Avatar billede dexantu Nybegynder
13. oktober 2008 - 15:44 Der er 9 kommentarer

Bedste feedback belønnes med IT udstyr for 200 kr

Jeg skal have lidt feedback på denne side
http://freelancephp.dk/site/index.php

Den bedste feedback belønnes med diverse computer udstyr for 200kr.

Jeg er freelance webudvikler, og side skal sælge på høj kvalitet, og billig timepris på 225kr pr. time eksklusiv moms.

Hvis der er nogle som vil se på teksterne, for de trænger virkelig!
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
13. oktober 2008 - 16:49 #1
Bare et par småting:

"Selvlært" kan betyde mange ting. Herunder at du ikke ved hvad du gør ;) Du skal overbevise om at du godt kan.

Ingen referencer ud over "5 udviklingshuse", som ikke er navngivet.

Du skal have et telefonnummer på siden, og en emailadresse på domænet, og ikke gmail.

Geografi? Hvor i landet. Firmaadresse? CVR-nummer?

Betalingsbetingelser er næppe nødvendige her.

Dine små kodestumper er ... ja ... små.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
13. oktober 2008 - 16:51 #2
"side skal sælge på høj kvalitet" - en webside, uanset hvor god, sælger næppe noget i sig selv. Det sælger næsten kun at have kontakter. Men selvfølgelig skal man også have sin webside.
Avatar billede w13 Novice
13. oktober 2008 - 17:01 #3
Lidt mindre ting:

"Jeg er selvlœrt programmør, og har i flere år. arbejdet med PHP."
skal nok være:
"Jeg er selvlœrt programmør, og har i flere år arbejdet med PHP."

Og prøv at holde musen over "Få et uforpligtende tilbud". Så ser du, at der står "FÃ¥ et tilbud" i alt-attributten.

Derudover vil jeg give Erikjacobsen ret. De ændringer, han foreslår, vil få dig til at fremstå bedre.

Jeg synes dog, det er en flot side, du har sat op, så held og lykke med den. =)
Avatar billede Slettet bruger
16. oktober 2008 - 22:45 #4
Her er lidt småfejl, som du kan rette. Det er absolut SMÅfejl og de ovenstående korrektioner er vigtigere. Men du kan ligeså godt få det hele med.


På forsiden "Frontline":

Linje 1: "Ud over" er ét ord: "Udover". | "PHP programmering" er i virkeligheden ét ord og bør ikke deles - Skriv hellere "PHP-programmering". | Kommaet efter PHP-programmering skal fjernes. | Du skriver "blandt" men mener nok "blandt andet".
Linje 2: "website" skal nok tilføjes et s (flertal). | I stedet for kommaet efter "søgemaskineoptimering" bør du skrive et "og", da du er nået til det sidste i din opremsning - alternativt kan du fx skrive "osv." i slutningen af linjen. | I stedet for "andet grafisk arbejde" bør du nok skrive noget i retning af "grafisk arbejde generelt", da "søgemaskineoptimering" ikke er grafisk arbejde.
Linje 4: Du er kommet til at skrive "om bygning" i ét ord. | Desuden lyder ordet "bygning" lidt underligt i den sammenhæng; siger man, at man "bygger en hjemmeside"? | Fjern kommaet efter "website".

I teksten i venstre side med overskriften FreelancePHP, skal du fjerne kommaet efter "programmør" og punktummet efter "år".


På siden "Opgaver":

Linje 3: I stedet for "opsætning Wordpress" bør du skrive "opsætte Wordpress". | Linjeafsnittet: "samt udviklinger af nye systemer, helt fra bunden af" bør være: "samt udvikle nye systemer helt fra bunden af".
Linje 5: "Ud over" skal være ét ord. | "PHP programmering" bør nok være ét ord. | Kommaet efter "programmering" skal fjernes.
Linje 6: "grafik/PSD filer" bør nok hedde "grafik/PSD-filer". | "ajax/javascript baseret" til slut i linjen skal være: "ajax/javascript-baserede"
Linje 7: Fjern kommaet.
Linje 8: "opgave" mangler et r: "opgaver".
Linje 10: Fjern kommaet.


På siden "Sourcecode":

Linje 1: Hvorfor et punktum efter "kodestumper"?
Linje 2: "tilgængelig" mangler et e, da det er flertalsform: "tilgængelige". | Fjern kommaet efter "tilgængelig"
Linje 3: "PNG fil" bør nok være ét ord: "PNG-fil". | Fjern kommaet efter "data". | Ordet "generet" er uheldigt komisk i den sammenhæng ;) Du skulle have skrevet "genereret".
Linje 4: "Billede" mangler et t, da det er bestemt form: "Billedet". | Fjern kommaet efter "højden".
Linje 6: Fjern begge kommaer i linjen. | "formatere" mangler et r: "formaterer".
Linje 7: "dato tids format" bør være ét ord, fx: "datotids-format" eller "dato-tidsformat" alt efter meningen. | Du har skrevet "af" to gange. | "fungere" mangler et r: "fungerer".

I eksemplet, der linkes til (hvor URL'en er http://freelancephp.dk/ex/img_diagram.php), bør "Diagram eksempel" være ét ord: "Diagrameksempel".


På siden "Priser & betingelser":

Hvad mener du med "Betalingsbetingelser er 7dage netto"?


På siden "Kontakt":

Kun en enkelt lille ting: fjern kommaet efter din e-mail-adresse.


Og det var vist det. Håber du kan overkomme det hele :) Som jeg sagde, er det småfejl, men for mange af dem giver et meget uprofessionelt indtryk, hvis ikke det ligefrem forvirrer forståelsen.

  // Steeven
Avatar billede Slettet bruger
16. oktober 2008 - 22:46 #5
Spørg, hvis noget er uforståeligt i ovenstående indlæg.
Avatar billede dexantu Nybegynder
16. oktober 2008 - 23:09 #6
Det beklager jeg meget, men jeg havde faktisk glemt det her indlæg. Finder en vinder i morgen.

Mit nye site er oppe og køre på www.freelancephp.dk
Avatar billede Slettet bruger
16. oktober 2008 - 23:20 #7
Vil du have en ny gennemgang af websitet?? Puha...

  // Steeven
Avatar billede dexantu Nybegynder
18. oktober 2008 - 19:07 #8
Hej steeven, du modtager præmien. Smid en mail til info@freelancephp.dj
Avatar billede Slettet bruger
03. juli 2010 - 20:17 #9
Kan vi få lukket dette spørgsmål...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester