Kan man reparere Windows på en ikke-primær harddisk?
Hej Eksperter!
Dette spørgsmål kræver lidt forklaring, så "hang on"! :-)
Jeg står i den akavede situation, at Windows ikke vil starte (hverken i normal- eller fejlsikret tilstand) på én af mine arbejdscomputere. Har tidligere lavet en tråd om dette, hvor problemet blev fikset, men nu er den helt gal.
Det åbenlyse ville selvfølgelig være, at smide en Windows-disk i computeren og køre en repair, MEN problemet er, at dvd-/cd-drevet ikke fungerer ...
Det drejer sig om en computer i et meget lille kabinet (fordi den står i en reception, hvor der ikke er meget plads), så derfor er der sådan et lille laptop-dvd-drev i, som ikke er til at finde i almindelige computerforretninger (i hvert fald ikke i dem jeg har været i) ... jeg er desuden lidt i tvivl, om det overhovedet er dvd-drevet den er gal med, eller om det er bundkortet.
Nå, men i mangel på bedre har jeg så købt et "normalt" fullsize dvd-drev, og tanken var så simpelthen bare at åbne kabinettet på computeren og koble det nye dvd-drev til indtil computeren var repareret.
Jeg har også købt sådan et USB-harddisk-link-stik, så jeg lige kunne koble den "syge" harddisk til en anden computer og lave backup af de vigtige data inden jeg lavede en repair.
Så jeg åbner computeren her til morgen, men ser til min rædsel, at der ikke sidder noget strømkabel i det ikke-fungerende dvd-drev, og det nye dvd-drev kræver selvfølgelig strøm! Og det er SÅ lille en computer, med SÅ lille et bundkort, at der kun er strømkabler til cpu-blæseren og til harddisken ... :-S ... jeg kunne så tage chancen og snuppe kablet fra blæseren, imens Windows kører repair, men det er selvfølgelig en type stik, der ikke passer i det nye dvd-drev.
Hvad gør jeg?
Med USB-harddisk-link-kablet kan jeg koble harddisken op til en anden computer, så det smarte ville være, hvis jeg kunne reparere Windows her - kan man det uden at disken er den primære harddisk?
En anden løsning kunne være netop at gøre den syge harddisk til den primære harddisk, og reparere Windows ad den vej - men kan man det, når harddisken er koblet op via et USB-link-kabel? Og hvis man kan, kan det så ikke volde problemer, at Windows bliver repareret på en anden computer med andet hardware - jeg tænker på drivere til bundkort, osv.?
En tredje løsning kunne være at koble det ny dvd-drev op til den syge computer via det USB-link-kabel, som jeg har købt - kan det lade sig gøre? Kræver selvfølgelig sikkert, at USB-porten på den syge computer er aktiv, når computeren booter, og det aner jeg ikke om den er ... har ikke afprøvet dette endnu, da dvd-drevet ikke er pakket ud, hvis det nu er ubrugeligt og skal returneres.
Nå, lang smøre - håber der findes en løsning ... :-)
Jo, præcis, det ville være en løsning - har tænkt på det, men så kan jeg bare ikke få fikset computeren i dag, da jeg ikke kan gå fra min "pind" før i aften ... håbede lidt på at fikse den syge computer i løbet af dagen med de muligheder jeg har nævnt ovenfor ... hvis det altså kan lade sig gøre! :-)
Grunden til, at jeg gerne vil ha' computeren fikset så hurtigt som muligt, er at det er en receptionscomputer i et fitnesscenter - og senere i dag vælter det ind med folk der skal checkes ind ...
Synes godt om
Slettet bruger
13. marts 2008 - 10:17#6
Start med at sætte den som slave på en anden computer og kør en gang "chkdsk /f /r" www.helgec.dk/chkdsk.html Der er rigtig gode chancer for at det løser problemet
Har netop kørt chkdsk på drevet, og chkdsk rapporterede om en hel masse filpostsegmenter, der ikke var læselige; fra ca. 200.000 til 400.000 ...
Synes godt om
Slettet bruger
13. marts 2008 - 10:35#8
Så tror jeg du må se i øjnene at disken er defekt, evt data kan dog muligvis reddes. Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk, men det er for bøvlet at sidde og rådgive via eksperten, mit telefonnummer står på min hjemmeside
Tak for tilbuddet mht. at ringe! Jeg er dog lige i gang med at køre chkdsk igen, da det viser sig, at der er en løs forbindelse i strømkablet til den harddisk-boks, som jeg bruger ... :-S
Før kom fejlmeldingen i trin 2 af 5 (hvor strømmen sikkert er forsvundet) - nu er jeg kommet helt frem til trin 4 af 5 uden fejlmeldinger ... tager ca. 1 minut pr. procent på det her trin, så jeg vender tilbage, når chkdsk er færdig.
Synes godt om
Slettet bruger
13. marts 2008 - 11:47#10
Ja strømmen skal være i orden og det kan godt være en rigtig langvarig affære at køre alle 5 trin
Jeg har ad MEGET kringlet vej fået sat strøm til det ny dvd-drev via strøm fra harddisk-boksen ... men det virker ...
Jeg har prøvet at køre en repair (ikke i konsollen), men der kan jeg ikke vælge den gamle XP-installation - jeg kan kun vælge en ny som jeg har oprettet. Hvis jeg kører repair via konsollen, kan jeg se begge XP-installationer, men jeg aner ikke, hvad jeg skal taste her? "FIXBOOT"?
Synes godt om
Slettet bruger
13. marts 2008 - 13:25#14
"men der kan jeg ikke vælge den gamle XP-installation" Det er fordi installationen er så ødlagt at den ikke opfattes som en installation "jeg kan kun vælge en ny som jeg har oprettet." Mener du dermed at du har lavet en ny installation?
Så ville jeg includere den gamle installation i "boot.ini" og herefter gå langsomt frem indtil skidtet booter, jeg har desværre ikke tid til at hjælpe før efter kl. ca. 15:00
Jeg kan nu vælge at boote både på den gamle og nye installation, men kan stadig ikke starte Windows fra den gamle installation, ej heller se installationen, når jeg kører "Repair".
Til gengæld kan jeg se installationen, når jeg kører "Genoprettelseskonsollen", og er nu ved at køre en chkdsk der, for at se, om det gør en forskel. Har også prøvet med "FIXBOOT", men det ændrede ikke på noget.
Synes godt om
Slettet bruger
13. marts 2008 - 15:13#21
Jeg tror ikke det gør nogen forskel at du kører "chkdsk" igen, hvis du skal ha en chance tror jeg at du bliver nødt til at downloade en live-cd og derigennem forsøge at reparere, jeg skal lige ha kaffen
Du har sikkert ret, men den er dog lige blevet færdig, og har skrevet "one or more errors found and fixed" ... den gamle installation vil dog stadig ikke starte ... :-)
Nå, der var lige lidt ekstraarbejde i går, men jeg er klar igen - hvordan gør jeg med en live-cd?
Synes godt om
Slettet bruger
14. marts 2008 - 07:45#25
Udover en masse extra arbejde gives ingen garanti, men fremgangs måden er at downloade og brænde KNOPPIX 5.1 http://ftp.uni-kl.de/pub/linux/knoppix/ husk at vælge UK version, (skal brændes som bootimage) boot op på cdèn, nu kan du se og arbejde med begge dine XP-installationer
Jeg orker ikke at skrive en hel roman om fremgangsmåden, men igen du er velkommen til at ringe, men prøv nu at boote op på cdèn måske kan du så få øje på den "røde tråd"
Jeg har nu prøvet alle forslag uden held, så løsningen bliver nu at re-formatere og installere XP påny.
Det jeg bare gruer lidt for, er at skulle geninstallere drivere, licenser, osv. ...
Jeg har kopieret alle filer til en anden computer, så dvs. at jeg har den gamle Windows-mappe osv. - kan jeg kopiere noget herfra for at gøre arbejdet lettere for mig selv? Jeg tænker på, at når jeg har installeret XP på den re-formatterede harddisk, kan jeg så f.eks. kopiere driver over?
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.