Ældre PC genbrugt til HTPC død
Hej alleJeg har et problem med en ældre PC.
ASUS P4P800 SE
Intel P4 2 Ghz
4x 512 MB Kingston Ram
120GB Western digital harddisk
ThermalTake strømforsyning
Inno GeForce7800 AGP
Jeg fik for ca. et halvt år siden en ny PC og den gamle røg på hylden. Jeg fik så den ide at genbruge den gammel og lave en HTPC. Jeg bestiller et nyt HTPC kabinet og hiver den gamle PC ned fra hylden for at gøre den klar til sit nye hjem, da jeg prøver at tænde den er der kun sort skærm. Jeg åbner op og tjekker at alle kabler sidder som de skal og laver en reset af bios, men stadig ingen ting. Det skal siges at der sidder en lille diode på bundkortet som lyser når jeg sætter strøm på og når jeg tænder på On/Off knappen går både CPU blæser, PSU blæser samt grafikkort blæser igang, men ellers er der dødt, end ikke harddisken spinner op.
Jeg har desuden prøvet at sætte et gammelt PCI grafikkort i uden held og ram har tidligere været over i en anden PC hvor de alle virkede fint. Så jeg hælder mest til at det enten er CPU, Bundkortet som er gået sig en tur måske også PSU men her er jeg ikke helt sikker da de nævnte ting starter op så der er strøm på dyret.