Tysk som skal oversættes...
Hvaa er der ikke lige en der kan gi' migen lille hjælpende hånd...?
Jeg skal have oversat "lidt" fra dansk til tysk til påtorsdag...
er der ikke lige en der kan hjælpe..?
Her er den lille tekst... *LoL* :
Det tyske uddannelsessystem
Det tyske uddannelsessystem er præget af landets føderale opbygning, og i Tyskland er næsten alle uddannelsesinstitutioner - de almene, erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesisntitutioner- delstatsstyrede institutioner. Delstaternes styring af det kulturelle, herunder uddannelsesområdet, er fastlagt i den tyske grundlov; forbundsstaten har dog på de videregående uddannelsers område – via Hochschulrahmengesetz – fået en vis uddannelsespolitisk kompetence. Der er med henblik på at undgå for store forskelle mellem de enkelte delstater (16 i alt) etableret et fælles delstat kulturministerforum – Die Ständige Konferenz der Kulturminister (KMK) - som forsøger at sikre en vis ensartethed mellem de enkelte delstaters uddannelsessystemer.
Skolegang er gebyrfrit i alle delstater ; der foregår dog for øjeblikket en debat mellem delstaterne om gebyrer på de videregående uddannelser, f. eks. om optagelsesgebyr og gebyr for den anden videregående uddannelse.
I erhvervsuddannelserne er delstaterne, som ejere af erhvervsskolerne, direkte engageret, og de deltager gennem opstilling af rammebetingelserne for erhvervsuddannelserne i virksomhederne også her indirekte. Kontrollen af virksomhedsuddannelsen i det duale system ligger hos Kamrene (godkendelse af virksomheder, udpegning af skuemestre, løsning af tvister); arbejdsgiverorganisationerne og forbundene har indflydelse på formuleringen af uddannelsesindhold og udvikling af bekendtgørelser gennem forskellige udvalg på delstats- og forbundsniveau.
DET ALMENE SKOLEVÆSEN
Grundskolen - Skolepligten begynder fra 6 års alderen. Grundskolen er pligt for alle og den varer i reglen 4 år (1.- 4. klasse); i Berlin består grundskolen af 6 trin.
Sekundartrin I
Ved begyndelsen af 5. klasse går børnene over i: Hauptschule (fri mellem), realskole eller gymnasium. Placering på de enkelte skoleformer afhænger af opnåede resultater. I de fleste delstater er den almene skolepligt 9 år – i Berlin, Brandenburg, Bremen og Nordrhein-Westfalen er skolepligten 10 år.
Hauptschule (fri mellem) varer normalt 5 år (fra 5. til 9. klasse – i nogle delstater indtil 10 klasse). Hauptschule giver for mange adgang til erhvervsuddannelser.
Realskole varer normalt 6 år ( fra 5.-10. klasse); undervisningens indhold er vanskeligere, og kravene er større , end i Hauptschule.
Gymnasiet er den eneste skoleform, som rækker over såvel sekundartrin I og II. Gymnasiet varer normalt 9 år (fra 5.-13. klasse); i 4 delstater kun 8 år. De sidste 3 (2) år er en overbygning, som fører til studentereksamen, og adgang til en videregående uddannelse.
Enhedsskoler (Gesamtschulen) giver undervisning fra 5.-10. klassetrin, eller fra 7.-10. klassetrin. Enhedsskolen rummer børn fra fri mellem, realskole og gymnasium, som får mulighed for at gå på sekundærtrin 2 i gymnasiet, hvis kvalifikationerne rækker. I nogle delstater er enhedsskolen "normalskolen", mens den i andre kun foregår som forsøg.
Specialskoler for handicappede findes i alle delstater, og på alle niveauer med principielt de samme muligheder for at aflægge eksamen.
Sekundærtrin II
De gymnasiale sidste 2 eller 3 år (Oberstufe), som fører frem til en studentereksamen, er placeret her.
ERHVERVSUDDANNELSE (Berufsbildung)
Lærlingeuddannelse (Duales System) er en deltidserhvervsuddannelse (en vekseluddannelse), hvor en del af uddannelsen foregår på en erhvervsskole (2 dage om ugen), og resten af uddannelsen i en virksomhed . Vekseluddannelser findes i stort set alle brancher, og mange unge påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter Haupt-, Realschule eller gymnasiet.
De unge underskriver en kontrakt, som forpligter arbejdsgiveren til at give den unge en uddannelse indenfor faget; uddannelserne varer normalt 3-3 ½ år. Ved afslutningen skal den unge aflægge en prøve, som kontrolleres af Kamrene. Certifikatet/ uddannelsesbeviset, som den unge får, er anerkendt i erhvervslivet. Den unge får løn under uddannelsen.
Erhvervsopbygningsskole (Berufsausbauschule) er indrettet på personer, som vil aflægge eller forbedre en realeksamen. Skolerne, som tilbyder såvel fuldtids- som deltidsundervisning, underviser i almene og erhvervsrettede fag.
Erhvervsfagskoler (Berufsfachschulen) tilbyder fuldtidsundervisning af mindst 1 års varighed.
DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Universiteter. Forudsætning for studie på et universitet eller en ligestillet videregående højskole ( handel/teknisk) er en almen eller fagrelateret berettigelse til studier, som normalt kan erhverves med studentereksamen. De fleste studier er normeret til 4 år, men den faktiske studietid ligger i gennemsnit på 6 år.
Kunsthøjskoler (Kunsthochschulen) findes for billedkunst, musik, film og fjernsyn; optagelse på højskolerne er ofte betinget af særlige evner inden for området, der testes ved en optagelsesprøve.
Faghøjskoler (Fachhochschulen). Studieopbygningen på faghøjskolerne adskiller sig fra universiteterne ved en større anvendelses- og praksisorientering. Normalstudietiderne er kortere –min. 3 år, men alt efter antal praktiske semestre kan studiet også vare 4 år.
Fagskoler (Fachschulen) formidler videregående erhvervsrettet faguddannelse. Programmer på disse skoler varer normalt 1 år på fuld tid og længere på deltid.
Erhvervsakademier (Berufsakademien) findes i en række delstater bl.a. Schleswig-Holstein og Baden-Württemberg. Nogle af akademierne er offentligt støttede – andre private. Akademierne formidler uddannelse af 3-4 års varighed vekslende mellem teori og praktik i virksomheder inden for såvel merkantile som tekniske områder.
VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
Voksen- og efteruddannelse i Tyskland har to mål dels at fastholde og udvikle den en gang erhvervede erhvervsmæssige kvalifikation på bl.a. det teknologiske - og arbejdsorganisatoriske område, og dels at sikre muligheden for erhvervsmæssig karriere.
Virksomhederne er de vigtigste ansvarlige udbydere af erhvervsmæssig efteruddannelse; kun på få områder er staten engageret i efteruddannelse – især på efteruddannelsesområdet for ledige. Udbud af efteruddannelseskurser foregår på et frit marked med få offentlige udbydere; normalt er det private udbydere f.eks. Kamre, forbund og private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kurser på markedsvilkår.
Ved siden af den erhvervsmæssige efteruddannelse findes der også almen voksenuddannelse med offentlige tilskud. Udbydere her er folkehøjskoler eller andre mindre udbydere.
