02. juni 2007 - 21:55Der er
16 kommentarer og 1 løsning
XP vil opdele min nye Harddisk i to partioner
Jeg har netop købt en ny harddisk fra Estern Digital på 400GB. Installeringen gik fremragende. Biosen fandt den med det samme. Men da jeg så skulle installerer XP opstod problemet. Inden den påbegynder installeringen skal man vælge hvilken disk den skal lægges ind på. Her har XP opdelt harddisken i to partioner. Begge med en kapacitet på omkring 300GB. Det kan jo ikke passe, idet harddisken kun er på 400. Jeg ønsker heller ikke harddisken opdelt. Jeg ønsker blot en harddisk med en samlet kapacitet på 400GB. Jeg skal nok lige nævne det er en S-ata 150, hvis I kan bruge denne oplysning til noget. Har i en løsning på dette problem?
Det er dumt at installere Windows på en disk der er på 400 GB.
I stedet vil jeg anbefale, at du laver deler disken op i mindst 3 partitioner:
C: Windows (ca 20 GB) D: Installerede programmer (ca 20 GB) E: Dine data, dokumenter, installations/setup filer osv (resten af diskpladsen)
En lidt bedre udgave ville være:
C: Windows (ca 20 GB) D: Pagefile (ca 3-10 GB) E: Installerede programmer (ca 20 GB) F: Dine data, dokumenter, installations/setup filer osv (resten af diskpladen)
Pagefile: Hvis du bruger (al) din hukommelse, bruger den en pagefil som backup (mener jeg)..
Denne pagefil findes som standard i roden af Windows-drevet.. Filen er skjult og hedder "pagefile.sys".
Opdelinger: Man deler disken op, for bl.a. at undgå tab af data, ved f.eks. formatering af Windows-disken.. Visse vira går bl.a. typisk efter Windows-disken/partitionen.. En anden god grund, er optimering via begrænset fragmentering..
Fragmentering opstår, når du f.eks. opretter/kopierer/redigerer (med andre ord: skriver) filer på en disk..
Hvis du f.eks. skal læse en almindelig sætning, vil det være bedste hvis ordene kom i den rette rækkefølge.. Ved fragmenteringen, kommer ordene ikke i den rette rækkefølge, og læseren (f.eks harddisken) skal derfor hoppe frem og tilbage mellem en masse områder/sektorer..
Det er derfor man foretager en "defragmentering", som betyder at den flytter data-områderne/ordene sammen.. så vidt muligt..
Hvis man hele tiden skriver til Windows-drevet, vil der være så meget overflødige data på drevet, at Windows på et eller andet tidspunkt bliver langsommere..
Simpel forklaring: Jo mere fragmenteret data, jo langsommere er Windows
Derfor: Hold dataene separaret..
Windows på egen partition Pagefile på egen partition, eller sin helt egen harddisk (dvs, fysisk harddisk og ikke bare en partition) Installerede programmer på egen partition Dine (vigtige) data på egen partition
Husk også en eller anden form for backup til dine vigtige data.. Når jeg skriver "backup" mener jeg til en ekstern harddisk eller CD/DVD skiver.
OK. Det var en god forklaring, som jeg helt sikkert vil tage til efterretning. Men hvordan opdeler man harddisken i mere end to partioner. Det kan jeg da ikke gøre under selve XP-installationen?
OK. Mange tak for den grundige forklaring. Ved du hvorfor at den fra start har lavet to partioner og jeg kan ikke slette nogen af dem? De er begge på omkring 300GB. Det kan bare ikke passe idet harddisken er på 400GB.
Du får mange tak for din hjælp. Jeg er helt sikkert blevet klogere. Nu vil jeg prøve nogle af de ting du har foreslået. Du må meget gerne lægge et svar, så jeg kan give dig dine point.
Nu har jeg fundet ud af hvad jeg gjorde galt. Jeg skulle inde i BIOS sætte den op til kun at køre med S-ATA. Men nu kan den pludselig ikke finde mit Brænder-drev længere. Jeg har sat min S-ata disk i ATA1 og mit brænderdrev (som er et IDE-drev) i IDE2. Drevet er sat til Cable select, , men har også prøvet med både slave og master. Desværre uden resultat. Den kan fint finde harddisken. Hvad kan jeg gøre?
Nu virker det. Jeg skulle lige ind og pille lidt mere i BIOSEN. Nu finder den både min harddisk og cd-rom drev. Den starter heller ikke med at dele min HD op i to partioner. Så alt er som det skal være. Jeg tildeler hermed mine point til thesurfer. Jeg syntes du kom med en grundig forklaring som jeg kunne bruge til noget.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.