Voldsom CPU-load og hakkende computer når jeg skriver på Exp.dk?
Hej,Her igår ville jeg tænde min computer fordi.. tjah, det man nu en gang tænder sin computer for.. :) Og den gav mig alle de der oplysninger om hvor mange RAM der sidder i, grafikkortet og processoren osv., men så skrev den "SYSTEM ERROR. INSERT SYSTEM DISK AND PRESS ENTER". Så ringede jeg til min lokale computer-guru, og han fortalte mig at jeg skulle køre fdisk for at gøre noget med Master Boot Record. Så jeg fandt en gammel Win98-bootdisk frem, og kørte "fdisk /mbr" - Og nu ville XP starte op igen.
Men, til min store ærgrelse kun ganske langsomt. Jeg scannede for virus fordi jeg havde haft et lille angreb dagen inden, og fordi min guru fortalte at en virus godt kunne gå ind og pille ved boot-recorden. Men efter 3 kvarter havde den kun scannet 50.000 filer, så jeg drog hjemmefra og lod computeren stå tændt for at den kunne scanne færdigt. (Jeg havde en aftale, så jeg blev nødt til at gå).
Da min far så kom hjem, var Norton færdig med at scanne, og havde ingen inficerede filer fundet. Så han genstartede computeren, men nu nåede den kun til den blå loading-bar der er, når WinXP Pro starter op. Han rebootede så endnu en gang vha. reboot-knappen på computeren og fik chance for at vælge "Sidst kendte konfiguration, hvor Windows virkede" (eller hvordan det nu er formuleret). Efter at han havde lavet hvad han skulle, slukkede han så. (Han bemærkede en lillebittebitte hastighedsændring, men mente at computeren kørte fint).
Og så er jeg kommet hjem fra skole idag, har tændt computeren, og jeg synes stadig den arbejder utroligt langsomt. Lige nu kører jeg kun MSN, opdaterer Windows og så er jeg herinde, og det hakker når jeg skriver i tekstfeltet.
Nu er mit spørgsmål: Hvorfor er min computer blevet så forfærdeligt langsom?
Bare for informationens skyld har der været lidt bøvl med min printer og nogle opdateringer på det seneste (jeg har en DeskJet 3650). Den vil opdatere, men inden den går igang med at downloade får jeg en fejl der siger "Der opstod en fejl, så opdateringen kan ikke gennemføres". Men alligevel får jeg en besked af Windows om, at en opdatering er blevet fuldført, og det er nødvendigt at genstarte computeren. Dette gjorde jeg så ikke, da det var hér jeg var igang med at scanne for virus med Norton. Jeg har fået printerfejlen et par gange, 2 gange med ovennævnte fejl, og 2 gange med en fejl om, at den ikke kunne komme til en DLL-fil ved navn msdart.dll. Jeg har ingen anelse om, om det har nogen indflydelse, jeg synes blot at jeg ville nævne det.
Har I brug for flere oplysninger er I naturligvis velkomne til at spørge.
- Toke