Avatar billede hkprofil Forsker
12. januar 2010 - 10:29 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

Lagerhotel og dele foto album

Jeg har i nogle år benyttet OneCom som lagerhotel til mine billeder, og er nogenlunde tilfreds. Dog kan man ikke sortere billederne korrekt :-(
Jeg ville samtidig gerne give familie/venner adgang til enk. albums, men dette fungerer desværre ikke så godt på OneCom, da grupperne er lagt således, at hvis man giver ét familiemedlem adgang til et album, vil alle i samme gruppe automatisk få adgang til samme album.
Er der nogen der har gode alternative muligheder?
Svar venligst kun, hvis du ved noget om dette :-)
Ser frem til hjælpen!
Avatar billede james_t_dk Juniormester
12. januar 2010 - 11:27 #1
Hvad angår delings mulighederne og hvem der kan se hvad så har jeg ikke styr på det.

Men Picasa er et genialt værktøj til at holde styr på billederne lokalt.
Og Picasa webalbum er ret godt til at dele billederne med venner og familie.

Som sagt har jeg ikke rodet med rettighedder på forskellige mapper, men det er værd at kikke på.

Picasawebalbum: http://picasaweb.google.com/lh/explore#
Picasa programmet: http://picasa.google.com/
Avatar billede hkprofil Forsker
12. januar 2010 - 11:49 #2
Tak for din tilbagemelding. Jeg har benyttet Picasa i en periode, og den er også god, men havde brug for mere lagerplads, derfor måtte jeg finde noget andet.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
12. januar 2010 - 14:43 #3
På picasa kan du opgradere din "storage" 20 GB koster $5 per år.

Du kan få op til 1 TB på Picasa.

Hvor meget plads har du behov for?
Avatar billede hkprofil Forsker
13. januar 2010 - 08:59 #4
Det var jeg ikke klar over. P.t. har jeg brug for 900 GB, men mit lager vokser stødt (tager mange fotos)!
Avatar billede james_t_dk Juniormester
13. januar 2010 - 15:23 #5
900GB det svare jo til 500.000 billeder taget med 5 MP kamera.
Du har ikke brug for online lager plads, det er nemlig for dyrt.
Du har behov for en NAS og hvis dit behov virkeligt er så stort og expanderende. Så Laver QNAP nogle fine NAS'er med 4 eller flere diske.

4 diske sat op i RAID1 giver diskenes samlede størrelse.
4 diske sat op i RAID5 giver sikkerhed mod et disk udfald og 3 gange den mindste disk størrelse.
Det anbefales selvfølgelig at diskene er ens.

2 spørgsmål presser dig på.
1. hvordan organisere man så mange billeder?
2. hvordan kan man have behov for at have alle sine billeder online i fuld kvalitet?

På Picasa kan du opgradere til Max 16TB, eller 16 gange dit nuværende behov! Men det er både vildt og vildt dyrt!
Avatar billede hkprofil Forsker
13. januar 2010 - 15:43 #6
Hej James
Tak for dine input. Som sagt fotograferer jeg meget og ligeledes tager en del små videoklip, og det er altså hvad det fylder p.t. på min harddisk´+ 2 eksterne harddiske. Da jeg har dårlige erfaringer med en defekte harddiske vil jeg gerne sikre mine fotos, så de også ligger på nettet, men kan godt se det bliver lidt dyrt i længden, Jeg ved slet ikke hvad du taler om med NAS, RAID o.s.v. så erfaren er jeg ikke. Jeg har i øvrigt ikke problemer med at organisere mine fotos. Jeg redigerer i Photoshop Elements og har facetag m.m.
Jeg er i øvrigt, på din opfordring, gået tilbage på Picasa og kan i al fald bruge dette system til at "dele" mine fotos med familie og venner.
Avatar billede hkprofil Forsker
14. januar 2010 - 14:18 #7
Ved du evt. om man kan oprette flere konti på Picasa, på den måde kunne jeg opnå dobbelt plads? og ved du om der er supportmuligheder på Picasa?
Avatar billede james_t_dk Juniormester
14. januar 2010 - 15:40 #8
Du kan oprette alle de konti du vil, men du skal nok bruge forskellige mail adresser på hver enkelt.

Hvilken form for support er der behov for? Google har nogle gode Forums.
Avatar billede hkprofil Forsker
14. januar 2010 - 20:10 #9
ok så tror jeg det bliver min løsning. TAK for hjælpen - send venl. svar :-)
Avatar billede james_t_dk Juniormester
14. januar 2010 - 20:15 #10
svar
Avatar billede Slettet bruger
21. januar 2010 - 09:16 #11
Et godt alternativ er www.flickr.com
Ingen begrænsninger for prof. brugere - pt. 25 USD/år.
Mulighed for at dele enkelte fotos, sets og collections med en eller flere brugere.
Ligeledes mulighed for at gøre dele af fotosamlingen privat.
Rigtig god organisering osv.
Avatar billede hkprofil Forsker
26. januar 2010 - 13:44 #12
Indtil videre er jeg vist godt tilfreds med Picasa - ellers tak for tip.
Avatar billede yxos Nybegynder
28. februar 2010 - 17:11 #13
Jeg er på det rene med, at dette spørsmål er lukket!
Alligevel vil jeg gerne tilslutte mig james_t_dk, som foreslår, at du bruger en NAS.

Vi har tidligere i dag i andre spørgsmål talt om anvendelsen af Picasa. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at du havde behov for så enorme mængder plads til dine billeder.

Din begrundelse for at gemme billeder online er for så vidt god. Du er træt af harddiske, der står af (underforstået: at man derved mister alt!)

"NAS står for "Network Attached Storage", og er i korte træk en harddisk der er tilsluttet netværket, som en form for server eller rettere fildelingsserver, for de tilsluttede computere. I dag kan man få mange forskellige løsninger der kan tilsluttes en switch eller en router, hvor hele familien, eller firmaet, har mulighed for at dele filer, samt i de fleste tilfælde, en printer. Man kan derfor populært sige at NAS-serveren har overtaget mange af de funktioner den almindelige server havde i "gamle dage", hos familier og mindre virksomheder.
NAS-serveren får tildelt en IP-adresse som alle andre enheder på netværk, og kan let tilgås igennem stifinderen eller deslige. Enheden kan tilkobles via Windows så den fremkommer i Denne Computer, og er derfor altid lettilgængelig, og klar til brug.
En af de største fordele ved disse NAS-servere er dog at de stort set intet fylder, de kræver ingen vedligeholdese, og de fungerer let og ligetil. Det er som oftest Plug'n Play, lige ud af kassen."
(kilde: http://www.laptopworld.dk/Anmeldelser/Tilbehoer/1968-buffalo-linkstation-mini-ls-ws500glr1.html?start=1)

Og vigtigt af alt (for dig!) De kan køre med "spejlede diske"!
Du sætter altså 2 ens diske i, og så kører de parallelt. Lidt spild af plads kan man indvende, du kan jo reelt kun råde over halvdelen af den diskplads du har købt.
Men har man én gang tabt alt, pga. en defekt disk, og man ikke har backup, er spejlede diske bestemt en mulighed man gerne vil ofre lidt ekstra på.

Jeg har min NAS med spejlede diske i et stykke tid nu, og er MEGET glad for den, og jeg sover roligt om natten fordi jeg ved at står den ene disk af, så fortæller min NAS mig det, og beder mig skifte den defekte disk, mens den kører videre på den anden, lige indtil der igen er to fungerende diske, så kører den spejlet igen.

"Jamen hvad så hvis den anden disk står af mens den anden også er i stykker?"
Så er du igen på den, men kan så overveje at køre med 4 eller flere spejlede diske, for ekstra sikkerhed.

Pointen er: Det er nemt, og ikke vanvittig dyrt.
Hvis du kigger i mine tidligere spørgsmål her på eksperten vil du se, at jeg var lige så blank som du er nu, men at jeg tilsidst fik anskaffet mig den rigtige NAS, og at vi alle i familien nu bruger den uden at tænke over det.
Avatar billede hkprofil Forsker
28. februar 2010 - 17:54 #14
Det lyder som en fin prof. løsning, og jeg vil huske dine anbefalinger hvis jeg skulle vælge den. TAK-TAK
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester