Avatar billede learner Praktikant
29. april 2005 - 14:45 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Jeg vil gerne have peppet min forside lidt op. Nogen ideer?

Hej, jeg har H u g g e r n e t . d k og jeg kan godt se at specielt forsiden er noget kedelig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få nogle ideer. Jeg vil helst 'frede' menuen og selve layout'et men fra:
Leder du efter brugte dele eller vil sælge...
Og ned til reklamen. Der kunne jeg faktisk godt forestille mig noget pænere.

Det skal helst være muligt at bruge de samme tekster. Men jeg ka forestille mig noge css eller en baggrund eller noget.

Prøv at kigge på det og send evt dit forslag som link eller til min mail learner@fjernedettehuggernet.dk (husk at fjerne fjerndette)

Jeg tror at man rimelig enkelt kan ændre den forside til noget meget pænere :o)

Mange tak :o)
Avatar billede anettek Nybegynder
20. maj 2005 - 17:44 #1
Hej learner

Jeg arbejder som grafiker og har kigget på din side. Jeg har følgende forslag/ kommentarer til dig:
Jeg mener du er ved at kvæle folk i informationer når man kommer ind på din side. Man skal virkelig være storinteresseret i hvad det går ud på for at gide læse hele den smøre. Du skal starte med at gøre det spændende at gå længere in på siden hvor du så kan fortælle de historier du har. Dine farver er meget pæne - for pæne - til at gøre det til en side man er nødt til at gå ind på. Alt er tussenusse gråt i blåt. Pænt hvis det er en ofentlig hjemmeside hvor der skal fortælles mange historier men ikke særlig inspirerende.
Find nogle fede billeder af det det drejer sig om. Lav noget med nogle knaldfarver og noget collage-lignende hvor man kan gå lidt på opdagelse i billedet. Det tror jeg vil gøre det mere spændende.
Jeg tror også du med fordel vil kunne arbejde med farver inde under de forskellige kategorier. Behold bare den lidt dæmpede blå. Lav en tilsvarende grøn til et af de andre menupunkter - en rød osv.

Så mener jeg med fordel at du kan gøre dit arbejdsområde større. Jeg sidder på min hjemmepc med en lille 15" skærm og der er rå mængder af plads med lyseblå farve udenom. Brug det til din fordel - når du nu har så meget at formidle.

De links der er herunder er til nogle bilsider. Der er lidt varianter at kigge på.

http://www.mercedes-benz.com/mbcom/international/international_website/en/com.html

http://www.ferrariworld.com/FWorld/fw/index.jsp

http://www.audi.com/audi/com/en1.html

http://www.chrysler.com/home_flash.html

Dette link er så til noget helt andet, men alligevel inspirerende at se på:

http://www.dk-international.dk


Dette er også en "fortælle-tung" forside

http://www.triptrap.dk/dk/home/index.asp

Og en der sætter tanker i gang

http://www.multiform.dk/

Håber det kan give dig lidt ideer og inspiration;-)
Avatar billede learner Praktikant
20. maj 2005 - 18:11 #2
TAAAk, havde helt glemt denne tråd :o)

Jeg har faktisk lavet en del om siden jeg lavede dette spm
Jeg har bla lavet det billede hvor overskriften står (der hvor der står: Leder du efter...) Det har pyntet lidt. Jeg skal bare have lavet et bedre baggrundsbillede.

det med størrelsen, det er fodi der er mange mekanikere/værksteder der har en 15" med dårlig opløsning på kontoret. Jeg laver den lidt større om et halvt års tid.

Men synes du det ville være bedre med en fast bredde istedet for en variabel bredde efter browservinduets størrelse.

Jeg er lidt utilfreds med at farverne ikke er websikre. Det er ikke så pænt hvis den ikke kan vise farverne.

en ven har foreslået at jeg laver noget rebus-agtigt. noget 1 -2 -3 agtigt der er meget let at forstå. Og jeg synes det er en god ide, men jeg har ikke rigtig nogen ideer og jeg er heller ikke verdensmester til grafisk arbejde. men jeg kan godt lide hans ide. Fordelen ved meget tekst er at man kan gentage vigtige søgeord. Men du har ret, der er meget info!
Avatar billede anettek Nybegynder
21. maj 2005 - 10:10 #3
Hej igen
Jeg synes du skal arbejde med en fast bredde. Det giver dig mere råderum, og jeg tror på at de fleste efterhånden kommer på bedre skærme/bedre opløsning. Dem der ikke er, er garanteret så vant il at scrolle, så en side fra eller til...

Jeg synes det lyder som en god ide du har fået af din ven. Du skriver du ikke har den store forstand på grafisk arbejde, men du har da modet til at kæmpe dig frem:-)
Hvis du skulle have lyst og råd til det kan jeg anbefale dig at se på dette link
http://www.tegnecentret.dk/
der findes mange rigtig spændende bøger og design, og selv om de koster en formue, ved jeg af erfaring at de er investeringen værd. En god bog kan let koste 1000,-
Hvis du vil købe er det vigtigt at du har muligheden for lige at kigge den igennem først. En bog kan se nok så spændende ud på forsiden, men være intetsigende indeni. Det er ikke nødvendigvis den bog med den mest indlysende titel - f.eks. web-design - du vil få mest glæde af.

Du har ret i at du kan få mange søgeord ind hvis der er meget tekst, men der er ikke noget ved at få mange besøgende ind på en side hvis de alligevel ikke bliver der fordi indgangsdøren næsten er blokeret:-)
Jeg har ikke den store forstand på det med søgeord, men er ret sikker på at f.eks. google finder dem bare de er i din side.
Ud fra denne betragtning - og generelt - er det vigtigt at tænke hele strukturen grundigt igennem på din side. Tænk på når du selv leder hvor træls det er når man pludselig ikke ved hvor man befinder sig - hvordan man er kommet der eller allerværst ikke kan finde tilbage. Lav din struktur så enkel som muligt, så kan du have mange underisder uden folk bliver trætte af det eller kører surt i det.

Når jeg leder efter "fede sider" skriver jeg tit bare kendte bil, tøj og parfumemærker efter www'en. De bruger tonsvis af penge på at udvikle det helt rigtige.

God fornøjelse:-)
Avatar billede larsfinnerup Nybegynder
22. juni 2005 - 23:09 #4
Hej med dig.
jeg har efterhånden en vis erfaring med hjemmesider/design og grafik.
Jeg har på fornemmelsen, at du ville kunne få en mere 'balanceret' forside, hvis du brugte frames...
Du har jo allerede en god struktur i menu-punkterne, så hvorfor ikke smide dem ud til venstre, hvor du kan lade det enkelte menupunkt ekspandere, når der klikkes...
Jeg synes i øvrigt, at jeg får en smuule  flimren på nethinden, når jeg ser al din tekst på forsiden.
Forsiden bør indeholde en afbalanceret mængde tekst, lidt grafik ( fx. et par gode billeder ) og helst ikke ret meget andet !

Klik fx. ind på www.bechnygaard.dk -hvor jeg er designer & webmaster.

M.v.h.  Lars
Avatar billede learner Praktikant
25. august 2005 - 21:31 #5
Tak for jeres indlæg allesammen.
jeg lukker snart denne tråd og deler pointene som jeg synes det er rimeligt.

Hermed svar
Avatar billede learner Praktikant
25. august 2005 - 23:31 #6
Hvis i vil have nogen point, så smid lige et svar :o)
Avatar billede learner Praktikant
31. august 2005 - 08:03 #7
Lukker dette. Ingen har smidt svar så jeg beholder dem selv.

Mange mange tak for jeres gode råd og jeres ideer :o)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester