Hvilket stykke hardware er defekt?
Jeg har efterhånden haft det her problem i et stykke tid, men det er for nylig blevet meget værre.Hver gang jeg åbner et program - det er for det meste spil - som kræver noget af grafikken og computeren går det helt galt.
Som eksempel kan tages Guildwars.
Når jeg åbner det starter jeg med at få en fejlmeddelelse fra VPU-recover. Derefter, hvis jeg bare klikker den væk og fortsætter med at begynde at logge ind i spillet går det helt og aldeles galt. Min skærm slukker bare. Uden videre :/ Det sker i hvert fald tiest, andre gange kan der ske noget som at min skærm går over i flimmer eller på anden måde bliver umulig at bruge/se noget på.
Jeg har forsøgt med flere forskellige skærme og det gjorde ingen forskel, hvilket højst sandsynlig beviser at det ikke er skærmen det er galt med :D
Mit første gæt selv var grafikkortet, men jeg er langt fra sikker på noget. Hvilke hardware-dele kan slukke skærmen (ved ikke om grafikkortet kan det). For resten går strømmen ikke fra skærmen. Den slukker bare og lampen bliver rød.
I et stykke tid har jeg regelmæssigt fået VPU-recover meddelelsen mens jeg har spillet, men det er kun for nylig at det er blevet så slemt at jeg ikke kan åben spillet.
Jeg har ikke noget køling på mit grafikkort, men det har jeg aldrig haft og som sagt virkede det fint indtil for et par måneder siden.
Jeg bruger speedfan til at chekke temperaturen på min computer og jeg har fundet ud af at en der hedder "Temp2" stiger voldsomt med det samme jeg åbner et program som Guildwars og falder hurtigt efter at jeg har lukket det. Jeg går ud fra at det er kortet, men jeg ved det egentlig ikke :/
Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til at finde frem til, hvor problemet er da jeg helst ikke vil brænde penge af på et nyt kort, hvis det ikke hjælper mod problemet.
Et andet problem er at computerbilledet "fryser fast" hvis jeg sætter en cd i som måske er lidt risset eller på en anden måde svær for computeren at læse. (det er alle mine cd'er så jeg ved ikke om den går det samme med nye)
Alle mine drivers er fuldt opdateret
Det er lidt rodet det her, men jeg håber alligevel at en eller anden kan give mig lidt råd/hjælp.