Jeg synes dog ikke at den valgte skrifttype passer ind i designet. Jeg tror at en Sans Serif skrifttype (f.eks. Arial eller Verdana) ville passe bedre ind i den stemning siden har.
Jeg kan godt lide at skrifttypen ikke er hvid, da grå er lettere at læse (kontrasten er ikke for høj).
Knapperne i venstre side (de grå) er fine nok, men jeg synes at teksten står lidt for utydeligt på dem.
Jeg synes at du skulle prøve at få lidt antialiasing på TVet (dvs. bløde kanter i stedet for "hakkede" pixels).
Det er fint at du lægger spil ud, men jeg vil nok ikke fortælle at potentielle kunder, at "DDN productions' dovne udvikler, mig, ikke fået taget sig sammen til at lave et eneste spil færdigt", i hvert fald ikke hvis siden skal bruges som en firmahjemmeside.
Jeg synes du skal skære ned på dine "bokse". Du har 5-6 bokse på siden, som man skal finde rundt i. Nogle hænger sammen, andre er bare smidt rundt på siden. Foreksempel din footer, den passer ikke ind (synes jeg ikke.
Jeg bryder mig ikke om dine farver, de er alt for mørke, det hele er så mørkt, hvilket er årsag til, at man ikke kan skelne de forskellige elementer fra hinanden. Siden handler om en producering af film - jeg forstår ikke helt hvorfor det skal være så mørkt - for mig bevirker de mørke farver, i en trist sammenhæng. Jeg ville som minimum ændre baggrundsfarven. Har i prøvet med en lysere baggrund? Det vil give liv på siden..
Jeg plejer at irriterer mig over alt for meget animation på sider. Jeg kan rigtig godt lide de tre billeder i venstre side, som skifter "indhold" ved mouseover. Rigtig fedt lavet, især når sitet omhandler film.
Når man nu har et navn som dropdeadnow, hvorfor så ikke bruge det i logo/banner? DDN er lidt tørt, og kan minde om et eller andet kommunalt.
Jeg giver old-faithful ret i at din font nok bør ændres til noget verdana f.eks.
Jeg giver jowii ret i at din footer falder ud af dit design.
Din menu er lidt utydelig og kedelig. Der sker intet når man kører musen hen over knapperne, hvilket jeg ville forvente hos et produktionsselskab.
Overordnet set når jeg kigger på siden, synes jeg der er for mange huller i designet. Alt for meget tom plads mellem din menu og footer.
Når alt den kritik er sagt, synes jeg du har potientiale til at sætte noget fornuftigt sammen, men jeg bliver altså ikke fanget af siden, men det gør jeg måske af det fremtidigt redesign... :-)
PS. kan godt lide dit fjernsyn, omend det har nogle skarpe kanter.
Old-faithful Nu har jeg simpelt hen fået nok af folk der kommenterer mit valg af skrifttype så den er hermed ændret til arial :) Tv'et bliver fornyet i ny og næ, og antialias kommer på næste gang ifølge min to do liste med et netop tilføjet punkt. Måske endda senere i dag. Knapperne vil blive ændret til en slags faneblade og kommer til at se helt anderledes ud. Det er i hvert fald planen men jeg ved ikke helt om der er logik i det endnu.. Det med spil er hermed ændret. (Heh...) Tak for dine råd.
Lava Ja, det er lidt uheldigt, men jeg skal ændre en del kode for at få det til at se rigtigt ud så derfor har jeg ikke lige fået gjort det endnu. Ellers tak fordi du gør mig opmærksom på det. Det er jo ikke fordi siden ikke bliver vist nogenlunde rigtigt men du har ret i at det er noget jeg nok burde prioritere lidt højere end jeg har gjort indtil nu for der er trods alt mange der bruger Firefox.
Jowii Dejligt med noget hårdt kritik. Når jeg har set folk over skulderen mens de har navigeret rundt på min side har jeg godt bemærket er der er noget grueligt galt med brugervenligheden. Det skyldes jo nok at der er for mange ting der klumper sammen og gør at de mister overblikket. Jeg har tænkt over hvad jeg skal gøre ved det og er indtil nu nået frem til at jeg skal tage opmærksomheden væk fra boksene, ved at gøre dem slørede og mindre kontrastfulde (altså indholdet (f.x. de 3 billeder under menuen)). Jeg kunne også overveje at lave det hele i en boks, men jeg tror ikke at det ville hjælpe. Det at der er luft imellem skaber ro (en smule) og gør at man kan adskille tingene fra hinanden. Det er i hvert fald hvad jeg mener. Når du skriver bokse mener du så også rammerne? F.x. rammen rundt om menuen og rammen rundt om nyheden på forsiden. Dem kunne jeg godt fjerne med god vilje, men de ville sikkert blive erstattet af noget andet. Har du andre forslag til hvad jeg kunne gøre for at lette på brugervenligheden? Og når du skriver færre bokse mener du så fjerne dem eller slå dem sammen? Footeren ville jeg nødigt undvære. Den er der i øvrigt ikke mange der ser efter hvad jeg har lagt mærke til. Men jeg skriver nu alligevel på min todo liste at skriften skal gøres mørkere end det andet på siden. Admin login vil også blive flyttet til en side for sig selv og blive linket til i stedet for at jeg har formularen på alle sider.
Siden skal være mørk. Det er jeg blevet enig med min medejer om da man ikke på anden måde kan skildre vores firmas ønskede image. Målgruppen er alternative folk typisk med et lidt sort syn på tilværelsen. Hvis man ikke er til det vil man heller ikke forstå vores humor. Det er ikke en stor målgruppe men det er ikke vores skyld :) Forsøgt skrevet uden at lyde som en idiot. Du skal have mange tak, og trods det måske ikke er skrevet så åbenlyst så gav du mig virkelig noget at tænke over. Ting som jeg måske ændrer selvom jeg ikke direkte har skrevet at jeg vil gøre det. Også tak for din ros. Det varmer.
Marx Hmm.. den kan du have ret i. Grunden til at der står DDN er fordi firmanavnet er DDN Productions og det er simpelt hen vores logo. Nogle kunder (typisk dem med pengene) vil ikke bryde sig om at vi kalder os Drop Dead Now Productions så derfor bare DDN. Det står på vores t-shirts og vi har tilmed snakket om at lave en separat hjemmeside til denne slags kunder. Efter rulleteksterne på vores film gør vi en joke ud af at vise et tørst skilt med DDN Productions hvor der så kommer en grå kedelig jakkesætsmand op og siger drop dead now (jeg ved det, vores humor er ... anderledes). Men det forklarer jo ikke hvorfor der ikke står dropdeadnow når nu siden hedder det. Så tja, jeg kunne godt overveje at tilføje navnet på hjemmesiden under vores logo hvis der er plads til det, men jeg tror bare at det vil gøre siden mere uoverskuelig hvis jeg putter endnu flere detaljer på. Læs eventuelt det jeg skrev til Jowii... Uanset hvad jeg ender op med at gøre kommer det i hvert fald på min todo liste til næste layout. Logoet vil ikke blive ændret, men jeg tror jeg skal have gjort plads til den grå mand (vores maskot om man vil) og hans talebobl. Det takker jeg dig for at vi sammen kom på -med mindre du er uenig? Menuen vil som nævnt blive redesignet, også med mouse over og down (Den er lavet lidt hurtigt og så endnu værre ud før). Luften er svært at gøre noget ved og varierer på undersider. Ville det hjælpe hvis jeg fjernede noget af indholdet på forsiden, og kom det et andet sted hen? Jeg håber også at det nye design vil virke mere fængende på dig :) Mange tak.
Mit indlæg var ikke hårdt ment - det positive havde old-faithful jo længe sagt :-) Problemet i forums, som for eksempel her på eksperten er, at mange folk vil misforstå ens indlæg, hvis man ikke fremlægger ens mening klokkeklart. En sætning som: "Siden er udemærket" kan på ingen måde hjælpe brugeren videre, og det tidsspildte indlæg, vil ikke gavne nogen af ekspertens mange brugere. Derfor er det lettest at præsenterer det, nøjagtigt som man selv opfatter det, første gang man ankommer på en side..
---- Ja - når jeg nævner at du skal skærer lidt ned på antallet af bokse, mener jeg inklusiv rammerne. Begge muligheder er åbne, slette nogen eller klistre dem sammen. Jeg synes den mest oplagte mulighed er, at flette boksene sammen. Eksempelvis lave en boks med nyheder, eller lave en boks, hvor du indsætter dine logind-felter, for derefter at slette din footer. Når du skriver at mange folk ikke ser din footer, er det måske fordi der ikke står særlig meget på/i den. Det der står kan sagtens trækkes sammen til en enkelt lille linje, der kan stå uden en boks, i bunden af siden. Jeg kan forestille mig at mange brugere undgår at bruge scrollen i højre side, og at det er derfor, at så mange må undvære synet af din footer. Derfor (synes jeg) at du burde lave dit site en smule bredere, og eventuelt nøjedes med en venstre kolonne, hvor resterende indhold og vigtigere sager kan placeres. Går det helt galt må du tage en højre kolonne i brug, hvilket jeg vil fraråde dig, da siden sandsynligvis igen vil blive uoverskuelig. Du behøver at have dine to filmlinks med i højre side - der ville jeg nøjes med et link i din menu. Så udfra ovenstående tekst kan du udlede min mening - kasserne skal sættes sammen/tættere på hinanden, så elementerne danner et sammenhæng. Forstået på en måde, så der ikke er så mange "ensomme bokse" der for mig virker en smule tilfældigt placeret. :-)
Hvad angår farver kan jeg ikke sige så meget ;-)
Mvh. Jowii Spørg endelig hvis der er noget du vil have yderligere forklaring på..
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.