Cursor hakker ved brug af tablet
(Ved ikke helt om det er den rigtige kategori)Jeg bruger en Fujitsu Siemens laptop med følgende specs:
http://i101.photobucket.com/albums/m44/LeonessDK/specs.gif
Jeg bruger en Wacom Volito2 tablet som jeg er rigtig glad for.
Men her er mit problem.
I lang tid har jeg ikke kunnet bruge min tablet ordenligt på min laptop. Når jeg trækker cursoren langsomt hen over skærmen, så hakker den. Det betyder at jeg ikke kan tegne en ren linie uden at den ser hakket ud. Til stor irritation.
Når jeg sætter hak ved Forøg Markørprecision, så virker det. Eller dvs. det virker midlertidig. Så snart jeg løfter pennen fra overfladen og lader markøren stå, så vender den tilbage til den hakkende bevægelse når jeg bevæger cursoren igen.
Jeg har kun almindelig USB, men det har virket før. Derfor forstår jeg ikke hvad der kan være galt. Det opstod efter en formatering for nogle måneder siden. Jeg har prøvet at afinstallere touch pad driverne, ja sågar driveren til min tablet. Men det giver ikke noget resultat.
Når jeg putter tablet'en ind i en desktop computer, så virker den fint, selv uden driver.
For mig at se, ligner det en driver konflikt. Men jeg ved det ikke med sikkerhed, og aner derfor heller ikke hvad jeg skal gøre for at løse den. Jeg ved bare at jeg er ret frustreret.
Hjælp?