12. november 2010 - 13:25Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Mac stopper ved blå skærm under startup og save mode virker ikke
Hej Eksperter.
Jeg sad og arbejdede på min Mac i går aftes, og besluttede mig for at slukke den i nogle minutter, da blæseren var begyndt at larme.
Siden da, har jeg ikke været i stand til at tænde den korrekt. Man ser fint den grå skærm med Apple-logoet og loading-ikonet, derefter ser man en blå skærm, som plejer at være tegn på at man bliver logget ind, men man kommer aldrig videre, så man kan se skrivebordet. Det er som om den står og skifter mellem 2 nuancer af blå hvert 20. sekund og cursoren kun nogle gange vises.
Jeg har forsøgt at Google mig til en løsning, men ved forsøg på at komme ind både i Save mode og Single-user mode står den og hænger ved den grå skærm. Den kommer ikke engang til den blå!
Jeg oplevede for en uges tid siden, at min Mac overhovedet ikke kunne tænde i ca. et døgn.
Er der nogen, der har bud på, hvad der kunne være galt og hvordan jeg løser det?
Start på os dvd'en og kør diskværktøjerne, Check disk og disk repair permissions (kan ikke huske hvad det hedder på dansk, men det giver vist sig selv)
Her er en lille vejledning: 1. Start computeren i enkeltbrugertilstand for at få vist kommandolinjen. Bemærk! Udfør eventuelt en tvunget start som nærmere beskrevet i den fejlfindingshåndbog, der fulgte med computeren. På stationære computere kan du gøre dette ved at holde nulstillingsknappen/afbryderknappen nede (hvis denne knap findes på computeren) eller ved at holde tænd/sluk-knappen nede i nogle sekunder. På bærbare computere skal du holde kommando-kontrolknapperne nede. Hvis du ikke kan genstarte den bærbare computer med denne metode, skal du nulstille Power Manager. 2. Skriv følgende ved kommandolinjeprompten:
/sbin/fsck -fy
3. Tryk på returtasten. fsck gennemgår fem "faser" og returnerer derefter oplysninger om brugen af disken og diskens fragmentering. Hvis værktøjet ikke finder nogen problemer, vises følgende type meddelelse, når værktøjet er færdigt med at køre:
** Enheden (navn_på_enhed) synes at være i orden.
Hvis fsck har registreret problemer og har foretaget ændringer, reparationer eller rettelser, vises følgende type meddelelse:
***** ARKIVSYSTEMET ER BLEVET ÆNDRET *****
Vigtigt! Hvis denne meddelelse vises, skal du gentage den fsck-kommando, du angav i trin 2, indtil fsck viser en meddelelse om, at enheden synes at være i orden (der registreres ofte yderligere problemer, når den første reparation er blevet udført, så denne fremgangsmåde er helt normal).
4. Når fsck rapporterer, at disken er OK, skal du skrive reboot ved prompten og derefter trykke på returtasten.
Computeren burde derefter starte normalt, så du kan logge ind.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.