11. december 2006 - 17:06Der er
20 kommentarer og 1 løsning
Bil og benzin-økonomi
Jeg har fået mig en Opel Corsa fra 2004. På registrerings-attesten står der, samt alle andre steder på nettet, at den kører 17,2 km/liter. Det stemmer så bare ikke helt med min virkelighed. Til trods for at jeg ikke bruger den til de korte ture, men istedet oftest kører lange ture i den, så kører den ikke mere end 14,2 km/liter. Det er jo alligevel en del jeg mister, så jeg ville høre om nogle havde forslag til hvad der kan være galt?
Den er helt ny og er endda også lige synet. Den har alt muligt el-gejl og varme i sæderne osv. og kører i øjeblikket på helårs-dæk.
Blæser, varme i vinduer, sæder osv bruger alt sammen benzin. Min bil f.eks. har optimalt benzinforbrug ved ca. 70 km/t - Måske er de 17,2 km/L målt på samme måde?
En ting er helt sikkert, når bilfabrikanterne opgiver km/l er det ud fra ekstrem økonomikørsel, vejr/vejforhold, vægt i bilen, energiforbrugende ting aktiveret, osv. Jeg har endnu ikke erfaret, at nogen kan køre det fabrikken lover pr. l.
Det er en stor forskel synes jeg. Det er trods alt en fejlangivelse på over 17% og det er da ærgerligt, hvis det var en af grundene til at vælge netop den bil. Kører du med blide accelerationer og det korrekte dæktryk? Hvis bilen har klimaanlæg eller aircondition, så sluk det. Jeg kører ca. 9 km/l med tung højrefod og det passer trods alt meget godt til opgivelserne, der er på ca. 10 km/l. Det er lidt over halvdelen af den afvigelse du har med din Corsa og det er med klimaanlæg tændt konstant + en del andre elektriske ting.
Jeg synes din bil burde kunne køre længere på literen. Er det en 1.4?
Det er en 1.2´er. Der er i øjeblikket sædevarme slået til det meste af tiden. Men den har ikke klimaanlæg. Jeg synes også 17 % er en del. Dæktrykket er i orden og synes selv jeg kører med rimeligt hurtige gearskift, for at nå så hurtigt som muligt op i højere gear og dermed færre omdrejninger.
Kører du på vinterdæk, har de også en del af skylden. Hurtige accelerationer og bykørsel er også syndere. Og dine elsæder bestemt også. De belaster kun batteriet, ja - men når der tappes strøm fra batteriet, slår laderelæet jo til for at lade det - og strømmen kommer jo ikke ud af en vindmølle ;-) Kører du, som mig, altid rundt med en masse ragelse - ja det er hurtigt en del kilo ekstra bilen skal rende rundt med, og det koster også... Over årene slides motoren, og er den kørt meget voldsomt i fra starten, kan den være slidt hurtigere end normalt. En slidt motor vil bruge mere brændstof.
Men endeligt kan en dårligt "sporet" undervogn sagtens spille ind også. Og det samme en dårligt justeret motor.
Helt generelt bør du få et værksted til at kigge på det. De vil formentlig hurtigt kunne se om noget er galt - evt. kombineret med et alm. serviceeftersyn.
Og når bilen så er i orden, skal du bare køre som "manden med den bløde hat" - så har du bedst mulighed for at nå op i nærheden af fabrikantens beskrivelse. Men regn ikke med at nå over... Tallene er netop salgstal, og er desværre oftest fremkommet under "kunstige" forhold (tag al inventaret ud af bilen - sæder, inddækning, alt...), indstil undervognen til det perfekte - og det samme med motoren (hvilket faktisk godt kan give større forurening og dermed IKKE være den optimale indstilling), de rette dæk - og så på en prøvestand hvor der ikke er vind lade bilen køre uden fører og SÅ begynder vi at nærme os...
De opgivne værdier fra fabrikken kan de færreste, som rigtigt nævnt, opnå. Normalt er det også angivet ved hvilken hastighed man opnår det opgivne forbrug. Fabrikkens værdier er baseret på ved konstant hastighed på tør vej (kender en som har været testkører på VW i tyskland). Nogle gange er der også opgivet en værdi for blandet kørsel som skulle svare nogenlunde til bykørsel. Måske har du en værdi for din bil på det ??
Når så du også har sædevarmer, radio, blæser osv tændt, ja så kan man ikke få de samme tal. Det er der ikke noget underligt i.
Den eneste måde at bestemme bilens forbrug så nøjagtig som man kan er ved at køre en lang strækning (helst motorvej uden alt for megen trafik) og kør så med konstant hastighed. Fyld bilen helt op med benzin indtil det nærmest løber over, nulstil triptælleren, kør 50 km eller mere, fyld op igen og udregn. Så tror jeg du får et "bedre" tal
Nå ja, glemte lige at nævne at hvis du laver testkørslen, så sluk al overflødigt udstyr og sørg for at motoren er varm (den bruger meget mere benzin de første 6-8 km på at blive varm).
Jeg har da selv gjort og fandt at min bil næsten levede op til fabrikstallene (min: 14,2 km/L og fabrik: 15,3 km/L). Men igen, det er mest for at se om bilen rent faktisk kan indfri de fabriksmæssige forventninger, og det kan de næsten. At bilen så har en lavere km/L skyldes jo at man har radio, blæser, aircon mv tændt og at man ikke kører med konstant hastighed hele tiden.
På den anden side, skal vi jo egentlig også være glade for at fabrikkerne jo opgiver større km/L end den faktiske/praktiske km/L, da det jo heldigvis er fabrikstallene vi bliver beskattet efter i form af grøn ejerafgift :-)
>>Hvorfor skulle den dog være det ??<< Hvor mange bilister mon der kører optimalt økonomisk. Du har jo selv konstateret at du "mangler" 1,1km/l i.f.t. fabriksopl.
Det sidste, med de grønne afgifter, kan jeg kun være enig med dig i.
Meningen med mit indlæg var at vise at fabrikstallene ikke nødvendigvis er en umulighed. Grunden til jeg manglede lidt i at opnå fabrikstallene kan jo være mange, f.eks. vindforhold den pågældende dag, tanken er fuld (ville hjælpe lidt hvis den var kanp så fuld pga. mindre vægt), jeg skulle ud på motorvejen først før jeg kunne opnå konstant hastighed, var dækkene de mest optimale, viste triptælleren korrekt osv.
Min påstand er at man godt kan opnå fabrikstallene hvis man vel at mærke anstrenger sig. Men det er ikke noget man kan opnå i det daglige da der er lyskryds, andre bilister/trafikanter osv at tage hensyn til. Men jeg ser ikke noget problem som sådan at fabrikkerne angiver de tal de gør.
Det er bestemt ikke alle bilers fabriksopgivne benzinforbrug det er muligt at opnå. Det har været testet i Månedsmagasinet Motor, hvor det svingede meget fra producent til producent og de prøvede netop at køre så økonomisk som muligt. Jeg ved at der har været enkelte bilmodeller, hvor det opgivne benzinforbrug har været umuligt at opnå - jeg mener det var Peugeot.
Ikke desto mindre har vi jo i DK nogle person som har flere rekorder i økonomikørsel. De kan få forskellige biler til at køre væsentlig længere end fabrikstallene. Meget muligt at der her er dømt ekstrem blød-hat-kørsel, men det ændrer ikke ved at det kunne lade sig gøre.
Og jeg ser selv tit at FDM tester biler hvor de ikke kan opnå samme tal som fabrikkerne, men det er (set med mine øjne) ikke det samme som at det er umuligt.
Nu er der ikke nogen af os der har skrevet det er umuligt.
Kun urealistisk, hvilket det også er, med mindre du kører for specifikt at opnå resultaterne - og DET er altså stadig urealistisk, for det er jo ikke det man køber en bil for.
Vi skriver kun det er svært opnåeligt, hvilket er det samme som det du selv skriver.
Altså - en masse skriven frem og tilbage for noget, som vi faktisk er enige om....
P.s. det er Rabatten d. 12/4. Jeg kunne åbenbart ikke lægge et direkte link...
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.