Avatar billede nmb Nybegynder
25. august 2008 - 23:10 Der er 5 kommentarer

hjælp til pantone og CMYK farver?

Jeg skal aflevere en annonce til tryk i et magasin. Det er naturligvis påkrævet at bruge CMYK farver. Hvis jeg gerne vil have en box med som er sølvfarvet, er dette så på nogen som helst måde muligt? Så vidt jeg kan forstå er det kun i pantonefarver man kan lave sølv og ikke i CMYK....Samtidig synes jeg da at have set sølvfarver i div. magasiner...???
Avatar billede Himbear Nybegynder
25. august 2008 - 23:15 #1
Det er rigtigt at man godt kan trykke sølv som en metalfarve, men det kræver en ekstra farve - det vil sige Cyan, Magenta, Yellow, Keycolor (sort) OG sølv. Det gør tryksagen dyrere, og jeg tror næppe at du kan få lov til at få dem til at trykke den ekstra farve for din annonce, om ikke andet så bliver det meget dyrt :)

Så du kan kun gøre det at du konverterer den til CMYK ... og så er den jo bare grå ;)
Avatar billede nmb Nybegynder
25. august 2008 - 23:29 #2
ok... På den måde. Jeg har fået en PDF fra trykkeriet med de retningslinier som tryksagerne skal følge, og der er kun tale om 4-farvet tryk. Det vil sige at jeg vel ikke kunne have gjort det anderledes, MEDMINDRE jeg havde betalt mig fra det...

Normalt er det web jeg sidder med, så alt det tryk er lidt en udfordring, hehe:-)

Jeg skal lave en flyer og en plakat for samme firma. Når det er deres egne flyers så SKAL der være sølv på, da det er en af "kendings" farverne. Hvordan griber jeg så den opgave an rent praktisk? Når jeg sidder i Indesign og skriver farvekoden på fx. den grå bjælke 0-0-0-28 (som jeg jo gerne vil ha skal være sølv), så er der jo kun 4 kasser til de 4 tal at skrive CMYK-farverne i. Hvor skal den sidste "sølv" farve skrives?... håber du forstår mit spørgsmål. På forhånd tak for hjælpen, det er dejligt der altid er nogen der ved noget om noget;-)
Avatar billede Himbear Nybegynder
25. august 2008 - 23:39 #3
Nej, med mindre din kunde har mange penge, så skal det bare trykkes som 4-farve.

Med hensyn til dit andet spørgsmål, så skal du finde pantone-bøgerne frem ved at trykke på New Swatch i Swatches-paletten. I dialog-boksen skal du vælge Pantone Solid Coated (hvis det er glittet papir, som det sikkert er) og finde Pantone 877, som er sølv.

Der er flere ting man skal tænke på, når man laver tryksager og du vil nok lære det med tiden, forhåbentlig ikke kun på den dyre måde ;)

Jeg er ved at stable et site på benene med nogle guides til tryk, prøv at kigge på det ... www.trykguide.dk - Men som sagt er det ikke færdigt og jeg skal have skrevet flere artikler, men de skulle være på vej, så du kan jo holde øje med det :)
Avatar billede fluse Nybegynder
27. august 2008 - 00:52 #4
Lige en kommentar til Tino's svar som i bund og grund er rigtigt. MEN

Du kan ikke bare andtage at en given pantone farve er den rigtige... Der er mere end en type "sølv" og hvis du bare vælger en tilfældigt recikere du at lære "på den dyre måde" når firmaet brokker sig over at den tryksag du har lavet har en anden farve sølv end den de plejer. fx. er det rigtigt at pantone solid coated 877 er sølv, men du kan jo ikke vide om de plejer at bruge en farve fra pantone metallic coated paletten, der indeholder mere end en sølv farve. Eller om de plejer at få lavet sølv farven med folie. Det er også vigtigt at vide hvilken slags papir det skal bruges, da pantone solid coated 877 ikke nødvendigvis er samme farve som pantone solid UNcoated 877... Uandset, hvis du bare skyder fra hoften recikere du at stå med et forklarings problem, og en sur kunde.

Der er 2 Rigtige måder at gøre det her på, når du siger at det er noget de "plejer" at bruge.

1) Du ringer til dem, og beder om at få at vide hvilken specifik pantone farve og eller teknik der er brugt til at lave sølv, samt hvilken slags papir pågældende sag skal laves på (coated eller uncoated). Det er den absolut bedste måde, da det fritager dig et hvert ansvar hvis det ender ud med at være forkert.

2) Du skaffer et tidligere tryk/brochure ect. med nævnte sølv farve på, samt et sæt fysiske pantone vifter (altså på papir), og sammenligner de enkelte farver til du finder den der matcher bedst. Ikke lige så sikker som 1) og du vil stadig stå med ansvaret hvis det bliver forkert. Men det der utrolig meget mindre chance for at det går galt i forhold til bare at vælge en sølv farve og håbe på det bedste. ;)

Et lille råd fra en der lærte det på den hårde måde, med en temmelig sur chef der skulle til at bestille en om produktion til et 5 cifret beløb + forklare kunden hvorfor sagen lige bliver en uge forsinket. Det gør man kun EN gang. lol

Fluse
Avatar billede nmb Nybegynder
22. september 2008 - 07:57 #5
Hej igen(selvom der lige er gået et stykke tid!).
Lad os sige at trykkeriet ikke bruger folieteknik, men at jeg skal lave det i pantonefarver. Det er altså helt i orden at blande CMYK og pantone i et dokument? Når man laver en preflight fra indesign fremhæver de at dokumentet både indeholder CMYK og pantonefarver, men det er måske bare for at gøre opmærksom på det?... Det ER coated papir det skal laves på, så det skal selvfølglig vælges.
Hvis jeg stadig gerne vil have at sølvfarven skal tage udgangspunkt i min grå farve som hedder 0-0-0-28, er der så en måde at "oversætte" denne farve til pantone? Hvad ville pantonekoden hedde som ville modsvare denne grå CMYK fave?
Når man laver sin PDF til trykkeriet, skal man så gøre dem opmærksom på hvad der skal være pantonefarver og ej, eller kan de se det "gennem" PDF´en?
På forhånd tak:-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester