Det er ikke så meget et spørgsmål om Sony-Ericsson kontra Nokia, men om version 1 kontra version 2 af wap-browsere.
Version 2 kan forstå xhtml, hvor version 1 kun kan forstå wml. Bemærk dog at nogle telefoners browser også kan forstå noget, der hedder ihtml, som er en speciel dialekt, som hverken er rigtig html eller xhtml. (Det gælder bl.a. SE T230.)
Så kommer jeg slet ikke ind på, at det kan være hulens besværligt at finde ud af, hvad en telefon egentlig kan. Da jeg købte min SE T230 stod der Wap 1.2.0 på skiltet. Efter at jeg har set i en masse dokumentation, har jeg nu fundet ud af, at den rent faktisk har Wap 2.0. til gengæld står der i manualen til en Nokia 3510i, at den kan forstå xhtml, men dette har jeg ikke været i stand til at få bekræftet i de tekniske dokumenter fra Nokias udviklerforum.
Jeg vil foreslå, at du sørger for at siden enten er rigtig xhtml (inklusiv xml-deklarationen) eller laver siden som wml.
Du kan installere Opera. Den kan forstå wml. Eller Mozilla - den findes der en wml-udvidelse til. Begge kan forstå xhtml uden problemer. Både SE og Nokia har forresten udviklerpakker, som kan give dig mulighed for at afprøve ting, uden at skulle bruge dyr overførsel. Og begge har et hav af dokumentation, som er lige til at downloade. Hos SE skal man dog registrere sig først, men det er gratis.
http://developer.sonyericsson.com/Hvis du vælger at lære WML, kan jeg anbefale
http://www.w3schools.com/wap/ - den er godt nok på engelsk, men det er ganske letlæseligt engelsk og med masser af eksempler.
Det er forresten en særlig variant af xhtml, som telefonerne oftest understøtter, nemlig xhtml-basic:
http://www.w3.org/TR/xhtml-basic/ Derudover understøtter de også ofte en særlig mobiltelefonudgave, der kaldes xhtml-MP (Mobile Profile). En beskrifelse findes her:
http://www.wapforum.org/tech/documents/WAP-277-XHTMLMP-20011029-a.pdf