Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 08:42 Der er 15 kommentarer

Google Drev virker ikke…. igen

Jeg har en del problemer med Google Drev, nærmere bestemt at få adgang til mine filer via min mobiltelefon.

Tilgår jeg Google Drev fra min PC, så kan jeg uden videre tilgå og åbne filerne, tilføje og slette filer etc. Men fra min mobiltelefon volder det nu problemer.

Jeg har ofte brug for at kunne tilgå filerne fra min mobiltelefon, herunder at kunne sende dem via mail (på telefonen).

Prøver jeg at åben en (tilfældig) fil, så får jeg en fejlmeddelelse: ”Ups. Ingen adgang til dokumentet. Årsag: Forbindelsesfejl. Sørg for at du har en aktiv internetforbindelse, og prøv igen”. Men jeg HAR internetforbindelse. Alle andre apps på telefonen, der kræver internet, fungerer.

Så kan jeg prøve at åbne filen igen. Så sker der en af fire ting:

Den åbner filen
Jeg får samme fejl igen.
Den påstår at filen er blevet flyttet, slettet eller omdøbt.
Den downloader filen meeeeget langsomt, og så crasher den/lukkes download
Den står og downloader i én uendelighed og bliver aldrig færdig med at indlæse filen

Det er helt vilkårligt hvilke af fejlene jeg får, hvilken fil det rammer, og i hvilken rækkefølge, de forskellige fejl opstår.

Da Google Drev pludselig ikke længere kan åbne filerne, så kan jeg heller ikke videresende dem på mail. Selv om jeg det ene øjeblik godt kan åbne en fil, og derefter prøver at sende den – så er mailen tom, fordi Google Drev pludselig har mistet adgangen til filen igen.

Hvad gør jeg? Man kan ikke slette og geninstallere appen på telefonen, kun deaktivere den. At kontakte Google er som at råbe ud over Møns Klint – man får ikke noget svar.
Avatar billede claes57 Ekspert
19. februar 2025 - 10:22 #1
Hvis du kan nøjes med 2GB, så opret en gratis dropbox-konto og test, om den virker bedre. pc: https://www.dropbox.com/da_DK/basic og der er apps til iphone/android
Avatar billede puren Ekspert
19. februar 2025 - 12:21 #2
#0
Hvor lang tid har du haft problemet?
Hvilken mobil er det??
Hvad er det for en fil type??

#1
Det er jo ikke en løsning det svare jo til at råde folk til at købe en ny bil fordi den gamle ikke kan køre mere
Fordi de har glemt at komme brændstof på
Avatar billede claes57 Ekspert
19. februar 2025 - 12:49 #3
Jeg tænkte nu mere i baner om at udelukke en opsætningsfejl som lukkede ned for forbindelsen fordi tlf ikke registrere aktivitet - hvis dropbox laver samme fejl, så er det en fejl i opsætning, og ellers er det en fejl i google drev indstillinger.
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 14:40 #4
#2
Problemet med at den skriver "Ups..." har været der i 2-3 dage nu; de andre fejl er kommet til i dag. Siden jeg skrev mit opslag er der nu kommet en ny fejlmeddelelse til. "Ups. Input-/outputfejl. Lagerpladsen er muligvis opbrugt" - hvilket IKKE er korrekt. Jeg har har brugt knap 7 GB ud af 15 GB.

Mobilen er en OnePlus 8 Pro.

Filtyperne er jpg, pdf, doc, xlsx. Umiddelbart er det doc og xlsx, der volder problemer. jpg og pdf kan jeg godt åbne.

At fejlen(e) er periodiske og forskellige for hver gang, gør det rigtig svært at finde ud af hvad der er galt.
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 15:12 #5
Jeg kan sjovt nok godt DOWNLOADE filerne fra Google Drev - og derefter tilgå og åbne dem fra FIlhåndtering. Men åbne dem i Google Drev - det kan jeg ikke længere.

Det har i øvrigt heller aldrig været muligt at åbne et dokument i GD, redigere i det, og så gemme det på GD igen - men den fejl har altid været der.

Jeg har også forsøgt at slette Google Drev appen (for at installere den igen). Men næh nej, Google er blevet en så integreret del af Android at man IKKE kan afinstallere den, kun deaktivere den.
Avatar billede puren Ekspert
19. februar 2025 - 15:29 #6
Lyder mere som en indstilling et eller andet sted er sat forkert så mit bud er at nulstille mobilen totalt ja det tager lidt tid at sætte den op igen alternativt så skal du nu søge på nettet og hvornår rammer du den rigtige indstilling?

Og lige til info så er det meget få apps som er nødvendig for android og Google drive er ikke en af dem den er dog sat som system bind og derfor ikke sletbar i nogle mobiler er Facebook jo heller ikke sletbar
Avatar billede Erik K Ekspert
19. februar 2025 - 17:39 #7
For at åbne docs og xlsx filer uden at downloade dem, skal du have installeret appsene Google docs og Google sheets.
Hvis du vil åbne dem i Microsofts Word og Excel apps, så har man altid skullet downloade filerne først.

Har du evt. prøvet at slette cache i Google Drive appen?
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 22:07 #8
#7
Jeg har før, uden problemer, kunne åbne og se doc og xlsx-filer fra Google Drev; problemet er først opstået inden for de sidste par dage.

Jeg har slettet diverse caches og papirkurve; alt, hvad der unødigt kunne optage plads.
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 22:12 #9
#6
Jeg har søgt på nettet, men der synes ikke at være nogen, der har haft samme udfordring; slet ikke at fejlbeskrivelserne ændrer karakter helt vilkårligt.
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 22:18 #10
Jeg har nu prøvet, via min PC, at kopiere alle filerne fra GD, lægge dem i en mappe på PCen, slette alle filerne fra GD, og så kopiere dem tilbage igen fra PCen. Det gør ingen forskel. Jeg prøvede at åbne fem forskelige doc/xlsx filer. Hver af dem "reagerede" forskelligt:

To doc-filer blev åbnet som de skulle
En xlxs-fil blev åbnet som den skulle
En xlsx-fil timede ud, og blev ikke åbnet
En xlsx-fil resulterede i fejlmeddelelsen  ”Ups. Ingen adgang til dokumentet. Årsag: Forbindelsesfejl. Sørg for at du har en aktiv internetforbindelse, og prøv igen”

Hvis ikke det er vilkårlige og uforklarlige fejl fra GD's side, så ved jeg ikke hvad det er....!
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 22:34 #11
Det er lidt som da jeg for snart 4 år siden måtte opgive OneDrive, da det ikke længere var muligt at uploade filer dertil. Måske har Google Drev også bare haft sin tid....
Avatar billede puren Ekspert
19. februar 2025 - 23:05 #12
#9 tilbage til min løsning fra #6 reset to factory settings og ja jeg ved godt hvad det indebære men hvor lang tid vil du bruge på det en dag, en uge??
og google drive er ikke dødt på nogle måder at det ikke virker på din mobil er en helt anden ting
Avatar billede TTA Forsker
19. februar 2025 - 23:27 #13
#12
Jeg har 135 apps på min telefon. Plus et hav af personlige indstillinger ift. lyde, notifikationer mm. Hvis jeg skulle lave en hard reset på min telefon hver gang jeg får et problem med en app, så kunne jeg ikke bestille andet end at resette, downloade apps, lave opsætninger osv. Og jeg har til dato ikke oplevet at en hard reset af min(e) telefon(er) løste problemet: det har kun givet mig mere arbejde uden at problemet blev løst.

Problemet må ligge hos Google Drev. Når drevet virker på PCen, og det KUN er GD, der pludselig er problemer med, så tvivler jeg stærkt på at en factory reset løser problemet.

Havde man da bare kunne afinstallere Google Drev, men Google har åbenbart bestemt at denne app ikke skal kunne slettes eller afinstalleres fra ens telefon.
Avatar billede puren Ekspert
19. februar 2025 - 23:35 #14
#13 men så mange mennesker der anvender google drive,så jeg trviler på at det er google den er galt med... 

men du kan jo bare root din mobil så skal du nok kunne få lov til at afinstaller https://xdaforums.com/t/guide-easiest-way-to-root-magisk-oneplus-8-pro.4288757/
19. februar 2025 - 23:42 #15
Linket i 1. pkt. er dødt....

"Method:
Download lineage-18.1-20210606-recovery-instantnoodlep.img or never version to your pc"
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer