Bluescreen - HJÆLP
Min kammerat har sammensat min computer, og den ville starte helt fint op til at starte med. Pludselig kommer der en bluescreen fejlmeddelse, og han fortæller mig, at der er noget i vejen med det lydkort, som følger med til mit bundkort, som er Asus Striker II Formula.Lydkortet bliver fjernet, og så starter den fint op. Pludselig kommer bluescreen fejlmeddelsen igen, og vi formaterer computeren. Efter formateringen installeres driverne fra bundkortet, og det hele ser fint ud.. troede vi. Fejlen kommer pludselig frem igen. Hvad han gjorde ved det kan jeg ikke huske, men det ender med, at han får installeret driveren til grafikkortet også, og får sat de rigtige indstillinger på til CS.
Da CS åbnes kommer den forbandede bluescreen fejl igen, og han gav op. Jeg tog derfor hjem og dagen efter forsøgte jeg at lege med det selv. Jeg nåede at installere bundkortet og grafikkortet, og akkurat som forrige dag bliver det hele installeret fint. Jeg skriver så "-freq 120" i launch options i CS, og da den så åbner CS kommer fejlen endnu engang.
Siden da har jeg formateret tre gange, hvor den på forskellige tidspunkter kommer frem - fejlen altså. Jeg forsøgte at kontakte firmaet som solgte mig bundkortet, prcdata.dk, som forklarede mig, at det muligvis kunne være rammene. Han foreslog derfor at jeg skulle tage den ene ram blok ud, og den anden skulle over i en port, som ikke tidligere var blevet brugt. Det gjorde jeg, og windows har også reageret på at der nu kun er 2 GB fremfor 3,25 (mener jeg). Det er bare stadigvæk det samme - men hvad fanden kan fejlen være? Jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp.
Er det rammene som skal skiftes ud?
Kan det være den Windows XP-cd jeg bruger?
Jeg tog et billede af min bluescreen fejl, og det ser således ud:
http://peecee.dk/uploads/032009/Billede_004.jpg
PS: Min computer ser således ud, hvis det kan hjælpe:
CPU: Intel E8500
Bundkort: Asus Striker II Formula
Harddisk: 74 gb 10000 rpm Raptor
Ram: 2x2 GB OCZ
Strømforsyning: NorthQ dunno 750W
Grafikkort: Asus GTX 285