sokkelmonteret. Er den loddet på bundkortet, lader du den bare være.

  nVidia Chipset : Dit bundkort er, så vidt jeg kan se, med nVidia MCP 51 / 6150(LE) chipset. Disse chipsets, monteret under kølepladen ungefähr midt på boardet - og Southbridge delen typisk nede mod højre hjørne (Den store sorte chip-fætter), er notorisk kendte for en ganske høj varmeudvikling. Dette gælder for de fleste nVidia chipsets med integreret grafik.
  Det sker jævnligt, at disse dør uden varsel = permanent dødt board, så du skal altså ha´et nyt board hvis dette er tilfældet.

  Check særligt elektrolytkondensatorer omkring chipsettet (Til venstre - ud mod bagpladen) - og se om de små tre-benede sorte fætre (MOSFET transistorerne, det midterste ben er ofte ikke monteret / klippet af) har kogt printet omkring sig selv - for så har de naturligvis været varmere end godt er !
  Er det tilfældet, kasserer du boardet, og køber et nyt !

  Jeg sidder netop og glaner på et A8M2N-LA board - og må konstatere, at den anvendte køleplade til Northbridge er ubehageligt lille ! - dette gør ikke sandsynligheden for et brændt chipset mindre...

  CPU : Det KAN ske, at skruerne som holder rammen til AMD køleren løsner sig en smule fra bundkortet. Hvis det sker, overopheder processoren i en ruf, da kølepladen så ikke længere har ordentlig kontakt til processoren. Du bliver nødt til at afmontere processoren / køleren for at konstatere om det er tilfældet. (Selvom dette ikke forklarer dit problem, bør du afmontere skidtet alligevel - se nedenfor)

  Vær forsigtig når du afmonterer køleren - men ikke hysterisk. AMD Athlon 64 og tilsvarende har Heat-spreader, og det er en kende svært at ødelægge processoren ved denne manøvre - men sokkelrammen skal du være forsigtig med - du kan knække de taps af, som holder CPU køleren på plads - så stille og rolig dér !
  Når du har "Clipset" køleren fri, skal du være opmærksom på, om du har trukket processoren ud af soklen. Er dette tilfældet, løfter du forsigtigt hele køleblokken inkl. CPU væk fra bundkortet, og passer grundigt på ikke at beskadige de meget sirlige ben i bunden af processoren - der er 939 / 940 ialt, og blot 1 knækket ben betyder død processor - så anvend sund fornuft.

  Såfremt du IKKE har trukket processoren ud af soklen, vrider du forsigtigt kølepladen blidt, men bestemt fra side til side en 5-15 gange, indtil køleplade løsner sig fra CPU. Herefter kan du fjerne køleplade med blæser fra boardet.
  Efterfølgende løfter du håndtaget godt og vel 90º på CPU-soklen, og processoren kan forsigtigt fjernes fra solen (brug begge hænder, så du ikke taber den - det er meget ofte en-håndsbetjening som gør at folk toaster deres CPU - smut, ups, gulvtæppe, = 26 CPU ben bøjet !
  Når du løfter CPU´en - så igen : Tag i kanterne, berør IKKE benene !

  Nu har du fjernet processoren og kølepladen, hænger processoren stadig fast på kølepladen, skal den løsnens ved de blide men bestemte vred. Husk ikke at berøre benene på CPUen mens du vrider.
  Husk at både CPU og køleplade skal renses før genmontering, og afhængig af hvilken compound som er anvendt, kan dette gøres som en kombination af mekanisk rensning (en blød træpind, fingernegle, eller hvad du end har i nærheden) og kemisk rensning v.h.a. Isopropylalkohol (Kan fås hos Matas, eller hvis du har et gammelt rensebånd til VHS liggende med rensevæske, eller en rensediskette med ditto). I særligt slemme tilfælde : Acetone - men så skal du passe på, ikke spilde, eller bruge plasticvatpinde !

  Typisk anvender HP, Compaq, m.fl. en termisk fixérbar epoxybaseret masse, som nærmest fungerer som en lim - rensning kan derfor tage sin tid - og ofte oplever du at processoren sidder godt fast på kølepladen, og derfor har en tendens til at "Smutte med ud" når kølepladen fjernes.

  Nu kan du checke monteringen af plast / ABS / bakkelit rammen - stram skruerne med bestemt, men ikke voldeligt, moment.

  DU har afmonteret kølepladen, renset den, husk at blæse den grundigt igennem, samt at fjerne støv, hund og kat fra både selve alu eller kobberblokken, samt fra vingerne / huset på blæseren - dette kan gøres forsigtigt med isopropylalkohol på en vatpind.
  Hold kølepladen op mod lyset, kig "Igennem" finnerne - så kan du se om du har fået fjernet alt støvet / hundehårene etc.

  Soklen er nu fri, og hér ligger endnu en fejlmulighed. Du skal bruge kontakt 60 spray eller lignende - det sprøjter du ud over soklen mens håndtaget på soklen er åbent. Du monterer herefter processoren forsigtigt i soklen, sørger for den falder på plads, og sætter en finger ovenpå, mens du trykker med ca. 200-300 gram. Herefter åbner og lukker du håndtaget 6-10 gange,så skulle evt. oxydering på benene i soklen være en saga blot.
  Du fjerner processoren igen, og lægger den et sikkert sted - husk at boardet skal tørre 10 minutter efter denne manøvre.
  Det gør ikke noget at du får snasket boardet lidt til - bare du husker at lade det tørre en tid, inden du sætter strøm på. Du kan fjerne overskydende kontakt 60 spray med lidt toiletpapir - brug ikke klud. Check grundigt at der ikke er rester af papiret spedt omkring / på soklen efter aftørring.

  Efter tørring, kan du genmontere processoren, husk at lukke håndtaget på soklen, smøre en smule kølepasta på toppen af CPU´en, og montere køleren herefter. Brug ikke for meget kølepasta - det sviner, og gør ingen gavn. Det kan være en fordel at sprede kølepastaen inden du sætter køleren på, blot husk, at du ikke må bruge fingrene - brug hvad du nu har (Ren malepind eks.) Husk at montere 3-4 pins stikket på bundkortet (til CPU-køleren). På mange boards passer stikket flere forskellige steder - montér det i stikket "CPU fan" eller tilsvarende, da visse boards ellers ikke vil initialisere. Tag eventuelt et par billeder af bundkort / maskinens indre inden du skiller det ad - det kan være en god hjælp ved samling af systemet bagefter, hvis du er usikker på placering af komponenter / indstikskort, m.v.

  SÅ er det på plads.

  Check lige boardet endnu engang for fysiske skader, har du defekte lytter ell. lignende, hjælper alt det andet ikke en klaphat.

  RENSNING : Husk - en ren PC er en glad PC (Send lægehjælp) - det kan ikke indskærpes nok, hvor vigtigt det er at holde maskinen fri for støv - en ren maskine lever typisk 2-3 gange længere end en beskidt ditto - og sådan er det bare !

  NU har du renset hele maskinen, så bør du lige checke bagsiden af bundkortet - det er måske lige smartest at gøre inden du monterer CPU / køler...

  Check for defekte lodninger : Hvis jeg taler sort nu, så springer du bare punktet over !
  Typiske problemsteder : 20/24-pin ATX stik, 4 Pin-P4 ATX stik, bagside monterede MOSFETS, IDE stik, FDD stik, SATA stik, frontkonnektor, portstik (PS/2, LPT, COM, USB, LAN) etc.

  Er boardet støvet på bagsiden ? - RENS !

  Sidder køleren til chipsettet korrekt ? - Check

  Husk at rense RAM modulerne forsigtigt med lidt pust, og evt. børste. berør ikke RAM kredsene, eller benene.

  Hvis benene er sølvfarvede (loddetin) er de klar til brug. Hvis benene er kobber uden tin, kan det være nødvendigt at rense dem. DET skal du IKKE gøre hvis dine RAM Moduler er af fabrikatet Micron eller Crucial - de er uhyre følsomme, og går i ged bare man kigger ondt på dem ! (Men ellers er de fremragende).

  Du skal KUN rense benene på dine RAM moduler hvis de ser meget oxyderede ud, ellers er det ikke besværet og risikoen værd !

  Rensning af ben på RAM moduler :  snup et stykke A4 papir, læg det på et plant bord, plácer RAM modulet ovenpå, snup et nyt stykke standard A4 papir, riv et stykke af, fold det dobbelt, og smil !
  HUSK : papiret skal være uden nogen form for coating, det skal være mat, ikke for blankt (Kan indikere plastikbestanddele), og skal være helt friskt og rent. (Ingen fedtfingre eller ligenende)

  Snup en ordentlig luns toiletpair, hold RAM modulet nede med dette (rør aldrig RAM kredsene direkte med poterne) - således at du holder modulet mod bordet (papir imellem) på en måde, så det ligger stabilt, og benene er synlige hele vejen over.
  Du tager dit lille foldede stykke papir, og "Sliber" forsigtigt benene med bevægelser fra side til side en ca. 10 gange - husk at passe på evt. SMD komponenter tæt på benene.

  Vend forsigtigt modulet om, fold et nyt stykke papir, slib benene på den modsatte side. løft forsigtigt modulet op, og pust let nedad på begge sider (benene) så evt. ultrafint kobberstøv blæses væk. (Evt slibestøv bindes normalt til papiret)
  Nu er de fine og friske - du kan se at benene er fuldstændig fri for oxydation - det sikrer optimal kontakt. Ofte er denne manøvre ikke nødvendig, men jeg har reddet et par maskiner eller 5 gennem tiderne med denne fremgangsmåde.

  Du skal ikke bruge kontakt 60 til RAM modulerne !

  Nu kan du montere dit bundkort i maskinen igen. Men inden dette, skal du undersøge om soklerne (Spacerne) som skruerne skal
skrues ned i, er monteret korrekt på bagpladen i kabinettet. Ofte er disse sokler faste på mærkevaremaskiner, og kan derfor ikke løsne sig over tid.
  Andre gange er det messingsokler, som er skruet i bagpladen, og disse kan løsne sig over tid, hvilket kan medføre problemer. Snup en lille tang, og efterspænd soklerne på bagpladen, såfremt disse er Hexagonale sokler. Spænd med max. et kg. - men gør det langsomt, da gevind ellers kan overdrejes.

  Montering af board foretages uden RAM monteret. Husk at tilpasse placeringen af boardet således, at alle skruehuller i soklerne på bagpladen er centreret i forhold til boardet.

  Spænd 2 skruer (diagonalt på boardet) efter hinanden - og check centreringen igen. Montér herefter de øvrige skruer - og stram med bestemt men rolig hånd.

  Montér stik til frontpanel (tænd / sluk) - men montér IKKE evt. Cardreader (kortlæser) endnu. Cardreader stikket afmonteres ved Cardreaderen i fronten - ikke på /ved bundkortet (Det er vigtigt !) . Sprøjt lidt kontakt 60 i 24-pins stikket fra PSU´en - husk alle kontaktpunkter, og monter straks stikket på bundkortet. Fjern stikket igen, montér det igen, fjern det igen, og endelig montér det igen. (Fjern evt. overskydende kontakt 60 fra ydersiden af stikket, så du ikke får tværet bundkortet til)

  OG Nej, jeg stammer ikke, men det er for at fjerne evt. oxydering i stikket at det skal "Motioneres"!
  gentag samme procedure med P4 strømstikket til venstre for CPU´en.

  NU Monterer du GF9500 grafikkortet - husk, at du kan anvende
samme rensningsmetode for grafikkortets benforbindelser, som vi brugte til RAM modulerne. du kan evt. lige lægge en sirlig bræmme af kontakt 60 på begge sider af grafikkortets stik, efter slibning, men inden du monterer kortet. Du skal huske at "Motionere" PCI-Express / AGP stikket ved montering / afmontering / montering / afmontering / montering efter påførsel af kontaktspray - det "Sliber" stikforbindelserne så de får ordentlig kontakt.

  HVIS du ikke har kontaktspray, og ikke kan skaffe det, ja så gør du alligevel som beskrevet ved eks. CPU og grafikkort - du motionerer bare stikforbindelserne nogle gange ekstra - så skal det nok skabe kontakt de rigtige steder ! - men uden kontaktspray, kan / vil problemet opstå igen, særligt i rum med høj luftfugtighed.

  NU er bundkortet monteret, med CPU, strømstik er monteret, og tænd/sluk knap er monteret. Alle dele i maskinen skinner formeligt, og hverken SATA / ATA stik, Cardreader, keyboard, mus, eller andet er monteret. Du har endnu ikke sat 220v strømstik i strømforsyningen, så NU kan du montere RAM modulerne.

  Check at begge "Håndtag" pr. RAM sokkel er åbne, at du kan komme til, og tag så en klump toiletpapir i den ene hånd. Check orienteringen af RAM modulet - det skal vende rigtigt.

  Tag RAM modulet med den anden hånd (i yderkanterne / enderne, og vip det forsigtigt ind i soklen, een ende ad gangen, bare så det bliver siddende.

  Så holder du en hånd på bagsiden af maskinen, og med den anden hånd (den med toiletpapiret), trykker du forsigtigt RAM modulet på plads. Husk ikke at trykke for hårdt på toppen af modulet, da det ellers kan svippe til een af siderne, og knække holdere m.m.
  Når RAM modulet er godt nede, intensiverer du trykket på toppen, (i hver ende - til sidst på midten) således at du er HELT SIKKER på at RAM modulet er på plads. Check lige "Håndtagene" i hver ende af soklen - er de ikke i en 100% 90º vinkel i fht. bundkortet, er modulet ikke på plads.
    Der skal ALTID være mindst 2+ lag (4 lag) tolietpair mellem din hånd og RAM modulet mens du monterer dyret.

    Gentag processen med det / de andre moduler, men vær opmærksom på du ikke håndfedter det / de tilstødende moduler under monteringen.

  Hvis jeg nu ellers ikke har glemt noget - det er efterhånden blevet en ordentlig smøre - ja så er du klar til at sætte strømstikket bagi kræet. Nu du har fumlet rundt med maskinen, er det en god idé at checke, om din strømforsyning har omskifter mellem 110(120) / 220(230) volt på bagsiden., og at denne stadig står på 220(220-240) volt.

  Under forudsætning af, at din strømforsyning er intakt, at du har renset kræet ordentligt, at RAM og CPU samt grafikkort er monteret korrekt, at stikket til frontpanelet er monteret korrekt, at evt. kortlæser er frakoblet, og skærm er tilsluttet, ja så kan du tænde kræet og holde vejret.

  Husk at der hverken er monteret harddiske, keyboard eller andet (udover skærm), så du kan ikke gå i BIOS, eller starte Windows nu, vi skal udelukkende se om der er liv i dyret. 

  Vent et øjeblik, kommer der nogen bip-lyde, og i så tilfælde hvor mange ? Er der skærmbillede ? Tér blæserne sig normalt, og kører de kontinuerligt ?.

  Hvis der er billede, er du 90% i mål - hvis ikke, så laver du lige en ClR CMOS (CLR-RTC) :

  I Din brugsanvisning bør det fremgå hvilken jumper som skal flyttes, og hvor på boardet du finder den. Husk at fjerne 220 volts strømkablet fra strømforsyningen først. Flyt jumperen som beskrevet, vent 20 sekunder, flyt jumperen tilbage igen, tilslut 220 volt kablet, og start maskinen.

  Har du ikke lige brugsanvisningen ved hånden, kan du se hvor og hvordan via dette link (se i bunden af dokumentet, der er endda billeder !)

http://h10025.www1.hp.com/ewfrf/wc/document?docname=c00714578&tmp_task=prodinfoCategory&lc=en&dlc=en&cc=us&product=3225624

  Er der STADIG ikke liv i maskinen efter du har gjort ovenstående, og er du HELT SIKKER på at din strømforsyning er iorden, er enten bundkort, processor, eller RAM defekt - du kan evt. prøve at låne dig frem til anden RAM og processor, eller du kan teste din RAM / processor på et andet board, så skulle du kunne isolere den / de defekte komponent(er).

  Tilsvarende kan du, hvis du har 4 RAM Moduler (4*1 GB) prøve at fjerne de 2 - check med din manual, hvilke slot skal fyldes ved anvendelsen af kun 2 moduler.

  På trods af det til tider problematiske chipset, er der et sted mellem 65 og 90 % chance for at du på nuværende tidspunkt har fået gang i maskinen, og du kan nu slukke kræet igen, og tilslutte keyboard, harddiske, diskdrev, DVD, o.s.v.
  Du skal IKKE tilslutte kortlæseren - du har som tidligere nævnt pillet stikket til kortlæseren fra, og det har du gjort på kortlæsersiden, ikke på bundkortssiden !

  Hvis maskinen nu virker, starter du Windows op, lader maskinen køre 5-10 minutter (så skulle kortlæseren i mellemtiden være nulstillet) - du lukker maskinen ned, og monterer stikket ved kortlæseren igen. Prøv så at starte din HP igen, og se om alt kører.

  God fornøjelse, og husk ! - anvend sund fornuft ved de ovenstående procedurer - og gør det når du har god tid, så er det bedste værktøj allerede på plads ! (Stille og rolig, dér !)


PS : jeg forbeholder mig retten til copy og paste i andre tråde, da jeg ikke orker en tilsvarende smøre igen ;-))

Forbehold for stavefejl, tegnsætningsfejl, og generelt idioti fra min side !
Avatar billede 220661 Ekspert
25. november 2010 - 16:15 #13
Det var da noget af en vejledning du har lavet. Synes det er ok med copy/paste i dette tilfælde. Bruger det også selv, for ikke at få skrivekrampe i fingerene.
Der er en bug på eksperten. Da jeg loggede på denne tråd stod hele dit indlæg som preview i indlægsruden. Det var jeg nødt til at slette. Håber det var en engangs foretagelse.
Nå luisdk hvordan går det?
Avatar billede 220661 Ekspert
27. november 2010 - 09:18 #14
luisdk er du hoppet af her?
Avatar billede luisdk Nybegynder
28. november 2010 - 14:38 #15
hej igen...

nej, har bare ikke haft tid til at se på det endnu...

hold da op en roman der er skrevet ned der hva? den prøver jeg af...


jeg har nu haft skildt pc helt af og renset den for støv. inde i strømforsyningen var der pænt meget støv... ved ikke om det har noget at sige... de der lytter så umiddelbart ikke ud til at være bulede,brændte, eller defekte mv.

jeg har også prøvet det med at fjerne rammene... ingen bip-lyd og fjernet kortlæser...

efter samlingen er lydniveauet dæmpet en smule men resultatet er det samme...

aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre... men jeg siger mange tak for jeres hjælp...
Avatar billede keld-duracell Nybegynder
06. december 2010 - 10:23 #16
Lige et spørgsmål, har du virkelig systematisk prøvet det hele ? Også en anden strømforsyning ?


  @220661 : Jo, oplevede det ligeledes med et andet indlæg - der ville den ikke opdatere preview. Tror det har noget at gøre med længden af indlægget (tiden det ta´r at skrive det ?!)
Avatar billede 220661 Ekspert
06. december 2010 - 16:03 #17
Er ikke klar over det, men har hørt at der er flere der har bemærket det, og sagt at det er en fejl i systemet hos Eksperten
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester