Avatar billede trp79 Nybegynder
23. august 2009 - 20:26 Der er 3 kommentarer og
4 løsninger

Telefonkabel - hvad bruges de fire ledninger til?

Hejsa

Vi har fået besked fra Fullrate om, at de ikke kan tilbyde os den båndbrede som vi egentlig betaler for fordi forbindelsen ikke er god nok. Jeg har så været ved at kigge på min, hvor min forbindelse kommer ind i huset osv. Jeg har i den forbindelse et par spørgsmål:

1. Telefonkablet der kommer ind i huset splittes i to tlf stik (3 fod stik) - er det korrekt skal alle fire ledning ikke gå i det samme 3 fods stik? Den røde og blå ledning går til det ene stik, den brune og gule ledning går til det andet stik. ADSL forbindelsen sidder pt. i stikket, hvor rød og blå ledning kommer til. Stikket med brun/gul har der tidligere været en ISDN forbindelse på (de tidligere ejere af huset har ladet en IDSN boks sidde der er tilknyttet det stik)

2. Telefonkablet der går hen til 3 fods stikket hvor ADSL routeren sidder er ca. 10. meter langt - kan det være med til at sænke kvaliteten af forbindelsen?


På forhånd tak, mvh
Torben
Avatar billede laubjerg Nybegynder
23. august 2009 - 21:19 #1
Så vidt jeg ved er det kun rød og blå der bruges til selve telefonforbindelsen, så det skulle være fint nok.

Mht 10 meter kabel, så tror jeg ikke det er synderen, men man ved sgu aldrig med kabler, andet end at de da KAN have fejl. Mon ikke også det gælder for dem at hvis de løber sammen med strømledninger, så forringes kvaliteten.

Tag evt i biltema eller noget og køb et stik til at sætte op der hvor det kommer ind i huset, i stedet for det der er 10m inde. Det drejer sig om basører.

MEN, det mest sandsynlige er at det er forhold uden for din matrikel der gør sig gældende. Afstand til central, ledningsføring og kvalitet.
Avatar billede fbhzone Nybegynder
23. august 2009 - 21:31 #2
Hvis Fullrate siger, at de ikke kan levere fuld hastighed til adressen så skyldes det med stor sansynlighed _ikke_ ting der forekommer efter hullet i væggen, men nærmere ledningerne i jorden og evt. længden af dem før de rammer en central.
Avatar billede chuckster Nybegynder
23. august 2009 - 21:50 #3
Det kan lige så godt være udstyret på selve centralen som gør at signalet forringes.

Jeg har en kammerat, hvor konen fik hjemmearbejdsplads og hendes arbejdsgiver derfor valgte udbyderen, som var en anden en den hidtidigede udbyder familien ellers havde benyttet sig af. Den nye udbyder havde ikke eget udstyr stående på centralen, men benyttede TDC's udstyr, som i dette tilfælde var af meget tvivlsom karakter, hvilket gav en væsentligt mindre hastighed end det man betalte for.

Nu er jeg så i den heldige situation, at en af mine tidligere kollegaer nu beklæder en position i TDC hvor han sidder og afgør hvilke centraler der skal opgrades og hvornår. Efter en kort samtale med min tidligere kollega røg min kammerats central på listen og mindre end en uges senere var udstyret udskiftet og min kammerats forbindelse virkede nu upåklageligt, grundet det nye og tidssvarende udstyr på den central han var tilkoblet.

Nu skal skal man ikke tro at jeg fik gjort en tjeneste, men min tidligere kollega var glad for at jeg tog fat i ham, for det var af uforklarlige årsager lykkedes TDC at overse netop den central, som ellers opfyldte alle de gældende krav for at få nyt udstyr, hvilket forklarer hvorfor reaktionen fra TDC var SÅ hurtig ;)
Avatar billede kgkg Nybegynder
23. august 2009 - 23:50 #4
Det er TDC der bestemmer hvilken hastighed de som maks. tilbyder f.eks. fullrate (nu overtaget af TDC), Cybercity (Nu Telenor).

Deres begrundelse er at linjen ikke kan bære en højere hastig uden at det går ud over kvaliteten. Med udfald ovs. til følge.

Men den passer nu ikke helt. Man skulle tro at de også gør det for at genrer andre udbydere.

Min bror oplevede faktisk denne chikane. Hans firma tilbød en hjemme PC ordning, men den krævede at de skulle flytte deres telefon over til Cybercity.

OK, det var der jo ikke noget problem I. Men problemet var at de kun kunne tilbyde maks. 2MB i download. Han havde i forvejen en 6MB hos TDC.

Han snakkede med TDC om hvordan det kunne være at de nu kun kunne tilbyde en 2MB, når han pt. havde en 6MB hos dem. Og han fik en lang søforklaring om at de skulle sikre kvaliteten og bla, bla, bla.

Dette meddelte han dem som havde med denne hjemme PC Ordning at gøre, og efter en del snakken frem og tilbage, kunne han beholde TDC, men alligevel få PC'en.

Så nu var alt jo fryd og gammen.....

Nogen tid efter fik han så brev fra TDC om at han blev opgarderet 15MB. Og det har han i dag og det kører fint.

Og nej, centralen var ikke blevet opgarderet i mellemtiden...
Avatar billede chuckster Nybegynder
24. august 2009 - 17:09 #5
Ja, selvfølgelig bestemmer TDC såfremt andre udbydere lejer sig ind på deres kobber, men det understreger endnu en gang hvor vanvittigt vigtigt det er at fiber bliver udbredt til alle afkroge af landet, og også hvor vanvittig en beslutning det var at sælge kobbernettet sammen med TeleDanmark (Senere TDC) - nej, man skulle have gjort som med DSB. Sælg tog etc, men behold selve togbanerne i BaneDanmark, så det er os selv der hænger på mis/ved-ligeholdelsen af jernebanen / kobbernettet...
Avatar billede trp79 Nybegynder
20. juli 2011 - 21:45 #6
Hejsa

Tak for alle jeres indlæg i denne gamle tråd.

Jeg er nu skiftet over til YouSee så min problemstilling er ikke længere aktuel.

Vil de af jer der ikke har smidt et svar ligge et - så fordeler jeg.

Tak.
Avatar billede kgkg Nybegynder
20. juli 2011 - 21:52 #7
Du behøver ikke give mig points.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

Rohde & Schwarz Technology Center A/S

FPGA-udvikler

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

BIM Coordinator

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program