Konvertering til MP3 i Windows Media Player 11
Hej alle.Jeg har skaffet mig en sang i Wav-format, som jeg lagde over på min over 3 år gamle reservemobil, Sony Ercisson K750i. Det sjove er at mobilen genkender formatet, men kan ikke afspille det.
Nu til sagen. Da mobilen ikke vil tage Wav-formatet, skal jeg have det konverteret til MP3. Dette troede jeg WMP 11 kunne gøre, idet den konverterer formatet før den lægger det over på mobilen, når jeg bruger dens synkroniseringsfunktion.
Problemet er bare at det gør den ikke. Den konverterer det til Microsofts elskede musikformat, WMA, som mobilen hverken genkender eller afspiller.
Jeg kan ikke finde nogen indstillinger udover hvor høj kvaliteten skal være ved konvertering. Der var den sat til det laveste, og idet WMA fylder mindre end MP3, troede jeg at hvis jeg satte skyderen helt over på Høj kvalitet, ville den konvertere til MP3, men nej.
Jeg har helst ikke lyst til at installere ekstra software bare for at konvertere en enkelt fil, men det bliver jeg vidsat nød til, hvis jeg vil have bare en ordentlig kvalitet ud af det.
Så nogen bud på et godt og gratis konverteringsprogram, hvor kvaliteten ikke bliver sænket?