Kære Computereksperter - vi har brug for jeres viden og evner!
På programserien Operation X, der sendes på TV 2, arbejder vi lige nu på en udsendelse om fup på nettet. Vi vil ud og konfrontere de personer/organisationer, der slår plat på Internettets muligheder samt udnytter folk. Dette kunne fx være snyd med køb og salg af varer, hvor man lokkes til at forudbetale, eller dating-snyd, der ligeledes lokker penge ud af håbefulde folk.
For at gøre det skal vi have opsporet og fundet nogle af svindlerne. Disse er dog ofte dygtige folk, der gemmer sig bag anonyme hjemmesider og mails. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at opspore dem.
I den forbindelse har vi tænkt os at afholde et "LAN Party", hvor folk i stedet for kun at "game", forsøger at spille net-detektiver, som kan hjælpe os i kampen mod svindlerne.
Selve eventet skal også filmes og være en del af udsendelsen. I kan dog både være anonyme eller medvirke direkte i programmet - det er op til jer - så der er også lidt "TV-berømmelse" i det, hvis det skulle friste. :-)
Så er I friske på at hjælpe Morten Spiegelhauer samt resten af holdet, så meld jer til "Operationen" og vær med til stoppe noget af alt den net-svindel.
Har dette interesse, så smid venligst en mail på: jfpo@easyfilm.dk - eller svar evt. på denne tråd.
Tid og sted fastlægges efterhånden, som vi får tilbagemeldinger fra folk. Hvis I er en hel gruppe af eksperter, har det også interesse.
Jeg skylder at nævne, at vi allerede har mange cases - udfordringen ligger i at spore dem. (Vi er dog altid åbne over for forslag og tips til nye historier)
Vi har ikke umiddelbart nogen aldersgrænse (hvis du er under 18, skal dine forældre dog lige give tilladelse).
Man behøver ikke selv være blevet snydt, men man skal selvfølgelig have stor indsigt og viden om fx netværk, IP adresser osv.
Jeg vil også lige nævne at "Operationen" eller arbejdet med at spore selvfølgelig helst skal i gang lang tid før selve eventet med LAN Party, da processen ofte kan tage noget længere tid. Selve eventet er mere en form for slutspurt og et spændingselement som også skal filmes.
Så hvis der er nogen, der har holdt sig tilbage, fordi det lød som for kort tid, så meld jer endelig på banen. Arbejdet med at spore starter som bekendt længe før, og eventet er afslutningen på det.
Vi er for resten også interesseret i at høre fra folk som evt. har lyst til at hjælpe os "over Nettet", hvis man ikke har mulighed for at dukke op fysisk.
Nu har jeg ekspertisen og vil dog aldrig finde på at hjælpe jer, hvis folk er da så dumme til at hoppe på det pis så må de da selv om. Dernæst er det her ulovligt, dernæst virker det ikke troværdigt, dernæst hvorfor bruger du ikke en tv2.dk email adresse osv osv. Mange ting der er galt her, hvorfor skulle vi ikke tro du var en fupmager.
easyfilm er da meget brugt af tv2 efter hvad jeg ved, så det virker troværdigt på mig, og efter min viden er det ikke ulovligt at spore folk, det bliver først ulovligt når du går ind og kigger direkte på deres systemer, men alt hvad du kan opsnappe af information på det offentlige internet er vel på sin vis det samme som du kan opsnappe på en offentlig gade og så er det vel frit tilgængeligt og fuldt lovligt
Tjaa Det kommer jo meget an på hvad i har af materiale om vedkomne. Men som sagt er det jo ulovligt lige så snart man kommer tæt på folk der skal opspores. Det er vel heller ikke ligefrem fordi det er umuligt men blot det at man meget hurtigt i en eftersøgning støder på det evigt moralske dilemma: "Hvor meget ønsker jeg at finde vedkomne".
Hvis det var et eller andet personligt og mit ønske var stærkt nok ville det nok være nemmere at besvare hvis det er for enhver pris. Men der skal nok lidt mere end "15 minutes of fame" til at få folk til at trække kraftigt i diverse tråde samt at hente de informationer der i bedste fald ligger i en MEGET mørk gråzone. Ideen er skam ganske fin men i er vel heller ikke ligeglade med hvordan vi så kommer frem til de informationer. Vel ?
Jeg går ikke ud fra at det er noget så plat og simpelt som et lookup på en domain registrant vi taler om her. Lige så snart i beder om viden om netværk og IP addresser og samtidigt ønsker at vi finder en person der gemmer sig så lugter det langt væk af at vi skal ind og kigge lidt bag nogle netværk vi da vist nok ikke lige har lovmæssig hjemmel til.
Og no offence. Men jeg har hverken brug for 15 minutes of fame eller tiltale for.. ja stort set al slags IT relaterede snusen rundt bliver vel næsten i vore dage betragtet som terrorisme.. suk.. så.... Men fortæl lidt mere om hvad i har af information så kan det være der er flere der vil kigge lidt på det.
Synes godt om
Slettet bruger
22. marts 2007 - 13:55#11
Tja rigtig god ide, dog er ideen om et lan-party agtig event måske at sigte efter forkert målgruppe, så får i netop måske blot besøg af unge script kiddies, som vi så med "afsløringen" af indbrud i webbanker..
Desuden vil et sådan detektiv arbejde netop kræve detektiv arbejde, og dermed tage betydelig mere tid, end man så ville have stillet til rådighed, samt at man nødvendigvis må bevæge sig på en gråzone i lovgivningen... men ellers et spændende forslag.
Men ja, bartz m.fl. - henvendelsen fra tv2 er nu god nok..
Ja. Ideen er som udgangspunkt slet ikke værst. De indslag med netbanker der var for et par ugers tid siden var godt nok pinligt. VIRKELIG pinligt. "alt brugeren behøver er at køre en fil i en mail". Det har aldrig haft en flyvende papfis med hacking at gøre.
En bruger der er stupid nok til (især i vore dage) at køre regning.exe (150KB)tilsendt fra en mystisk mail (eller endog fra en kendt mail addresse) har ganske enkelt fortjent at få sin konto lænset. At præsentere det som noget nyt.. tjaa.. måske diverse tv stationer burde ansætte bare et par enkelte IT kyndige til at vejlede lidt i nyhedsværdien i den slags.
Nå.. men tilbage til emnet. Ja de skal nok passe på ikke at få scriptkiddies ind og jeg håber at TV2 har en ret god ide om hvad det er de beder folk om inden. Ellers ser det altså ud til at de opfordre til ulovligheder.
Nu har jeg IKKE ekspertisen og vil dog aldrig finde på at hjælpe jer, hvis folk er da så dumme til at hoppe på det pis så må de da selv om. Dernæst er det her ulovligt, dernæst virker det ikke troværdigt, dernæst hvorfor bruger du ikke en tv2.dk email adresse osv osv. Mange ting der er galt her, hvorfor skulle vi ikke tro du var en fupmager.
Dernæst så vil jeg tilføje ligemeget hvor meget helte i vil lege så er det her stadig ulovligt, kan sammenlignes med episoden med urmageren.. Det her er hermed anmeldt til politiet.
Det er allerede blevet sagt at easyfilm laver operation x for tv2 så det vil jeg mene er nemt at checke om det er et reelt tilbud til folk. Men måske ikke helt gennemtænkt. Men jeg vil da gerne vide præcist hvad de har tænkt sig at vi skal finde ud af og hvad de skal bruge netværks specialister til.. for det er vel næppe deres eget netværk vi skal rode i.
Synes godt om
Slettet bruger
22. marts 2007 - 16:56#15
@bartz: Få dig dog et liv. Hvis du mener, at du ud fra denne tråd kender nok til præmisserne for det program der skal optages til at kunne erklære det ulovligt, så host lige op med de paragraffer du lægger til baggrund for den vildfarelse.
Det må politiet afgøre nu.. De er blevet informeret om det. Hvorvidt der bliver brugt noget udlovligt eller om den her OPSPORING af folk over nettet lan er ulovlig det må de tage stilling til.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.