Jeg har en Cybercity ADSL forbindelse kørende på en Zyxel Prestige 2000-series router. Til den har jeg tilsluttet en stationær computer og en bærbar computer. Jeg har indtil for nyligt haft internet på dem begge to gennem en Asus 5 ports 10M/100M switch. Da min bærbar var blevet relativt rodet, bestemte jeg mig for at formatere den, og lige siden har jeg ikke kunnet få internet på den.
Hvis nogen har været udsat for det samme, eller bare har en løsning så vær venlig at hjælpe mig! :)
jeg har ikke hentet en ny driver til netkortet, og der er ingen anmærkninger ud for kortet i enhedshåndtering. Jeg havde internet på den, så sent som i går.
Altså det er en bærbar leveret med en driver CD til alle komponenter. Jeg formaterede ved at køre recovery cderne, og som en del af processen skulle jeg smide driver cden i, og driverne virker til alle andre komponenter. Det ser heller ikke ud som om, der er noget galt med driveren til netkortet.
Når du skriver af du har været på nettet med den, er det så trådløst eller kablet ?
Hvis du kan gå på nettet kablet, så skulle din maskine være i orden, og det er den trådløse del der er uorden i.
Prøv at tage strømmen fra routeren i 10 - 15 sekunder.
Du kunne også prøve at resette routeren. Der skal være strøm på den, og du trykker så på den lille resetknap bag på routeren i 10 sekunder. Når dette er gjort, skal du ind i routerens opsætning via kabel, og sætte den trådløse del op igen. Du kan undlade sikkerhed/kryptering indtil du har hul igennem trådløst. Du skal i routeren under trådløs angive en SSID, som er det trådløse nets navn. Du skal også vælge en kanal, og der skal du ikke vælge kanal 11.
Når routeren er sat op, kan du koble kablet fra, og sætte maskinen op. Hvis det indbyggede netkort er korrekt installeret, som du indikerer her 25/03-2006 01:13:35, så skulle du kunne dobbeltklikke på det lille netværksikon nederst til højre i processlinien, og trykke på vis tilgængelige trådløse net. Du kobler dig selvfølgelig på det net som har dit SSID.
Jeg forstår ikke helt at bruge den kommando rigtigt. Det er vidst ikke nok, bare at skrive "netsh int ip reset". Den siger, at en eller flere nødvendige parametre ikke blev angivet.
Ved at skrive netsh int ip reset c:\resetlog.txt fik jeg en logfil på c drevet med en masse tekst, hvor den har deleted og resettet en masse, slutter med <completed>
Det der undre mig, er at den bærbare kan pinge andre, men andre kan ikke pinge den bærbare.
Når ping 127.0.0.1 virker, som det jo gør, så er netkortshardwaren i orden Det får mig dog til at mistænke enten kablet, eller din router. I et datakabel er der 2 receive og 2 transmit lines, altså 2 ledere til hver.
Prøv at anvende et andet kabel i samme LAN stik i routeren.
Prøv at anvende det nye, men også det nuværende kabel i de andre LAN stik i routeren.
Du kan, for at checke routeren, prøve med den stationære i samme LAN stik, som den bærbare anvender nu.
Hvis ikke noget af dette virker, så må jeg læse videre i min fejlfindingsguide.
Jeg prøvede at tage netkablet og bruge det i den stationære. Der viste det sig at den stationære ikke kunne få internet på. Der var løsningen troede jeg, men så prøvede jeg at skifte kablet ud til bærbaren, med det, som den stationære havde brugt, og til min overraskelse var der stadig intet internet. Jeg prøvede et helt nyt netkabel, men det virkede heller ikke.
Ddet er godt nok underlig. Jar har aldrig oplevet dette før, at den kan den ene vej, men ikke den anden.
Prøv om du ikke kan finde en nyere driver til netkortet i den bærbare. Derefter kan du slette netkortet i enhedshåndteringen. Genstarte maskinen, og giv den den nye driver.
Jeg er ved at løbe ud af ideer, og en geninstallation af XP burde ikke være nødvendig.
Hej dragonknight, sry jeg forlod dig mit i det hele. Desværre er jeg ikke kommet videre :(
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.