Avatar billede asus_rulez Nybegynder
19. oktober 2000 - 15:04 Der er 17 kommentarer og
2 løsninger

Aftaleloven og Netexpres

Jeg har til stor fortrydelse bestilt Netexpres hos Teledk. Efter at have ventet nu i 2 mdr. (ja. læses 2 måneder). For at undgå (yderligere) forsinkelser ringede jeg så til teledk. for at have alt klart til teknikerens besøg. Nu blev jeg fortalt at man desværre ikke kunne levere netexpres som aftalt, fordi det udstyr der skal bruges på centralen ikke var installeret endnu. Den tyske leverandør har ikke leveret udstyret til teledk. endnu. Den ellers venlige, mand i telefonen skønnede, at der ville gå yderligere 4 -6 uger, før udstyret var installeret.

Spørgsmålet er nu: Skal man virklig bare finde sig i det ???
Jeg ved fra mit arbejde af, at hvis jeg ikke overholder de lovede leveringstider så bliver jeg skudt i begge knæ inden solopgang ! I bedste fald slipper jeg med dagbøder.
Er der virkelig ingen metode til at \"motivere\" Hr. Dyremose til at passe sit velbetalte arbejde på ?

Kan man sælge en vare (ADSL) man reelt ikke har ?

Kan man gøre krav om tabt arbejsfortjeneste fordi man har taget fri og venter på en teknikker der ikke kommer og som ikke i forvejen meddeler at han ikke kommer ?

Jeg håber nogle kan svare på ovenstående spørgsmål . Om ikke andet fik jeg da lavet lidt dårlig reklame

Den harme :-(
Avatar billede jimsim Nybegynder
19. oktober 2000 - 15:14 #1
Jeg står i samme problem som dig, bare det at det næsten er 3 mdr. siden jeg bestilte og jeg har haft to aftaler med dem ang. opsætning af filter. Men begge gange er det blevet udsat, og nu kan man ikke fortælle hvornår der kan leveres :( Mit problem består også i at jeg skulle ha\' min tele tilbage til analog fra ISDN. Det blev så gjort en dag, og 3(tre) timer efter ringes jeg op, og får at vide at det er blevet udsat :( så nu sidder jeg ved et latterligt dårligt 56k modem :((((
Nu har jeg så fået lovning på lidt kompanitation. Men...
Avatar billede powell Nybegynder
19. oktober 2000 - 15:15 #2
Jeg ved ikke om du kender denne side, måske kan du få nogen fikse ideer: http://www.familieadvokaten.dk/lovsamling/Aftaleloven.html
Avatar billede jimsim Nybegynder
19. oktober 2000 - 15:18 #3
Du kan da lige læse med her:
http://www.computerworld.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=8390
Men jeg har snakket med TeleDK efter, og de kender ikke noget til at siemens igen kan levere.
Avatar billede victor44 Nybegynder
19. oktober 2000 - 16:28 #4
Har i en ordrebekræftelse på skrift ? Det er det eneste der virker.
Avatar billede tommyf Nybegynder
19. oktober 2000 - 16:29 #5
Synes egentlig også det er lidt for dårligt at teledk sælger noget de ikke har, er i hvert fald glad for at man ikke er i deres sted når de rasende kunder befynder at ringe.


Ifølge artiklen mener CC at de kan leverer inden for en måned, det er måske lidt overdrevet men ellers passer det godt med min xDSL fordindelse fra CC.
Avatar billede bo.morville Nybegynder
19. oktober 2000 - 17:40 #6
Hvad du har af muligheder afhænger af, hvad der står i den aftale med teledk du (formentlig) har underskrevet om NetExpress.

Jeg vil stille mig meget tvivlende overfor dine muligheder for at opnå erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis der har stået en fast leveringsdato, kan du måske opnå en eller form for erstatning for den periode der er forløbet efter der skulle være sket levering. Du skal dog så kunne dokumentere et tab (hvilket kunne være udgifter forbundet med anden Internet opkobling).

Du vil måske kunne hæve aftalen, pga. bristende forudsætninger.

Ellers tror jeg desværre ikke du har de store muligheder.
Avatar billede jones Nybegynder
19. oktober 2000 - 18:11 #7
Hvis de har samme regler som med kabel-tv så vil jeg da tro at det kan lade sig gøre. Der står at man skal ringe ind til deres fejl-service og melde at ens udstyr ikke er kommet eller blevet sat op. Jeg havde fået en tid hvor teleteknikeren skulle komme, men der kom ikke nogen og jeg ventede og ventede (og ringede for at rykke) og der gik en måneds tid fra den oprindelige dato ! Så læste jeg i deres \"regler og love for kabel-tv\" og der stod at hvis man ikke havde havft signal i 2-3 dage kunne man fejlmelde dette og få refusion ! Jeg ringede \"desvære\" ikke men kunde havde fået betal noget tilbage.

Men hvis du kan dokumetere at du har taget fri på en bestemt dato så skulle det godt kunne lade sig gøre, vel og mærke skal du også havde dokumentation på, at der også skulle komme en tekniker fra tdk den dag. 
Avatar billede tigerdyr Nybegynder
19. oktober 2000 - 21:02 #8
>>asus, så sammenlign med min situation, for et sted mellem 9 og 10 måneder siden bestilte jeg hos WOL (med bekræftigelse), jeg har stadig ikke fået det og siden har de fjernet udstyret fra min central :o((
Avatar billede bo.morville Nybegynder
19. oktober 2000 - 21:30 #9
>>jones
Jeg er slet ikke i tvivl om at asus_rules ville være berettiget til kompensation, hvis hans forbindelse havde været etableret og så ikke fungerede i 2-3 dage. Jeg tror dog at Teledk, har sikret sig ikke at få ekstra udgifter i forbindelse med en evt. forsinket levering.
Avatar billede jimsim Nybegynder
20. oktober 2000 - 08:41 #10
Bo-> ja det har De, det står i de betingelser man får sammen med aftalen om hvornår teledk kommer og sætter filter op. De har selfølgelig(har man vel lov at sige om dem) taget højde for det miste :( Se også betingelserne her:
http://www.opasia.dk/kundeservice/abonnement/adsl_vilkaar.shtml
Avatar billede jimsim Nybegynder
20. oktober 2000 - 08:41 #11
Hov...se under punkt 15
Avatar billede lpo Nybegynder
22. oktober 2000 - 23:51 #12
....og så lidt god reklame: Bestilte NetExpres 29.8 -teknikeren kom som aftalt 19.9 og siden har alt kørt som det skal !
......og NEJ jeg er ikke ansat eller har andre forbindelser til TeleDK -jeg er bare en tilfreds kunde !
Avatar billede srhansen Nybegynder
23. oktober 2000 - 00:11 #13
Nu da du ved der er kobber til stede kan du jo bare vælge en af de andre \"mere seriøse\" udbydere ! Spøg til side det er bare surt at man tillader et amerikansk ejet firma at have monopol på det kobber der ligger i den danske muld. At Siemens ikke kan levere burde være Teledanmarks problem og ikke kundernes og med den tid du nævner burde et hvert proffesionelt firma kunne finde en anden udvej - alternativt tilbyde kunden selv at anskaffe udstyret. Firmaer i den størrelse kan gøre hvad de vil og de gør det. Vi burde have et bredbåndslaug ligesom i sverige :-|.
Avatar billede groggy Nybegynder
23. oktober 2000 - 14:31 #14
Jeg synes sq der der mange af jer der er utrolig pessimistiske når det kommer til TDK. Jeg har desværre også selv fået den kendte brev med forsinkelse osv.

Men TDK har altså ik voldsomt meget at gøre ved det problem. Hvis de ik kan få deres modemmer fra Siemens kan de jo ik få dem. Og sådan er det. Jeg er temmelig overbevist om at TDK gør hvad de kan få at løse problemet. De er ikke interesseret i at miste kunder!

srhansen >> Hvad mener du med selv at skaffe udstyret? Ville du så selv betale for noget du ku låne gratis eller hvad?
Avatar billede asus_rulez Nybegynder
23. oktober 2000 - 15:40 #15
Tak for de mange forslag. Jeg har faktisk været tilfreds med TeleDk indtil nu.

Jeg har talt med en advokat om det og han mener ikke der er de store muligheder. I det brev jeg senere har modtaget giver Teledk også kompensation for forsinkelsen - det opvejer dog ikke skuffelsen ved sammenlagt at skulle vente mindst et kvartal for at få ADSL.

Pointene går til bo.morville og jimsim da de begge besvarede mit spørgsmål bedst.

groggy>> \"ik voldsomt meget at gøre ved det problem. Hvis de ik kan få deres modemmer fra Siemens kan de jo få dem. Og sådan er det.\" - er det din spøg ? . De kunne f.eks købe nogle modems ved cisco eller en af de øvrige 50 udbydere af den slags udstyr. Du kan da ikke i fuld alvor påstå at det er kundernes problem et firma ikke kan overholde sin leveringstid  :-)
Avatar billede casrtenrasmussen Nybegynder
23. oktober 2000 - 16:14 #16
Lad mig sige det lige ud. Jeg er fra Tele Danmark og med begge arme og ben godt begravet i arbejdet for at løse de problemer, som jeg ser i jeres indlæg.

Jeg er klar over at det sikkert giver en del respons, når nu firmaet, der diskuteres, også blander sig i debatten. Men jeg kunne ikke lade være. Så er er mit bidrag.

Tele Danmark har siden 1. august fået mange nye kunder på ADSL-produkterne NetExpres og Pro@ccess ADSL. Vi har virkelig mærket at produkterne er utrolig efterspurgte. De er kommet på det rigtige tidspunkt, hvor interessen for højere hastigheder til Internettet er i fokus. Desværre er vi havnet i den beklagelige situation, at vi ikke kan imødekomme kundernes ønsker og levere ADSL til den ønskede dato.

Den tyske IT-virksomhed, Siemens, som leverer ADSL-udstyr til Tele Danmark, har igennem et stykke tid haft store problemer med at leve op til den aftale, som er indgået med Tele Danmark. Siemens har påtaget sig ansvaret for situationen. Vi er utroligt kede af  besværet, men i alle situationer kan der opstå problemer, som man ikke havde forudset. Nu er det vigtigste, at vi har lagt os hårdt i selen for at få problemerne løst hurtigst muligt.

På leveringsfronten ser det dog ud til at lysne en smule i denne og de kommende uger. I uge 43 vil Tele Danmark få leveret noget af det centraludstyr, som har været i restordre hos Siemens.
Dermed bliver vi i stand til at levere til nogen af de kunder som har ventet længe på NetExpres eller Pro@ccess ADSL til de kunder som har ventet længe.

Tele Danmark forsøger hele tiden at gøre skaden så lille som overhovedet mulig, og en lang række medarbejdere arbejder hårdt med at informere vores kunder om situationen. Vores kunder vil modtage brev med nyt leveringstidspunkt så snart som muligt, og vi beder om forståelse for situationen.

Vi er klar over, at det er svært at godtgøre den manglende leverance, men som et plaster på såret får kunder, der er brændt af, en kompensation i form af en måneds gratis abonnement.

Tele Danmarks hjemmeside vil løbende blive opdateret med de seneste informationer om leveringssituationen.

Jeg forventer ikke de vilde julbelscener over mit indlæg. Men nu fik jeg også lidt luft.
Avatar billede groggy Nybegynder
23. oktober 2000 - 20:34 #17
asus rulez >> Jeg kan forestille mig at de har lavet en kontrakt med Siemens der gør at de ik bare lige kan skifte leverandør. Selv om Siemens påtager sig skylden er jeg sikker på at Siemens har taget forbehold for sådanne problemer i deres kontrakt. Derfor ville jeg umiddelbart tro at TDK er bundet til at købe Siemens produkter. Men det bør Carsten Rasmussen vide lidt om.
Avatar billede tommyf Nybegynder
24. oktober 2000 - 15:19 #18
Carsten Rasmussen>> Håber du nåede at få ASDL ellers blev det da et dyrt indlæg ;)

Jeg kan udemærket forstå at det er svært at følge med efterspørgelsen, det eneste JEG er lidt utilfreds over er at de andrer firmaer ikke må benytte den samme teknik som jer(det med at dele kablerne).

Du burde bede din chef om at snakke lidt med support afdelingen om hvordan de håndterer kunderne. Det er ret irreterende, at når man ringer for at få af vide om der ikke kan oplyses et lidt mere specifikt tidspunkt for hvornår teknikeren kommer bliver man behandlet som landsforræder fordi man har tegnet abbonement hos CC.
Jeg har jo trods alt stadigvæk mit telefon-abonnement hos teledk og synes da at jeg har krav på en lidt bedere behandling når man ringer til jer.

Selve teknikeren var utrolig flink. 
Avatar billede jones Nybegynder
24. oktober 2000 - 16:14 #19
Jeg synes lige jeg vil poste Cybercitys mail som er sent ud til forbrugerne. Det er rart at høre at de gør noget ved det og i det minste informere brugerne om det de gør ! Hos tele dk synes jeg at man selv skal hive alt ud af dem.

------------Cybercitys brev.----------------

Der er for tiden en del debat omkring den nye ADSL-teknologi i medierne. For mange giver denne debat anledning til forvirring og spørgsmål, hvorfor vi gerne vil oplyse om emnet for at øge forståelsen og kendskabet til denne nye teknologi.

Hvad er ADSL?

ADSL - Asymmetric Digital Subscriber Line - er en bredbåndsteknologi, som anvender de eksisterende kobberledninger til at overføre data med en langt højere hastighed end et almindeligt analogt modem. Der findes mange forskellige ADSL produkter - men fælles for dem alle er, at man download\'er fra 5 til 30 gange hurtigere end med et almindelig 56K modem.

Altid på Nettet

I modsætning til et analogt modem er man med ADSL altid koblet på Internettet. Det betyder, at man ikke behøver at ringe op via sit modem for at hente og sende e-mails samt surfe på nettet. Da ADSL er en helt separat linie, belaster man ikke den almindelige telefonlinie. Det vil sige, at man kan være på Internettet og tale i telefon på samme tid, også selv om man ikke har en ISDN forbindelse.

ADSL udstyr på centralerne

Da ADSL-teknologien kræver specielt centraludstyr, er det ikke muligt for udbyderne at benytte det eksisterende dial-in netværk - de nuværende centraler skal opgraderes med en ny teknologi. Tele Danmark står for klargøring af centraler, hvorefter det er op til de enkelte udbydere at opstille deres eget udstyr. CyberCity er i dag repræsenteret på i alt 108 centraler. Antallet af centraler bliver løbende udvidet. På CyberCity\'s hjemmeside kan man indtaste sit telefonnummer og med det samme få oplyst om ens central er klar til ADSL.

Levering af ADSL

For at man kan få ADSL, skal der være ledigt kobber fra brugerens bopæl til den lokale central. Tele Danmark står for administrationen af kobber, hvilket betyder, at den enkelte udbyder ikke alene kan afgøre om levering er mulig. Ved bestilling af ADSL er det først muligt at konstatere om der er \"ledigt kobber\" når Tele Danmark har undersøgt linien fra centralen helt ud til brugeren. Denne undersøgelse kan det tage Tele Danmark fra 2 til 6 uger at gennemføre.

Hvis det er muligt at levere ADSL på adressen, vil en teknikker fra Tele Danmark komme forbi og installere et ADSL stik. For de kunder, hvor det ikke er muligt at levere ADSL på grund af manglende kobber, er CyberCity  i gang med at undersøge mulighederne for en aftale med Tele Danmark omkring delt kobber. Vi håber, at kunne melde noget ud omkrig denne aftale inden for den næste måned.

I medierne tales der om meget lange leveringstider på ADSL -  helt op til 4-5 måneder. Hos CyberCity har vi dog effektiviseret forretningsgangene, hvilket gør, at vi kan tilbyde leveringsgaranti på ADSL. Hvis forbindelsen ikke er etableret inden for 30 arbejdsdage er den første måned på nettet helt gratis*. I øjeblikket har vi eksempler på kunder, som er on-line allerede efter 3-4 uger.

*Leveringsgarantien gælder kun for bestillinger afgivet efter den 23 oktober 2000. Leveringsgarantien starter ved CyberCity´s modtagelse af underskrevet oprettelses-blanket. Der tages forbehold for, at det i visse tilfælde ikke vil være muligt at levere ADSL p.g.a. manglende/dårlig kobberkvalitet eller fordi CyberCity ikke er repræsenteret på den pågældende central.

Udstyr

For at kunne benytte ADSL kræves specielt udstyr. CyberCity udlåner gratis en såkaldt \"ADSL-router\", som virker som et modem, men som derudover også har en række sikkerhedsfiltre indbygget.

Prisniveau

Som ADSL-bruger betaler man en fast pris pr. måned uanset, hvor meget man surfer. Prisen for en ADSL-opkobling afhænger af, hvor hurtigt man gerne vil surfe. Som eksisterende CyberCity privat-kunde kan man i øjeblikket komme på nettet for kun 345,- pr. måned med en ADSL 256/128 forbindelse.  På nedenstående link kan du få mere at vide om CyberCity\'s mange ADSL-produkter.

http://www.cybercity.dk/produkter/dsl/home.phtml?kampagne=1

Øvrige informationer fra CyberCity

Nyt telefonnummer til Kundeservice

Henvendelser til CyberCity Kundeservice kan fremover ske på telefon 33 98 33 98.
KundeService holder åben alle hverdage kl. 9-17.

CyberCity Support

Fra og med mandag d. 23. oktober 2000 udvider CyberCity Support åbningstiderne. Det betyder, at du nu kan træffe Support alle hverdage mellem kl. 9-20, samt weekender mellem kl. 12-17. Det nye Hot-line nummer er 70 10 11 09.



Med venlig hilsen

Henrik Skov
Kundeservicechef
mailto: kundeservicechef@cybercity.dk

-------------Slut----------
Jeg håber virklig at Teledanmark vi gå med til aftalen om at dele give andre selskaber lov til at dele linien ligesom i selv gør det !

Det ville være kanont!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester