02. november 2004 - 16:10Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Kolde fødder! Fodradiator?
Findes der ikke en eller anden form for elektrisk fodvarmer? Jeg forestiller mig noget, der ligner en badevægt, med varme på, så man kan sidde og lune fødderne... nogen, der kender til noget lignende? Jeg sidder med store uldsokker på fødderne og fryser stadig... og ja, varmen er skruet op, men her er gevaldigt fodkoldt!
Hmmm... ja, man kunne jo selvfølgelig nok bruge varmedunke, men jeg kunne nu godt tænke mig en eller anden gadget, som man lige kunne knalde i stikkontakten og så sidde og riste fodpølserne på hele dagen... findes det virkelig ikke? Men, ellers mange tak for tippet! :-)
Ja, det må da være sådan en jeg skal have mig! Havde ikke lige tænkt på der var noget der hed det... tak for det kalp, jeg kigger på sådan en! annikadk, du får også lige en sjat point for indsatsen. Tak for hjælpen i to. :-)
Den klart bedste kur er at stimulere blodomløbet aktivt! Løb en tur på 5-10 min. Det virker med det samme og der er langtidsvirkning og så er det godt for meget andet også! Gentag hver tredie time om nødvendigt. Desuden undgå sult i timevis; da nedættes varmeproduktionen også.
Jeg døjer selv utroligt meget med kolde fødder og hænder. Jeg bruger en 2000W el radiator, som jeg sidder med fødderne op ad , ca. 1-2 cm fra toppen af den, det giver en dejlig varme.Der sidder jeg så, til jeg har fået varmen, og så slukker jeg den, så den ikke bruger alt for meget strøm. Hvis du har sokker på så kan man osse sidde med fødderne placeret direkte på den uden at det gør ondt. Offtopic: Døjer du osse med at dine fødder sveder selvom du fryser på dem ?
Egentlig har jeg normalt ikke et problem med kolde fødder og hænder - jeg tror bare det er fordi der er meget fodkoldt her, hvor jeg sidder og så selvfølgelig at jeg sidder stille i mange timer. Jeg kunne jo selvfølgelig også bare tage sko på, men det er lidt træls at have på hele dagen...!
Jeg har forresten et tip til dine hænder. Jeg bruger min kontor-halogenlampe, med bøjelig stang og har så lampen til at hænge 10-15 cm over min mus, så den varmer svagt ned på den og dermed også på mit håndled. Det er faktisk supereffektivt og jeg tror også det forebygger skader, idet at musklerne varmes. Håber det kan hjælpe dig.
<Lars Holmegaard> Et andet forslag, som ikke konstant koster penge i form af strøm, og som ikke giver ubehagelig varm luft at sidde i, er at købe en murerspand (som er bredere end alm. spande og sagtens kan klare fødder på str. 44-46 uden at få klemt tæerne) på ca. 14-16 liter og så sidde med fødderne i den med en uldtrøje eller et uldtæppe viklet rundt om fødderne og anklerne. Det er yderst effektivt værn imod træk ved gulvet, som kan være enerverende!
Som nævnt før vil alm. gang/let løb i bare 5-8 minutter øjeblikkeligt genskabe blodomløbet og dermed varmen i fødderne. Hovedet er tilmed blevet ”klarere” og kroppens muskler mere afslappede, hvilket er gode sidegevinster, hvis man sidder og arbejder længe ved et skrivebord. Derefter er det så bare at stikke fødderne ned i "uld"-spanden, når man er kommet hjem.
Problemet er nok at gennemsnitsmennesket er ret så dovent og mageligt anlagt..............og ikke kan tage sig sammen til ovennævnte...............:-)
Endelig er spanden langt billigere end varmeblæseren og så har man i spanden fået sig en god ven mere – ikke dårligt.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.