29. januar 2006 - 13:04Der er
13 kommentarer og 2 løsninger
Valg af støjsvag og ikke varm harddisk
Jeg skal have ny ATA-harddisk (200-250 GB) i min støjsvage PC, som kører uden blæsere. Derfor skal den meget gerne være så _støjsvag_ som mulig - og så kold så muligt, så den heller ikke brænde sammen af varme, selvom der ingen luft flyver omkring den. :-) Derimod er hastigheden af lidt mindre vigtighed..
1. Jeg har altid godt kunne lide Seagate's Barracuda diske, men er de stadig at foretrække ud fra ovenstående krav? 2. Der er nu kommet en 7200.9-model, men er der nogen som helst fordel i at købe den fremfor 7200.8, når vi snakker med ATA-interface...?? - Jeg er i øvrigt også "villig" til at købe en 7200.7 eller en 160GB HD, hvis der er rapporter om, at disse er væsentligt mere støjsvage eller koldere..
Dette søreger en HDD ikke selv for, Der skal dus elv rode med køling af harddisken.
Cache er baggrundshukommelse; buffer. På en harddisk findes der en der en cache. Det er en slags hukommelse, hvor harddisken gemmer data, som har læst fra harddisken. På den måde har harddisken hurtig adgang til de senest anvendte data. Når PCén så igen skal bruge dataen, henter den det fra den hurtige hukommelse, i stedet for at læses direkte fra harddisken. Desto større cache desto større er diskens ydelse. Cache - størrelsen er i dag på mindst 2MB men de færreste tager en med 2MB men derimod en med 8 MB cache som min, og mit råd er klart 8MB når vi snakker alm. diske. Dog vil jeg pointere at der IKKE er den store forskel ydelsesmæssigt mellem 2 og 8 MB cache. I dag ser vi nu diske med 16MB cache.
Køling af harddisken Som nævnt tidligere består en harddisk af hurtigt roterende skiver, og høj fart giver som de fleste nok ved varme. En harddisk kan blive meget varm harddiske kan faktisk blive rigtig varme Desto højere RPM desto varmere bliver disken. Skal dog siges at varme ikke er et problem hvis man kun har en disk i sin maskine. Har man derimod flere og ens kabinet har et dårligt airflow (luftgennemstrømning) vil jeg råde folk til at overveje muligheden for at slippe af med varmen. Problemet er dog ganske nemt at klare. De fleste kabinetter har plads og mulighed for ekstra blæsere, nogen har også mulighed for sidde meget tæt på diskene, så de direkte bliver kølet ned.
Støj Harddiske kan være meget støjende, og de fleste i dag ønsker så lydløse maskiner som muligt! Der findes flere og flere harddisk producenter, som benytter den nye væske-teknologi ved lejerne, som er med til at de larmer mindre end normalt. Disse diske går under navnet ”Fluid”. Udover dette kan en harddisk skabe resonans i kabinettet, som er en irriterende støjfaktor. Man kan dog gøre en del stadig. Montering af harddiske på gummibånd i kabinettet (nogle kabinetter er født med disse) Man kan bruge diverse harddisk kølere som bl.a. zalman gør en del i som jeg dog ikke selv bryder mig om. Man har mulighed for at isolere kabinettet med forskellige måtter o.s.v. Dog er min erfaring at det er bedre at sørge for at finde en kabinet, som ikke lider af denne resonans støj, og hvor der er mulighed for gummibånd til harddisken!
Tak for den grundige information huset! - Ud fra de betragtninger, kan du så anbefale nogle bestemte mærker og modeller? Fx Barracudas eller Maxtor som munkepwer nævner?
Jeg regner med standard 7200RPM, og vil hænge HD'en i et elastikophæng.. Så må jeg overveje, om de første blæsere er nød til at finde vej til kabinettet.. :-|
Så skal du jo læse anmeldelser for de enkelte harddiske. Overførelsen kommer ikke over 100 alligevel, og så hjælper det ikke du har en SATA II med 300 i overførsel
S-ATA/SATA Betegner den grænseflade og den protokol som harddiskens indbyggede kontroller benytter til kommunikation med computeren. SATA er nyeste teknologi indenfor harddiskområdet. SATA diske bruger ikke de normale meget brede parallel kabler, men derimod væsentligt smallere seriel kabler. Som på SCSI kan SATA kan SATA harddiske fås med en højere RPM end ATA/IDE diske, og kan næsten nå SCSI. Nuværende SATA diske virker på samme måde som en PATA. Mellem selve disken og bundkortet har interfacet/kontrolleren bare fået en chip der konverterer signalet fra standard PATA til SATA. SATA interfacet kan overfører data hurtigere, men disken er jo oprindelig en PATA disk, så hastigheden når ikke derop. Ydermere bruger CPU mere kraft på at konvertere signalet, hvilket giver et ydelsesstab. der findes endnu ikke findes en disideret SATA. Det er kontrolleren der gør det at man tror det er en SATA. Rigtige SATA diske er ikke på gaden endnu men vil du så tæt på som muligt skal man tage westerns RAPTOR med 10.000 RPM. Fordelene ved SATA er hastigheden er højere, op til 150MB/s og SATA bruger mindre strøm ca 7,5 Watt og SATA diskene kan køres ned til 3,3V hvor ATA bruger12V. Desuden skaber det også bedre airflow i kabinettet p.g.a de smalle kabler. Igen kræver det bundkortet understøtter bruger af SATA.
jeg vil nok gå efter en zalman harddisk køler... Den er passiv(uden blæser) Stort set alle harddiske bruger 25w. Det etyder at der er en 25w varme kilde... Det med hvor varm en harddisk bliver , har meget at gøre med hvor meget den bliver brugt. Derfor , mærke er nogenlunde ligemeget. Derfor vil jeg selv gå efter en harddisk med masse af cache( det er rart hvis man søger i 1000.000 småfiler f.eks.)
sata harddiske bruger forresten ca 5w mindre, så det skal selvfølgelig være sådan en
Jeg endte med at købe en Seagate Barracuda 7, som jeg oprindeligt også havde taget udgangpunkt i. P.t. ligger den bare i kabinettet med den ene side taget af.. Så skal jeg have fundet ud af, evt. at købe en Zalman hd-køler.. Det er dog heatpipes, og da mit kabinet er helt uden blæsere ved jeg ikke hvor stor fordelen bliver. Måske er jeg simlethen nødt til at få sat nogle 80mm blæsere i, selvom jeg bestemt ikke er meget for det..
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
Det er blevet kaldt ”det største it-nedbrud i historien” og omkostningerne kan nemt løbe op i syv milliarder kroner: Men hvem skal betale for Crowdstrikes fejl?
