Min første PDA/smartphone. Forslag?
Hej folkens.Jeg har måttet erkende at jeg ikke kan overholde aftaler, da jeg konstant går hen og glemmer dem.. Jeg er ikke typen der render rundt med en papirkalender, og kalenderfunktionen på min telefon er alt for uintuitiv til at jeg kan have gavn af den.
Af disse grunde har jeg derfor tænkt på, om ikke jeg ville kunne have godt af en PDA. Siden min telefon også er ved at blive gammel, kunne det måske være en idé at lade det blive en smartphone..(?)
Jeg ville kun (eller ihvertfald hovedsageligt) skulle bruge en PDA til at indtaste aftaler, så det ville være vigtigt at kalenderfunktionen er nem og intuitiv. Bortset fra det, er det meste sådan set ligemeget - jeg har ikke brug for MP3-afspilning (jeg har en iPod), jeg har ikke brug for at kunne logge på messenger eller andet bloat. Hurtig opstart og acceptabel batteritid ville være dejligt.
Og frem for alt må den altså gerne være relativt billig - jeg lever af SU, så jeg er ikke så meget for at fyre mange tusinde kroner af :)
I øvrigt skal det nævnes at begge mine computere kører Ubuntu, så sådan noget synkroniseringshalløj må meget gerne kunne fungere med Linux.
Kan nogle foreslå noget godt?