Program til at låse, kryptere og skjule partitioner?
Hej allesammen :)Er der nogen der kender et godt program der kan låse (og skjule for uvedkommende), harddiskpartitioner, så de og deres indhold ikke er tilgængelige hverken i DOS eller Windows, uden den rigtige kode. Programmet må selvfølgelig heller IKKE kunne slettes/konfigureres hvis man ikke har koden.
Det skal også virke imod fysisk tilstedeværende indtrængende også selvom de er logget ind som administrator... Der skal også være en vis grad af kryptering. Det drejer sig om nogle følsomme data der under ingen omstændigheder må kunne hackes ind i uden de rigtige koder.
Programmet må gerne være freeware (gratis), men er åben for alle forslag, bare programmet er effektivt!
Kan da så også lige tilføje at jeg allerede har prøvet et par programmer:
1. PGP (Pretty Good Privacy) 6.0.2
Dette program skulle have en så effektiv kryptering, at det er umuligt knække den, men programmet kræver man opretter partitioner via det program, det er knap så hensigtsmæssigt, så derfor kan jeg ikke bruge dette!
2. Folders Lock
Dette program skulle også være yderst effektivt, men problemet er at det opretter en mappe som alt SKAL ligge i, dette er bestemt uacceptabelt!
Tak på forhånd :)