Problemer efter RAM-opdatering
Hej...Jeg har et MSI 648 Max-bundkort, hvori jeg lige har sat 2 nye RAM-moduler á 512 MB (400 MHz, pc3200). De røg i som erstatning for noget pc2700 Samsung-ram.
Ved første start efter udskiftningen virkede alt fint, men da jeg senere slukkede og tændte, gik det galt. Maskinen tændte, men skærmen var bare sort... Så tænkte jeg: "Nå, det er nok det samme problem som før!" Med Samsung-rammen var det nemlig nødvendigt at sætte DRAM frequency ned på 5:6 i BIOS for en succesfuld start (som standard står den på "By SPD").
Derfor tog jeg den ene af de nye RAM-blokke ud, og det lykkedes mig at åbne BIOS-indstillingerne. Satte hastigheden på 5:6 ligesom før, men det hjalp ikke. Nu har jeg sat den på 1:1 (133 MHz, hvor default er 200 MHz). Computeren kan nu starte igen med de nye Kingston-ram-blokke, men Norton Internet Security skal tilsyneladende geninstalleres nu... mystisk.
Men mit spørgsmål lyder på: Hvad går dette DRAM frequency-halløj i virkeligheden ud på? Hvorfor virker standardindstillingen ikke, og hvad er det bedst at sætte den på?