Avatar billede visto Guru
10. februar 2022 - 23:26 Der er 10 kommentarer og
3 løsninger

Kurvediagram skal stoppe ved sidste værdi forskellig fra nul

Data til et kurvediagram leveres fra kolonne B, hvor resultatet i den enkelte celle er betinget af en indtastning i cellen til venstre for denne, altså i kolonne A.
Formlen i cellerne i kolonne B er en HVIS formel, som giver en "-" (bindestreg) som resultat, hvis der ikke er nogen indtastning i nabocellen i kolonne A. Diagrammet opfatter bindestregen som værdien nul. Så kurven dykker fra den sidste positive værdi til nul efter denne (stiger til nul hvis værdien er negativ).
Det samme sker, hvis jeg i stedet for bindestreg bruger "" (ingenting) eller nul som resultat i formlen i kolonne B, hvis der ikke er indtastet i nabocellen i kolonne A. Kun hvis B-cellerne er tomme (hverken tal eller formler), stopper kurven oppe ved den sidste positive værdi uden at tage et dyk ned til nul.

Er det muligt at få kurven til at ende ved sidste værdi forskellig fra bindestreg/""/nul?
Avatar billede xl-Enthusiast Ekspert
11. februar 2022 - 08:02 #1
Erstat "-" med funktionen =IKKE.TILGÆNGELIG()
Avatar billede kim1a Ekspert
11. februar 2022 - 08:02 #2
Du skal bruge N/A som løsning, så lav en hvis formel der genkender bindestregen og indsætter N/A, et eksempel fra Engelsk:
=IF(F11="";1;NA())
Avatar billede visto Guru
11. februar 2022 - 09:53 #3
Jeg bruger danske formler, så jeg holder mig til IKKE.TILGÆNGELIG()
(i øvrigt #2: det er omvendt; din formel giver NA(), når nabocellen er udfyldt.)

At bruge IKKE.TILGÆNGELIG() løser godt nok det jeg efterspurgte, men dels vises #I/T i alle celler, hvor nabocellen ikke er udfyldt, dels - og det kunne man jo ikke se af mit spørgsmål var en betingelse - viser alle de celler, der indeholder referencer fra celler, der viser #I/T, også #I/T, hvor alle celler uden resultater skal være blanke (grundet nulværdier der ikke vises).
Derudover forsvinder grafer, der bruger data fra disse celler med #I/T. Så alt går galt - bortset fra at grafen vises som ønsket.

Er det muligt, samtidig med at problemet med grafen er løst, at få vist blanke celler i stedet for #I/T, og at diagrammerne stadig vil virke?
Avatar billede xl-Enthusiast Ekspert
11. februar 2022 - 10:40 #4
Du kan vel bare bruge betinget formatering.
Marker det relevante område, gå ind i betinget formatering, New rule (oversæt selv), Use a formula to determine which cells to format. I formula field indsæt =ISERROR(B2) eller hvor dit område nu starter formater font til hvid (hvid font på hvid baggrund bliver usynlig).
Det er nok ikke beskrevet fuldstændig detaljeret, men jeg skal afsted nu.
Avatar billede visto Guru
11. februar 2022 - 11:40 #5
Har i betinget formatering indsat
=er.fejl(B2:B100)
og lavet en betinget formatering med fontfarven hvid. Det løser det visuelle problem i cellerne.

Men de to andre problemer er der selvfølgelig stadig:
1) diagrammer, der henter data fra cellerne, hvori der i nogle af dem står #I/T, forsvinder,
2) celler, hvis formler indeholder referencer til celler, hvori der står #I/T, viser også #I/T. I mit eksempel med celleområdet B2:B100: hvis blot en af disse celler indeholder #I/T, viser en celle med formlen =sum(B2:B100) "resultatet" #I/T, hvor den skal vise summen af de celler, der indeholder udregnede tal indenfor det angivne celleområde.

Kan disse to ting løses?
Avatar billede xl-Enthusiast Ekspert
11. februar 2022 - 18:36 #6
Kan du ikke enten uploade filen til Dropbox eller sende den i privat mail i stedet for alt dette skriveri frem og tilbage herinde?
Avatar billede visto Guru
11. februar 2022 - 20:16 #7
Jo, kommer senere.
Avatar billede visto Guru
12. februar 2022 - 13:47 #8
Jeg har uploadet et eksempelark, der anskueliggør problemerne:
https://www.dropbox.com/scl/fi/gepkvag4wgwcmcsylm0m1/Eksempel-Ikke-tilgaengelig.xlsx?dl=0&rlkey=tbvtvz88k5enotnff8sjyp0o1

Der er to faner: 1) Data, 2) Diagram.
Kolonne P leverer data til diagrammet. Jeg har derfor indsat IKKE.TILGÆNGELIG() som resultat, hvis der ikke foretages nogen udregning. Det giver det ønskede resultat på grafen: den ender ikke med at gå til nul efter den sidste udregning.

Jeg kan godt gøre #I/T usynlig vha. betinget formatering som foreslået (men har ikke gjort det i arket, da man jo så ikke kan se #I/T).

Som det ses, er resultatet også #I/T i de celler, hvori cellerne med #I/T i kolonne P indgår i udregningerne. Disse celler har jeg markeret med gult.
Hvis jeg i stedet for IKKE.TILGÆNGELIG() bruger 0 (nul) i formlen, vises ingenting i kolonne P (og sådan skal det være), når der ikke foretages udregning, og alle de gule celler viser resultater, som de skal. Men så har vi problemet med grafen, der ikke ender ved sidste udregning men derimod går i nul.

Spørgsmålet er, om jeg kan opnå alle de tre følgende ting samtidigt:
1) formlen skal slutte ved sidste udregning (ikke gå i nul),
2) der skal ikke vises noget i de celler i kolonne P, hvor der ikke foretages nogen udregning,
3) de celler (markeret med gult), der foretager udregninger med referencer fra kolonne P skal vise resultater og ikke #I/T.
Avatar billede kim1a Ekspert
12. februar 2022 - 15:03 #9
De gule i kolonne G kan løses således:
F34=AVERAGEIF(J34:J61;">0";P34:P61) på dansk MIDDEL.HVIS
Så sammenholder den kun de som har noget i kolonne J


1: NA() løsningen
2: Betinget formattering så det ikke kan ses
3: Ovenstående løsning

Iøvrigt en gennemsnit af 28 dage hvor halvdelen tæller som 0 giver et forkert tal - Average/Gennemsnit undlader tomme celler, men du bør nok kontrollere hvis du har en formel.
Avatar billede visto Guru
12. februar 2022 - 15:18 #10
Lige før jeg kigger på #9:
Der er en skrivefejl i mit sidste indlæg:
1) formlen skal slutte ved sidste udregning (ikke gå i nul)
skal være:
1) grafen skal slutte ved sidste udregning (ikke gå i nul),
Avatar billede visto Guru
12. februar 2022 - 17:32 #11
Så kom jeg i mål.
Både løsningen i #9 og xl-Enthusiasts løsning (modtaget på mail) virker. Sidstnævnte kom i stand ved at lave en kolonne (der kan flyttes ud så den ikke kan ses), der leverer data til diagrammet. Formlen i kolonnen er
=HVIS(P3;P3;IKKE.TILGÆNGELIG())

Jeg bruger i øvrigt i kolonne P ikke 0 (nul) som resultat, hvis der ikke er nogen udregning. Jeg bruger "-" (bindestreg). Det løser problemet med, at nuller (som nævnt i #9) vil give et forkert gennemsnit.

Det betyder så, at jeg i stedet for
=HVIS(P3;P3;IKKE.TILGÆNGELIG())
bruger formlen
=HVIS(P3<>"-";P3;IKKE.TILGÆNGELIG())

Mange tak til både xl-Enthusiast og kim1a for hjælpen.
Avatar billede visto Guru
12. februar 2022 - 22:26 #12
#9
Så vidt jeg kan se, findes den danske udgave af Average ikke. Gennemsnit fungerer ikke hos mig i Excel, som vist er 2013. Ved ikke, om funktionen er kommet til i senere udgaver.
Avatar billede kim1a Ekspert
12. februar 2022 - 23:10 #13
Det er derfor man ikke arbejder i den danske version - det er langt sværere at finde hjælp til formler på dansk :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Stort udvalg af Excel kurser til alle niveauer og jobfunktioner

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester